Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Mit nytårsforsæt: At turde lede med kærlighed og sårbarhed

Jeg har forliget mig med, at jeg ikke kan finde ud af at lede med distance eller tage en super woman-facade på, som jeg kan gemme mig bag.

Anna Søndergaard

Diversitet i ledelse handler grundlæggende om, at måder at lede på kan tage forskellige former. I en tid, hvor vi diskuterer moderne ledelsesprincipper som aldrig før, har det slået mig, hvor sjældent begreber som sårbarhed og kærlighed indgår diskussionerne. Spørgsmålet er, om begreberne har sin berettigelse i ledelsesmæssig sammenhæng. Jeg har erkendt, at for mig som leder har disse to begreber ikke bare sin berettigelse, det er de helt grundlæggende principper.

I begyndelsen af min karriere blev jeg præsenteret for en række af succesfulde ledere, som på forskellig vis indgød både frygt, fascination og bidrog til sulten efter at bevise mit eget værd og ’at blive til noget’. Profilerne og menneskene var naturligvis forskellige, men omdrejningspunktet var i høj grad bygget over de samme elementer: Benhårdt fokus, benhårdt arbejde og i langt de fleste tilfælde også benhård ledelsesstil. 

Jeg er åben om, at jeg stadig bliver nervøs i forskellige sammenhænge og på ingen måde altid har svaret.

Anna Søndergaard

Mennesket bag skinnede sjældent igennem den succesfulde overflade, og set i bakspejlet manglede jeg især én ting fra rollemodellerne; inspirationen til selv at blive leder. For jeg kunne ikke genkende mig selv i nogen af dem.

Mit spring ind i ledelse endte også med at blive formet fra en hel anden side. Nemlig da jeg sprang ud i at starte egen virksomhed, hvilket tvang mig til at udvikle min egen ledelsesstil i et setup, hvor intet var foruddefineret, og hvor eksisterende strukturer ikke belønnede en særlig adfærd. Og det er her, kærligheden kommer ind, for jeg lærte at lede som del af at drive et kærlighedsprojekt. 

For det at bygge virksomhed er for mig et kærlighedsprojekt. Det var det med mit første firma, og det er det med The Footprint Firm. Det er kærlighed til drømmene, ambitionerne, projektet, til mine medstiftere og til de mennesker, som vælger at blive en del af projektet og arbejde sammen med mig. Og det er den kærlighed, som blev og stadig er omdrejningspunktet for min ledelse. Kærlighed i ledelse for mig ligner til forveksling kærlighed i personlige relationer. 

Det handler om tillid, - om at læne sig ud i det til tider uvisse og turde stole på andre mennesker. Om at skabe samme tillid og tryghed for andre, så de også tør læne sig ud. Det handler om glæden ved at dele og være gavmild med sig selv. Om at tilsidesætte egne behov for noget større. Om at finde glæde i at andre lykkes. Og det handler i højest grad også om sårbarhed; at turde stå ved mig selv og finde modet til at stå ved mine egne utilstrækkeligheder, fejl og imperfektioner. 

Jeg har forliget mig med, at jeg ikke kan finde ud af at lede med distance eller tage en super-woman facade på, som jeg kan gemme mig bag. Jeg er også fuldt ud bevidst og åben om, at jeg ofte føler mig sårbar og at jeg i forskellige situationer skal indgyde mig selv mod for at turde holde fast i min ledelsesstil og den forretningsmæssige fremtoning, som jeg nu engang har. 

Jeg vedkender også, at jeg i enkelte tilfælde har grædt foran min organisation – bl.a. under min skilsmisse. Og jeg er åben om, at jeg stadig bliver nervøs i forskellige sammenhænge og på ingen måde altid har svaret. Jeg lukker folk omkring mig tæt på også i forhold til mig som person og det liv jeg lever med de op- og nedture, det naturligt inkluderer. 

Jeg insisterer på, at ledelse med kærlighed ikke betyder manglende drive eller ambitioner, og jeg har aldrig oplevet, at min tilgang til ledelse har lagt en dæmper på min sult efter at skabe professionelle resultater. Jeg insisterer også på, at sårbarhed i ledelse ikke er lig med svaghed. Tværtimod kræver det mod at afklæde sig superheltedragten, for det i sig selv kan være angstprovokerende i mange af livets sammenhænge.

Og det er her, nytårsforsættet kommer ind. I år lover jeg mig selv at blive ved med at turde lede med sårbarhed og kærlighed. På min måde. Det er mit lille bidrag til diversitet i ledelse, og måske kan det inspirere nogle af de yngre talenter, jeg har privilegiet af at arbejde med, til at turde blive de ledere, som de personligt kan se sig selv i. Ikke kopier af mig, men deres helt egen versioner. Og måske med lidt mere kærlighed, uperfekthed og sårbarhed, end traditionel ledelse har budt på.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.