Iværksætteri er på regeringens dagsorden – lad os håbe, det er alvor

Iværksætteri er afgørende for jobskabelse, innovation, konkurrence i samfundet og for vores samlede fremtidige produktivitet. Derfor er det positivt men også hårdt tiltrængt, når den nye SVM-regering vil lægge en ny national strategi for iværksætteri i Danmark. 

Vi må bare være ærlige og sige, at tidligere indsatser har været meget mindre ambitiøse end hos vores nabolande, og man bliver altså ikke en verdensførende iværksætternation ved at gøre det samme som de andre - bare halvt så godt!

Når vi som nu kigger ind i en økonomisk krise, bliver indtægtssiden helt afgørende for, hvor hurtigt og godt vi kommer gennem den. De seneste års erhvervspolitik har haft meget fokus på at understøtte det eksisterende erhvervsliv i hele landet og fremme grøn omstilling i det brede erhvervsliv. Det er der i høj grad også brug for, men det er ikke nok. 

Den bedste mulighed, vi lige nu har for at udvikle erhvervslivet og accelerere grøn omstilling, er gennem iværksætteriet. Vi har brug for nye virksomheder, der er stærkt rodfæstet i grøn omstilling, og dem har vi heldigvis nogle stykker af, f.eks. AquaGreen, Unibio og DynElectro for nu bare at nævne et par sjællandske iværksættere, hvis produkter og services vil kunne sælges over hele verden. 

Mange andre iværksættere løber dog stadig panden mod muren, og derfor er det glædeligt, at den nye regering i sit regeringsgrundlag har fundet plads til en ny national iværksætterstrategi – og afsat 300 mio. kr. til indsatsen.

Regeringsgrundlaget slår en række gode ting fast: Vi skal lette de administrative byrder, fremme udenlandske investeringer for iværksættere, ATP skal kunne investere mere i dansk iværksætteri, og der skal være adgang til relevant, kvalificeret arbejdskraft ’under ordnede forhold’. 

I det hele taget bedre muligheder for, at vækstvirksomheder slår rødder og bliver store arbejdspladser i Danmark. Særligt adgangen til udenlandsk arbejdskraft vil styrke nogle af de perspektivrige teknologitunge start-ups. Men der kan og skal gøres mere - og heldigvis er det ikke alt, der koster penge. Helt konkret kunne et ’gratis’ tiltag af stor værdi være at indføre en ny form for iværksætterselskab (IVS). 

Andre ’billige’ tiltag kunne være bedre vilkår ift. medarbejderaktier, afskaffelsen af den forkætrede iværksætterskat, bedre skattemæssige vilkår for investeringer i iværksætterselskaber mv. Alt sammen ting, som styrker iværksætteriet markant, uden at det koster en bondegård. 

Jeg vil opfordre erhvervsministeren og kolleger til at have disse tiltag in mente, når de skal i gang med at eksekvere på det nye regeringsgrundlag. 

Men trods af regeringens ambitioner er jeg bekymret. I mange tidligere iværksætterindsatser har man nok skelet til succesfulde ordninger i udlandet – f.eks. i Sverige og England – og introduceret dem i Danmark, men bare langt mindre ambitiøst og attraktivt for iværksætterne. 

Det gælder f.eks. aktiesparekontoen, der skulle gøre investeringer i virksomhederne til en dansk folkesport, men hvor beløbsgrænsen var markant lavere end i bl.a. Sverige. Det samme gælder fradraget for investeringer i små virksomheder, som var for kompliceret og igen havde en alt for lav beløbsgrænse til at tilskynde private at investere direkte i mindre virksomheder. 

Vi bliver bare ikke en verdensførende iværksætternation ved at gøre det samme som de andre men kun halvt så godt. Derfor håber jeg, at den nye regering kommer op i ambitionsniveau, når iværksætterpolitikken nu igen er blevet en særskilt prioritet.