Danmark har et guldæg mellem hænderne
Det er ikke mangel på landbrugsjord, der begrænser produktionen af fødevarer i Danmark. Det er mangel på viden og fantasi. Danmark kan nemlig producere langt mere og ikke mindst mere bæredygtigt.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Vi skal vænne os til biler, der kører på halm, hybrid-ost til morgenmaden og grisekoteletter produceret i tanke. Og det er der al mulig grund til at glæde sig over!
En bred vifte af nye teknologier under overskriften ’biosolutions’ betyder nemlig, at Danmarks fødevareklynge har potentiale til at producere langt flere fødevarer, end den gør i dag. Nye løsninger inden for biosolution gør fødevareindustrien mindre afhængig af landbrugsarealerne, og det giver os muligheder for udnyttelse af jordarealer til fødevareproduktion på nye, langt mere effektive måder.
I alt for mange år har vi haft den opfattelse, at arealet og arealanvendelsen var den øvre begrænsning for Danmarks – og verdens – fødevareproduktion. Men udviklingen af biosolutionsmetoder verden over har vist os, at sådan forholder det sig ikke, og det åbner nye muligheder for et lille miljø- og klimabevidst landbrugsland som Danmark.
Vi kan faktisk klare os med et mindre areal ved at frigøre fødevare- og foderproduktionen fra landbrugsjord og dermed være med til at løse en del af klimaudfordringen. Vi kan endda gøre det uden at det går ud over den samlede produktion. Samtidig vil presset på de knappe vandressourcer lettes og truslen mod biodiversiteten blive mindre. What’s not to like?
Et godt eksempel er virksomheden Meliora Bio, som oprindeligt producerede bioethanol ud af halm. I dag producerer de fortsat bio ethanol men har samtidig udnyttet en sidestrøm til at producere probiotika til fødevareindustrien – altså fra halm til fødevarer. Lige nu er der talrige spændende eksempler på fødevarer, der udvikles, for eksempel Meat Tomorrow, som vil producere grisekød i fermenteringstanke.
Hovedsigtet for denne udvikling er at skabe en bæredygtig fødevareproduktion med mindre co2-udslip, mindre dyrefoder på markerne og langt mindre anvendelse af vand i produktionen. Og fremtiden er faktisk nutiden. Overalt i Europa, Asien og USA arbejdes der med at gøre fødevareproduktion uafhængig af landbrugsareal, og i den verden bliver restprodukter en gylden kilde til nye forretninger. Heldigvis er Danmark godt med i denne udvikling.
Restprodukter bliver guld værd
Forestil dig at roetoppe, halm, ærtebælge mv. igennem en fermenterings- eller raffineringsproces kan få en markant højere værdi. Hermed skabes grobund for helt nye produkter, der kan anvendes i fødevarer, til foder, som bioethanol eller andre steder.
Helt overordnet set er der en stigende opmærksomhed på, hvordan vi anvender restprodukter på en fornuftig måde, og her er biofermentering og bioraffinering to af svarene. I en global sammenhæng er markedet nemlig ufatteligt stort, og den gode nyhed er, at Danmark er et af de lande i verden, som er allerlængst i anvendelsen af biosolutions. Nogle af de største virksomheder i Danmark er baseret på biosolutionsteknologier f.eks. Novo, Novozymes, Chr.Hansen, CP Kelco m.fl.
Men der er også nye virksomheder på vej inden for dette område som Unibio, FermHub, PlanetDairy, 21.st Bio m.fl., som forhåbentligt i fremtiden bliver nye store virksomheder.
Styrkepositionen bygger på mange års opbygning af viden på området i virksomhederne men også på uddannelsesinstitutionerne særligt DTU, KU og Aarhus Universitet. Det betyder, at vi både har en veluddannet arbejdsstyrke indenfor feltet, men at man også i Danmark har forskere i den absolutte internationale elite. Alt sammen elementer som er afgørende for en langsigtet succes, hvor potentialet i Danmark er enormt.
Danmarks førertrøje skal fastholdes
Inden vi jubler alt for højt, er det dog værd at gøre opmærksom på, at nok er vi gode i Danmark, men resten af verden har også fået øjnene op for, at biosolutions er rigtig interessant. Hvis vi skal bevare vores position som et af de førende lande i verden, skal Danmark investere kraftigt og fokuseret i branchen og samtidig forbedre rammebetingelserne. En særlig stor udfordring er, at det er alt for få af vores dygtige iværksættervirksomheder, som går hele vejen til industriel produktion indenfor biosolutions. Det skyldes, at det er et meget dyrt produktionsapparat, der skal etableres og det på et meget tidligt tidspunkt i processen.
Fem områder kræver særlig handling:
- Etablering af opskaleringsfaciliteter – skal lette vejen fra start-up til bæredygtig produktion
- Styrk uddannelser indenfor området både de faglige uddannelser som procesoperatør og på de lange videregående uddannelser
- Styrk forskningsmiljøet herunder allokering af midler fra Innovationsfonden
- Flere investeringer i sektoren fra professionelle investorer – kategorien er næsten ukendt i Danmark bl.a. venturefondene, hvor den er meget stærk både i USA, Kina og Israel.
- Fast track for godkendelse af produkter indenfor dette område
Meget af ovenstående er i gang, blandt andet gennem en lang række initiativer som for eksempel Erhvervsfyrtårnet Biosolutions Zealand, hvor der er igangsat en række udviklingsaktiviteter for 60 mio. kr., og hvor vi begynder at se potentialerne blive udfoldet. Men vi skal gøre endnu mere, så det guldæg, vi har mellem hænderne, fortsat kan udvikle sig i Danmark.
