Er de nye grundvurderinger retfærdige?
Gevinsten ved for lave grundvurderinger er ikke nødvendigvis gået til de nuværende ejere. Hvordan vil de - og politikerne - reagere, når de nye vurderinger kommer en gang?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Vil der overhovedet være nogen, der bliver glade for de nye grundvurderinger?
Det spørgsmål tillod jeg mig at stille i disse spalter for fire år siden. Svaret kom ikke helt så hurtigt som ventet. For i mellemtiden er systemet endnu engang blevet forsinket og i øvrigt også fordyret.
Men nu er de første vurderinger begyndt at blive sendt ud (selve den nye ejendomsbeskatning kommer først i 2024, hvis der da ikke kommer nye forsinkelser). Og sandelig om ikke de politiske fødder er begyndt at blive kolde.
Regeringen vil ifølge fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V) indkalde forligspartierne for at drøfte den første synlige konsekvens af de nye vurderinger: At en række små ejendomme på landet kommer til at stige voldsomt i ejendomsskat.
Forklaringen er, at de ikke længere vil være omfattet af den fordelagtige såkaldte bondegårdsregel for landejendomme.
I næste bølge vil det formentlig især være ejerlejligheder, som kommer til at stige i skat, fordi deres grunde har været lavt vurderet. Skatteministeren har foreløbig henvist til, at en overgangsordning beskytter eksisterende ejere.
Overgangsordningen har bare begrænset værdi.
Men er det ikke rimeligt, at grundvurderingerne bliver så præcise som muligt? Nej, det kan faktisk diskuteres.
Begge ting hænger sammen med en speciel egenskab ved grunde: Beskatningen kapitaliseres i grundværdierne, og ændringer i beskatningen rammer den, der tilfældigvis ejer ejendommen, når ændringerne indtræffer. Her adskiller grunde sig fra næsten alle andre beskatningsobjekter.
Skatteministerens overgangsordning hjælper ikke så meget, fordi den falder bort ved salg, hvor sælgeren derfor vil få tilsvarende mindre for ejendommen. Af samme grund er gevinsten ved årevis med for lave vurderinger tilfaldet dem, der ejede grundene, da praksis blev indført i sin tid. De nuværende ejere af f.eks. ejerlejligheder har derimod betalt en højere pris for lejligheden svarende til den lavere skat.
Det er derfor forståeligt, at boligejerne har svært ved at se det retfærdige i de nye vurderinger, selv om de måtte være mere retvisende.
Læg dertil, at grundvurderingerne er behæftet med stor usikkerhed, fordi der ikke handles særligt mange ubebyggede grunde, og fordi informationen fra gamle klagesager går tabt i det nye system. Det er også forståeligt, at politikerne reagerer, når deres vælgere gør det.
Det er mindre forståeligt, at politikerne ikke har været mere fremsynede. Men det er ved at være sent, hvis systemet skal ændres, inden det træder i kraft. Man kunne f.eks. beholde de gamle grundvurderinger.


