Drop ineffektive småkurser til højtuddannede

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I et globaliseret markedssamfund er viden og kompetence afgørende konkurrenceparametre. Sammen med dannelse er de to elementer centrale for væksten, for den enkeltes livskvalitet og evne til at klare sig samt for Danmarks sammenhængskraft.

Samtidig forlænger politiske reformer arbejdslivet. Derfor er det vigtigt, at vi intensiverer tørsten efter viden og skaber de bedste rammer for livslang læring i et af livets vigtigste fællesskaber: arbejdspladsen.

Der er et klokkeklart mønster i, hvordan vi akademikere tilegner os vores formelle kompetencer. Grundmodellen er: Vi uddanner os som unge, arbejder som voksne og går på pension som gamle. Reelt ser vi os aldrig tilbage, når vi først er ude af læreanstalterne. Nuvel, vi har måske lidt studiejob under uddannelse, og måske vi tager et par kurser i løbet af vores arbejdsliv. Men hvis vi ser bort fra eksempelvis MBA og lignende, er der næsten et totalt fravær af universitetslæring til mennesker fra 35 år og opefter.

Det kan i høj grad undre. Vi har et arbejdsmarked, hvor kompetencerne holder i kortere tid. Kunstig intelligens kan med ChatGPT og lignende gøre mange jobfunktioner overflødige, men avanceret informationsteknologi, klima og bæredygtighed fordrer, at vi langt hurtigere skal kunne kombinere praktiske erfaringer med teoretiske perspektiver. Derfor har vi med lange uddannelser brug for at gentænke vores kompetencer og arbejdsliv anderledes. Vi skal uddanne os mere og bedre hele livet, ikke mindre.

Danmark har en lang og stærk tradition for efter- og videreuddannelse, men indsatsen har traditionelt været rettet mod ufaglærte eller mennesker med kortere uddannelser – takket være fagbevægelsen – og i mindre grad rettet mod mennesker med en lang, videregående uddannelse.

Vi har helt ærligt brug for inspirerende og relevant, meritskabende efter- og videreuddannelse til akademikere. Allerede i dag ser vi indenfor tal- og databehandling en rivende udvikling, hvor eksempelvis højt specialiserede revisorer i stigende grad bruger deres kompetencer til at mestre teknologien og med tiden bliver it specialister.

Regeringen ønsker for eksempel flere erhvervskandidater. Det, synes vi, er en god idé. For det måske eneste sted, hvor dette samarbejde mellem universitet og erhvervsliv fungerer optimalt, er hvis du vil være revisor; cand.merc.aud, hvor de studerende bruger dét, de lærer på universitetet i virkeligheden og reflekterer over deres erfaringer på universitetet.

Vi kommer i Deloitte i de kommende år til at gøre en ekstraordinær indsats på området og skabe en læringsinstitution, som kan blive et forbillede for, hvordan højtuddannede nemt kan veksle mellem læring og arbejde og få merit for det.

Der vil være masser af udfordringer forbundet med det. Min påstand er, at den største udfordring i mange tilfælde ikke er økonomisk. Den vil være kulturel. Hvordan ændrer vi vores uddannelsesmæssige rutiner og motiverer hinanden til at lære hele livet? Hvordan sikrer vi aflastning af opgaver, når en kollega er væk på efteruddannelse? Og ikke mindst at vi som ledere hylder og anerkender de højtuddannede medarbejdere, der sætter en ære i livslang læring.