Hvor er de største karrieremuligheder efter eksamen?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Efter sommerferien starter tusinder af unge, håbefulde mennesker på de videregående uddannelser. Forude venter rusture, fællesskab, hårdt slid og frem for alt drømmen om det gode (arbejds)liv i sidste ende.

Det samme gør sig gældende for unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne. For uanset valget af uddannelse, så drømmer de fleste om, at det skal kunne bruges til noget. At gøre en forskel. Og selvom det er meget individuelt, hvad man forbinder med det gode arbejdsliv, så er der et par oplagte kriterier, man kan tage udgangspunkt i.

Det gælder for eksempel karrieremulighederne.

Selvfølgelig er der de helt unikke talenter, der nærmest med eller uden uddannelse bryder igennem loftet og skaber sig et navn på stort set hvad som helst. Meeeen for de fleste kræver det både uddannelse og hårdt arbejde at sikre sig et solidt ståsted på arbejdsmarkedet. Ser man på ledighedstallene, så kan man allerede ved valget af uddannelse hjælpe heldet lidt på vej.

For eksempel er den aktuelle ledighed blandt nyuddannede elektrikere blot 3 pct., viser tallene fra Danmarks Statistik. Hos vvs-energispecialisterne og smedene er 6 pct. ledige, efter de har fået svendebrevene i hus.

Til sammenligning kan man hurtigt få en lang næse efter fem års slid på Europa-studier eller oplevelsesdesign for eksempel. Her er henholdsvis ca. 23 pct. og 32 pct. ledige, efter eksamensbeviset er udleveret, og boblerne er drukket.

Der er med andre ord mange flere åbne døre for den nyuddannede med et faglært uddannelsesbevis i hånden. Og en langt større andel faglærte ender da også som ledere i løbet af arbejdslivet.

Et andet oplagt kriterie er at se på lønchecken.

Også her taler statistikken sit tydelige sprog: En nyuddannet vvs’er tjener mere end en arkæolog umiddelbart efter endt uddannelse.. Og herefter går det stærkt. Efter 10-14 år ligger den gennemsnitlige årsløn tæt på 600.000 kroner, og det er endda uden genetillæg og de akkordlønnede. Sammenlignet ligger en arkæologs årsløn efter 10 år på ca. 450.000 kr.

Selvfølgelig er løn ikke alt. For de fleste mennesker er det slet ikke det, der i virkeligheden betyder det meste i arbejdslivet. At have mening i sit arbejde, gode kolleger og engagement i arbejdsopgaverne er vigtige faktorer til at sikre sig et godt arbejdsliv i det lange løb. Men hvis ting kan gå op i en højere enhed, så skader det næppe, at man kan tjekke jobsikkerhed og lønniveau af på forhånd.

I dag bliver der uddannet for få faglærte, og der er ingen udsigt til, at det retter sig væsentligt i nærmeste fremtid. Samtidig har virksomhederne i både metalindustrien og installationsbranchen mere end almindeligt svært ved at finde kvalificerede medarbejdere til at dække behovet, så medarbejderen er efterspurgt og ønsket.

Og blandt kollegaer er der stærkt fællesskab og holdånd – f.eks. er elektrikerfaget på fjerdepladsen over alle fag i Danmark som værende fag, hvor kollegaer anerkender hinanden mest i arbejdet.

Og sidst men ikke mindst, så sender den grønne omstilling og digitaliseringen af samfundet et hav af nye opgaver i hænderne på faglærte de kommende år, som bidrager til et job med mening, og hvor man virkelig gør en forskel for klimaet.

Der er således masser af gode grunde til at tænke sig om en ekstra gang og se mod den faglærte vej, hvis man fik valgt en lidt for tilfældig universitetsuddannelse.