Bekæmpelse af inflation er gift for den grønne omstilling

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Bæredygtige investeringer skulle være det nye sort, men det seneste år har været rigtig skidt for grønne børsnoterede aktier. Der bliver ikke længere lavet gode afkast i den grønne sektor, og det gør det uinteressant for mange at investere i sektoren.

Den grønne omstilling kører således slet ikke på skinner i det omfang, man havde håbet på og nok også regnet med, ja måske endda ligefrem taget for givet. Udviklingen er så grel og investorerne p.t. så skeptiske, at der i krogene spekuleres over, om den grønne omstilling overhovedet er relevant som investeringscase på længere sigt.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at bæredygtige investeringer er en langsigtet trend, der er kommet for at blive og mere end blot et forbigående modefænomen. Men der er heller ingen tvivl om, at trenden lige nu møder nogle heftige bump på vejen og er stærkt udfordret af de seneste års rentestigninger og af, at krigen i Ukraine har trængt den grønne omstilling i baggrunden.

Den vestlige verdens fokus og investeringer er skiftet fra at redde klimaet til at hjælpe Ukraine og besejre Rusland bl.a. ved investeringer i våbenproduktion. Da det samtidig især er den vestlige verden, hvor den politiske opbakning til den bæredygtige omstilling har været i højsædet, er ambitionen om at redde klimaet røget ned ad rangstigen.

Ud over at det økonomisk set er blevet langt dyrere at foretage de nødvendige investeringer, og at de grønne projekter derfor har langt højere risiko for at ende som urentable størrelser.

Den grønne omstilling er skubbet til hjørne

Årsagen er egentlig relativt ligetil: Først fik vi inflation, som centralbankerne kun kan bekæmpe med stigende renter. Det går forud for den grønne omstilling, som så må vige for, at vi igen kan få ordnede økonomiske og finansielle vilkår at operere under.

Det mest aktuelle eksempel, der er berørt af udviklingen, er Ørsted, der ellers har været lidt af en øjesten og et flagskib for Danmark, men i slutningen af august kom selskabet med en voldsom nedjustering, der fik en fjerdedel af selskabets værdi til at smuldre væk på en enkelt handelsdag.

Ikke fordi selskabet fra den ene dag til den anden pludselig er holdt op med at kunne drive forretning, men som et resultat af, at pengemarkedet det seneste halvandet års tid er som forvandlet. Kapital er gået fra at være stort set gratis til nu at koste noget ligesom i gamle dage, og det gør, at regnearket ikke længere giver samme positive facit og udsigter.

På den måde spiller rentestigningerne de bæredygtige investeringer et puds og ødelægger den gode stemning, der var fremherskende, indtil inflation og rentestigninger satte ind for snart et par år siden.

Højere renter er lig med højere finansieringsomkostninger, og højere råvarepriser er lig med højere omkostninger til udstyr (ledninger, betonelementer mm.), og når den forventede energipris er cirka den samme, bliver det svære at regne investeringen hjem for selskaber som Ørsted og Vestas og andre i den grønne sektor.

Når man f.eks. arbejder med energi som f.eks. sol og vind, er der tale om langsigtede investeringer i materielle anlægsaktiver, der skal stå i måske 30 år, og det gør, at de er yderst rentefølsomme.

Omvendt kan man sige, at tilpasningen – dvs. rentestigningerne – har fundet sted, og det er begrænset, hvad der kommer af yderligere rentestigninger herfra. Så de bæredygtige selskaber bør fra det nuværende ståsted have bedre forudsætninger for at kunne læse markedet og se, hvad der fortsat er rentabelt, og hvad der ikke længere kan regnes hjem.

En grøn huskekage

Rent investeringsmæssigt er de udfordrende tider i den grønne omstilling også en god påmindelse om, at der ikke findes nogle garantier for gode afkast. Vi lancerede selv en ansvarlig investeringsfond i efteråret 2019. Den blev født med en god timing på et tidspunkt, da grønne og bæredygtige investeringer nød godt af de lave renteniveauer.

Det gjorde, at mange investorer valfartede ind i det bæredygtige, og det gjorde måske, at hele værdiansættelsen i sektoren blev lidt overvurderet, men det var jo det, der skabte afkastet dengang. Nu er det modsat, hvor værdiansættelsen er undervurderet, og det rammer så afkastet negativt.

Det er for tidligt at dømme bæredygtige investeringer ude, og det vil med al sandsynlighed være en fejl at gøre det, men der kan godt gå noget tid, før den grønne og bæredygtige hype atter kan aflæses fuldt ud i børskurserne. De betydelige kursfald i bæredygtige investeringer gør, at de nu er billigere og mere attraktivt prisfastsat.

I takt med, at markedets tro på grønne investeringers fremtid er minimeret, ser vi nu flere steder, at de grønne selskaber handler til en værdi, der er lavere end værdien af de eksisterende projekter i virksomheden, og hvor man således får de fremtidige projekter ”gratis” med. Det er netop de fremtidige projekter, som investorerne er bange for at tabe penge på i tiden, der venter forude, og derfor har investorerne i bæredygtige investeringer haft travlt med at sælge ud.

Her skal man lige minde sig selv om, at vi taler om virksomheder, der opfører sig, som de skal. På sigt er der god grund til at formode, at netop den type virksomheder faktisk leverer et bedre afkast. Det er også med det mindset, vi fortsat investerer med bæredygtighed i tankerne i Artha. Derfor anbefaler vi uagtet de aktuelle udfordringer fortsat, at det er en fin diversificering af din portefølje, hvis du har 10 pct. placeret med bæredygtighed for øje.