Hvorfor må unge iværksættere ikke få en chance?
Du har besluttet dig for at tage en stor chance: Du træder ind i familiens livsværk og tror på, du kan løfte det til nye højder. Men i stedet for, at vi som samfund hepper på dig, kaster vi afgifter og administrativt besvær i din retning.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Udvikling eller afvikling? Når et ungt menneske står på tærsklen til at træde ind i en af landets mange familieejede virksomheder, er det med hovedet fuld af tvivl; Hvad hvis det går galt? Er mine ideer gode nok? Kan jeg få virksomheden til at vokse? Men hvis vi vil have et sprudlende erhvervsliv også uden for de større byer, skal vi som samfund sikre, at usikkerhed om skattebetaling i hvert fald ikke er en af bekymringerne, når generationsskiftet står for døren.
Generationsskifteskatten. Forhadt af nogle, yndet skatteskrue hos andre, fordi man kan skabe et politisk skræmmebillede af virksomhedsejere med høj hat og cigarføring. Men virkeligheden er en anden for de flere end 60.000 familieejede virksomheder i Danmark, som hver dag er med til at sikre arbejdspladser og beskæftigelse over hele landet.
F.eks. viser en analyse af det tekniske erhvervsliv, at knap 30 pct. af Tekniq Arbejdsgivernes medlemskreds er familieejede virksomheder, der samlet set har cirka 20.000 medarbejdere. Det er altså helt almindelige arbejdspladser med gode arbejdsvilkår og ofte også med stor lokal forankring, hvor virksomheden både tager et ansvar overfor naboens søn, som hænger lidt for meget over bordet i folkeskolen, og når den lokale fodboldklub har brug for penge til nye spillertrøjer.
Det er ganske enkelt på høje tid, at der bliver sat fokus på vilkårene for de familieejede virksomheder herhjemme.Maria Schougaard Berntsen
Det skyldes, at lige præcis denne virksomhedsform er særligt udbredt uden for de større byer i Danmark. Og derfor vil det naturligvis have direkte betydning for de mange familieejede virksomheder, men det vil også have stor betydning for lokalsamfundene uden for de større danske byer, at SVM-regeringen holder fast i sine løfter om at sænke skatten ved generationsskifte. I virkeligheden kunne den sagtens sløjfes helt.
En lavere - eller slet ingen - generationsskifteskat ville styrke vilkårene for erhvervsudvikling i de mindre bysamfund, for hvis de familieejede virksomheder drejer nøglen om eller skifter ejerform, risikerer det nemlig at gøre ondt værre. Med andre ord er der ganske enkelt tale om ren og skær sund fornuft, når der nu råbes vagt i gevær over de forhold, som vi byder vores familieejede virksomheder.
For det er ganske enkelt på høje tid, at der bliver sat fokus på vilkårene for de familieejede virksomheder herhjemme. Vi behøver sådan set kun at kigge mod vores brødre og søstre i Norden for at finde ud af, at de danske vilkår for generationsskiftende virksomheder er ude af trit med omverdenen. I Sverige blev skatten afskaffet allerede i 2004, mens det skete i 2014 i Norge.
En lavere generationsskifteskat giver den unge iværksætter chancen for at bygge ovenpå den platform, hans eller hendes forældre allerede har skabt, det giver gode lokale arbejdspladser overalt i Danmark. Og det giver bedre vilkår for udvikling - også i de mindre bysamfund. I det lys må regeringens ambitioner om at sænke generationsskifteskatten i sandhed siges at være en meget lavthængende frugt.
Og lad os så komme i gang med at heppe på alle med iværksætterdrømme!
