Men vi kunne jo også sælge København til Kina

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Triumferende meddelte Københavns overborgmester i sidste uge, at hun nu havde loven i hånden til at forbyde benzin- og dieselbiler at køre ind i bestemte dele af København.

Nu kommer det sjove:

Overborgmesteren og hendes kolleger på rådhuset brugte mange ord på de lyksaligheder, der nu ventede københavnerne. Men der var ingen ord om, hvad almindelige mennesker med almindelige biler skal bruge en hovedstad til, som de ikke må køre ind i. Ikke et eneste.

Det er da lidt sjovt, ikke?

Københavnere har indimellem en lille … blindhed. Som når vi andre holder hånden for det ene øje og ved, at evnen til at afstandsbedømme så forsvinder. Sansen for proportioner ryger. Så kan man få sjove idéer: at en myg er lige så stor som en svane. At man kan klare sig med en christianiacykel i Skjern, Kjellerup og Agger, når man kan det på Vesterbro.

Og nej, københavnere, det er ikke populisme og bodegasnak at sige, at når man holder hånden for højre øje, har det konsekvenser.

Kort efter at I 1. oktober indførte miljøzonen omkring København, skrev jeg nogle linjer om sagen. En aften ringede en ældre mand til mig. Han boede på Nordvestsjælland. Hans kone var blevet indlagt på Rigshospitalet. Manden ville fortælle mig, at han nu ikke kunne besøge hende, fordi hans bil ikke var udstyret med partikelfilter. Mennesker, der er vant til at holde hånden for det ene øje, vil sikkert svare sådan en mand, at han jo enten kan tage bussen til Holbæk, toget til Nørreport og linje 6A til Blegdamsvej. Eller forberede sig på fremtiden og lægge 350.000 kr. for en Tesla. Den billigste.

Når man tænker over det, altså med begge øjne åbne, er der er også mennesker fra Fyn og Jylland, der besøger familie i København nogle gange om året. Måske sønner og døtre, der studerer. Måske med mere gods, end der kan ligge i en ladcykel. Ej, nu får jeg en vild tanke! Kunne der også være mænd og kvinder, der skal hurtigt ind og hurtigt ud af hovedstaden i forbindelse med møder? Fordi det er her, at centraladministrationen, de store erhvervsorganisationer, Danmarks Radio og resten af landets magtapparat er placeret?

Der kan findes praktiske løsninger på de utroligste ting, men ikke på tankegangen bag benzin- og dieselforbuddet. Tankegangen er ”os” og ”de”. At Københavns svar på Pærekøbing Byråd suverænt kan beslutte, at folk, der går dårligt eller har pårørende indlagt på Rigshospitalet eller SKAL have bilen med ind til et møde i hovedstaden, fordi turen derefter hurtigt går hjemover for at hente børn eller nå en færge – de har nu et problem. Eller en elbil. Vælg selv.

Tankegangen er kinesisk. Den minder om Kinas étbarnspolitik fra 1979 til 2015. Ved at holde hånden for det øje, der så andre problemer end overbefolkning, fremstod politikken succesfuld. Den kinesiske stat kunne så undgå at bemærke, at politikken skabte en klasse af børn, der officielt ikke eksisterede, at prisen var et eksploderende antal aborter, og at politikken kun blev håndhævet i storbyerne.

At tænke kinesisk har ikke noget med partitilhørsforhold at gøre. Den konservative børne- og ungeborgmester ville ligesom Enhedslistens teknik- og miljøborgmester gå endnu længere end overborgmesteren med at holde hånden for højre øje. Det var ikke nok at forbyde biler uden elstik at køre ind i bestemte zoner. Forbuddet skulle gælde HELE København.

Det er forståeligt, at københavnere gerne vil undgå partikelforurening og støj. Absolut. Men har nogen fortalt dem, at når man bor i seks-otte lag med betonadskillelse og insisterer på at ville være flere, så der i 2030 bor 100.000 flere i København end i dag, så er lydtrykket og trængslen og CO₂-belastningen altså en anden end Christiansøs en novemberdag?

Og man HAR altså en vis forpligtelse til at holde byportene åbne for alle – herunder folk uden elbiler – når man er landets hovedstad. H-o-v-e-d-s-t-a-d. Lokation for magtapparatet, kongehuset og så videre og så videre. København er på den led ikke københavnernes by. Den er Danmarks.

Men hvis København bliver ved med at tænke kinesisk, må der jo findes en løsning. Man kunne jo rykke magtapparatet ud af byen og bede Kina om et bud på matriklen. Solgt som beset. Christianiacykler og havfrue medfølger.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk