Må jeg ikke få nogle valg, ATP? Det er vel mine penge

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Efter at have været frosset fast i otte år blev ATP-bidraget forhøjet ved årsskiftet. Ikke meget, bevares – 13 kroner per måned for en fuldtidsansat. Men forhøjelsen er da en anledning til at diskutere, hvad vi egentlig vil med ATP.

ATP-ledelsen har været i vælten det seneste års tid som følge af afkast, der – skal vi sige – ikke har levet op til folkets forventninger. ATP har mig bekendt ellers klaret det godt tidligere, og det skulle man jo også forvente: ATP har en kæmpestor formue under forvaltning, så omkostningerne per investeret krone burde være små. Men både i 2022 og 2023 har ATP’s afkast overrasket – I 2022 tabte man penge, og i 2023 var tabet ikke vundet tilbage – på trods af, at aktiemarkederne kom godt tilbage.

Jeg kan ikke forklare præcist, hvad der er gået galt. For jeg er simpelt hen ikke sikker på, at jeg forstår det. ATP’s investeringsprincipper er så indviklede, at heller ikke fagfolk umiddelbart kan gennemskue dem. Men man gearer i hvert fald, altså investerer for lånte penge. Og man bruger forskellige avancerede finansielle instrumenter.

ATP tager også nogle sats med deres investeringer: Næsten halvdelen af ATPs børsnoterede aktier i ”investeringsporteføljen” er danske, selvom det danske aktiemarked ikke udgør meget mere end en enkelt procent af verdensmarkedet. Desuden investerer ATP forholdsvis mere i unoterede selskaber end noterede.

I mange år var dette en strategi, der gav gode afkast. Lige nu ser det ud til at være en dårlig strategi.

Og ATP er jo altså en pensionskasse, vi alle er tvunget til at være medlemmer af. Jeg skal slet ikke tage stilling til, om vi bør have en obligatorisk pensionsordning som ATP – det er et politisk spørgsmål. Men skal vi have det, så vil jeg nu gerne have lov at træffe nogle valg om, hvordan mine penge skal anbringes.

For eksempel vil jeg ikke have min opsparing overvægtet i danske aktier. Eller over halvdelen af mine penge i obligationer.

Og jeg vil gerne være fri for, at man prøver at slå aktiemarkedet, for man har ikke sandsynligheden på sin side i det lange løb. Bare spred min risiko på virksomheder fra hele verden. Lad mig vælge, om jeg vil have høj aktieandel, når jeg er 25 år, og om jeg vil fortsætte med det i resten af mine dage, fordi jeg også har lagt penge til side et andet sted og ikke er afhængig af beløbet fra ATP.

Gearing vil jeg også gerne kunne vælge fra. Og avancerede finansielle produkter. Jeg vil helt generelt ikke have, at mine penge bliver investeret i noget, jeg ikke selv kan forstå. Bare hold det simpelt tak.

Så min bøn til ATP er, at de giver os nogle valgmuligheder: Tror man på ATP-ledelsens strategi, skal man kunne fortsætte som nu. Og vil man hellere investere noget i andet, skal man have lov til at vælge det. Andre pensionskasser har for længe siden introduceret valgmuligheder. ATP har jo 100.000 af kunder, som ikke kan tage sine penge og gå, så mon ikke også det kan lade sig gøre med lidt udvikling af valgmulighederne?