Iværksætteri: Det er på tide, vi hylder danske ’stayups’

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Da Løvens Hule første gang rullede over skærmen i 2015, blev formatet med ét en seersucces. Iværksætteri blev fremhævet i bedste sendetid, og det hele kulminerede med, at én af løverne blev hentet ind som minister for Venstre. Iværksætteri blev sexet.

Det var et kærkomment skifte fra den kuende jantelov, der tidligere har præget retorikken, når nogen drømmer om andet end et liv som lønmodtager – og jeg håber, at det har fået fleres øjne op for mulighederne som iværksætter.

Men for både løverne i hulen og i ledelseslagene i erhvervslivet handler virksomhedsdrift om vækst. Det er den kapitalistiske grundpræmis. Større er bedre, bundlinjen skal i vejret.

I det lys er iværksættertrappen næsten givet på forhånd: Fra startup til scaleup til stor virksomhed. Det er den rejse, medierne interesserer sig for, og de virksomheder, der ender i bedste sendetid.

Selvom de fortjener al opmærksomheden, så lad os ikke glemme at anerkende alle dem, der holder fast år efter år. Alle landets stayups, der holder skruen i vandet år efter år.

En grundpille i erhvervslivet

Termen ’stayups’ blev mig bekendt introduceret af tech-iværksætteren Jason Fried, og det er i mine øjne et glimrende begreb, som bør udbredes på lige fod med startups og scaleups.

For faktum er, at en stor del af dansk erhverv står på skuldrene af virksomheder, som ikke vokser ind i himlen – og sjældent har planer om det. Tømreren med 12 ansatte. Frisøren med tre medarbejdere. Tøjbutikken med fire eller gartneren, der kun er sig selv.

Det er virksomheder, der i mange tilfælde har været i gang i 10, 20 og 30 år. Dem, der både har redet på de gyldne bølger og har formået at kravle op ad hullerne, når konjunkturerne har slået kolbøtter eller da en pandemi lagde verden på den anden ende.

De er hverken startups eller scaleups med store ambitioner. De er stayups. Virksomheder, der leverer år efter år – og det er på tide, at vi som samfund anerkender alt det arbejde, der ligger bag.

Alle dem, der tør og kan

Jeg har selv været virksomhedsejer i knap 20 år, og når jeg mødes med ligesindede i erhvervsnetværk eller bestyrelser og advisory boards, falder snakken helt naturligt på vækst. Mere, større, bedre.

Det giver fin mening, for folk i de kredse er i de fleste tilfælde netop ansat til at skabe vækst. Men det er som om, at vores generelle forståelse af, hvad det vil sige at lykkes som iværksætter, er blevet for farvet af jagten på endeløs vækst.

For stayups er ikke bare virksomheder, der lige holder snuden oven vande. Det er ofte dem, der holder lokalsamfundene levende. Virksomheder, som i mange tilfælde leverer livslange arbejdspladser til deres medarbejdere og sponsorerer livet i den lokale idrætshal.

De er skabt af mennesker, der ligesom deltagerne i Løvens Hule har haft troen og viljen til at kaste sig ud i en usikker arbejdstilværelse – for til gengæld at skabe tryghed for så mange andre.

Ind i rampelyset

Det er af den grund, jeg mener, at stayups fortjener en større plads i rampelyset.

For at etablere, drive og udvikle en sund forretning år efter år efter år, er ikke nogen lille bedrift. Uanset, om resultatopgørelsen eller medarbejderantallet er prangende eller ej.

For selvom stayups sjældent navigerer ud fra store ambitioner om vækst og nye markeder, bidrager de tilsammen til en stor del af samfundet – og det fortjener de den største respekt for.