Vi når ikke klimamålet i 2050 uden en plan for industrien
Selvom 25 år til at nå i mål kan synes af meget, arbejder vi under et tidspres af historiske dimensioner. Og vi bliver presset yderligere af den geopolitiske uro og økonomiske afmatning.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Om senest 25 år skal alle lande i EU være klimaneutrale for at nå i mål med Den europæiske grønne pagt. Vores fremtid afhænger af, at vi når det. Men vi mangler en europæisk handlingsplan for, hvordan vi bevarer konkurrenceevnen, samtidig med at vi i industrien satser på innovation og investerer i de nye teknologier, der er en forudsætning for at nå målet.
Selvom 25 år kan synes af meget i andre sammenhænge, arbejder vi her under et tidspres af historiske dimensioner, som bliver presset yderligere af den aktuelle geopolitiske uro og økonomiske afmatning. Der er derfor brug for gode idéer og innovation i en hidtil uset skala, og der er brug for handling.
Det kræver en industri, der har tilstrækkelig kapacitet i udviklingsafdelingerne. Og det kræver en business case – en holdbar model for, hvordan innovation bliver til produktion, og fremtidens klimaløsninger bliver til virkelighed.
En samlet opfordring
Det er baggrunden for Antwerpen Deklarationen, som 73 industriledere underskrev i Antwerpen i februar 2024. Flere underskrifter kommer løbende til, og erklæringen tæller lige nu over 800 underskrifter fra virksomheder og organisationer i Europa på tværs af 20 sektorer.
Erklæringen har fået begrænset omtale i de danske medier, og det undrer mig med blik på ovennævnte tidspres. Antwerpen Deklarationen er et nødvendigt initiativ, der lægger udfordringerne og bud på løsninger frem på bordet og kalder på handling fra EU.
Opgaven er til at få øje på for alle virksomheder, der har base og driver forretning i Europa. Det gælder små, mellemstore og de største virksomheder og organisationer. BASF er verdens største kemiske virksomhed, og med vores største produktionsanlæg placeret Ludwigshafen i Tyskland, ligger vi tæt på hjertet i Europa og er derfor naturligt også blandt underskriverne.
Som det hedder i oplægget til erklæringen, skal Europas elproduktion mangedobles og industriens investeringer seksdobles, sammenlignet med det foregående årti, for at realisere målet om klimaneutralitet. Samtidig er der krig på kanten af Europa, økonomisk krise, virksomheder lukker, det bliver dyrere at producere, og flere investeringer flytter til andre regioner, blandt andet USA. Det er i store træk de benspænd, vi skal over for at nå i mål.
Her er der brug for handling
Alle os, der har underskrevet, er fælles om at opfordre regeringerne, den kommende Europa-Kommission og Parlamentet til tage fat på 10 specifikke områder. Områderne spænder fra ønsket om en handleplan til finansiering, bedre infrastruktur og lovgivning. Det bliver for omfattende at folde alle 10 områder ud her, men jeg vil fremhæve tre:
- For det første er energiomkostningerne for høje. Europa skal være en konkurrencedygtig leverandør af energi globalt, og derfor bør EU-Kommissionen komme med en EU-energistrategi og sætte gang i nye projekter, især for vedvarende energi.
- Derudover skal der fokus på infrastrukturen, så vi fjerner flaskehalse på tværs af landegrænser. EU skal hurtigst muligt opbygge en infrastruktur for energi, genanvendelse, CCUS (carbon capture, utilisation and storage) samt en digital infrastruktur.
- Endelig vil jeg fremhæve, at Europa har brug for en større efterspørgsel på produkter med et lavere CO2-aftryk. Altså skal forbrugere og virksomheder have mulighed for at vælge produkter ud fra CO2-aftrykket. Det kræver flere indsatser, herunder offentlige og private indkøbsinitiativer, som er godkendt af EU.
Vi er alle forpligtet
Den innovation, vækst og velstand, der er forudsætningen for at skabe et på én gang klimaneutralt og konkurrencedygtigt Europa kommer i høj grad fra industrien. Vi har pligt til at handle og bidrage og det er vi klar til. Vi er en del af den kemiske industri, som er energiintensiv og sætter et stort CO2-aftryk.
Men netop kemi er også forudsætningen for flere af de klimaløsninger, der skal føre os i mål. Komponenter til vindmøller, solceller, batterier til elbiler og teknologi til kemisk genanvendelse af plastaffald er bare nogle få eksempler. Og når vi med vores skala lykkes med at flytte en god idé fra udviklingsafdelingen til produktion, kan det mærkes.
Det er netop historien bag en ny testfabrik, der kan genanvende materiale fra elbilbatterier til produktionen af nyt batterimateriale til elbiler. Den åbnede i Schwarzheide i Tyskland sidste år og kan på sigt genanvende 15.000 ton batterimateriale årligt.
På den måde bliver det muligt at genbruge sjældne nøglemetaller som nikkel, kobolt og lithium. Metaller, der er vitale for grøn teknologi, og som Europa i forvejen mangler. Klimamålet i 2050 kalder på, at mange flere gode idéer fra udviklingsafdelingen på den måde kommer ud at leve.
En handlingsplan for industrien skal i centrum
Erklæringen slår fast, at det ikke er nok, at Europa går forrest med innovation. Vi skal også gå forrest med produktion. Det kræver, at hver enkelt virksomhed tager initiativ og investerer, men vi kan ikke stå alene.
Forandringen finder kun sted, hvis beslutningstagerne i den næste EU-periode sætter ind på de områder, vi har bakket op om med underskrifterne i Antwerpen. I de kommende 25 år får vi brug for en EU-politik, der hjælper industrien med at udvikle klimaløsninger og løfter EU’s konkurrenceevne til at blive en strategisk prioritet.
Vi savner derfor en handlingsplan, der sikrer, at vi i industrien bevarer konkurrenceevnen, i takt med at vi investerer massivt i innovation og nye teknologier. Den plan bør indeholde initiativer til at nedbringe de modstridende målsætninger og mangel på sammenhæng, som den nuværende lovgivning bærer præg af, og vi oplever i dag en unødvendig kompleksitet og grad af overrapportering.
Helt konkret vil vi opfordre til, at alle relevante EU-forordninger bliver korrigeret, og at vi få en aftale for industrien, der supplerer Den europæiske grønne pagt. Det er den eneste vej til 2050-målet og et konkurrencedygtigt Europa.
