Fortsæt til indhold

Langt flere unge skal i uddannelse og job

Vi ser flere og flere unge mellem 16 og 24 år, der hverken er i job eller i uddannelse. Det rammer både danske virksomheder og samfundet. Derfor er det et fælles ansvar at handle.

Debat
Brian MikkelsenAdm. direktør i Dansk Erhverv

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Brian Mikkelsen

Lige nu er der cirka 43.000 unge, som står parkeret i den forstand, at de hverken er i uddannelse eller i job. Bag det svimlende tal gemmer der sig mange forskellige skæbner.

For nogle er stand-by-tilstanden det rigtige sted lige nu. Men for langt de fleste er det sådan, at samfundet og erhvervslivet kan og skal gøre meget mere. For det er helt ærligt en tragisk tilstand, som vi ser ind i.

Potentialet og mulighederne er der, og det ville være et historisk svigt, hvis vi ikke vi gør alt, hvad vi kan, for at få flere unge i uddannelse og i arbejde.

Kendere vil vide, at området er forgrenet og kompliceret. Men at noget virker svært, bør bare motivere os endnu mere. Derfor præsenterer vi nu et stort og samlet unge-udspil. Et udspil, der afspejler, at denne store samfundsudfordring kræver en helhedsorienteret tilgang, og erhvervslivet må og skal spille en væsentlig rolle.

Hvis vi skal lykkes med at give unge på kanten nye og bedre veje til at blive en del af arbejdsfællesskabet gennem bl.a. erhvervspraktik, et fritidsjob og faglært uddannelse, ja, så skal erhvervslivet på banen.

Konkret mener vi f.eks., at mange flere unge skal have et fritidsjob. Et sådant er en væsentlig og virksom ingrediens i at have et langt og godt arbejdsliv. Statistikken peger da også på, at unges sandsynlighed for en stabil arbejdsmarkedstilknytning som voksne stiger med 90 pct., hvis de har et fritidsjob som 18-årige.

Fritidsjob er med andre ord en del af svaret på mange af de udfordringer, vi som samfund står over. Derfor er det så uhyre vigtigt, at langt flere unge får et fritidsjob. Også fra den gruppe, der har udfordringer. Alle unge har jo brug for succesoplevelser. At føle, at man duer til noget og kan noget på egen hånd.

Og så skal vi have set på og justeret uddannelsesvejene. Vi skal simpelthen starte tidligt og sikre, at vi har en grundskole, der løfter og inspirerer langt flere. Det handler f.eks. om at styrke praksisfaglighed, forankre teknologiforståelse i folkeskolen for alle elever, løfte både de fagligt svage og stærke elever, indføre nye prøveformer, løfte lærerne og give plads til flere meritlærere.

Det skal fremhæves, at de grundlæggende faglige forudsætninger inden for dansk og matematik skal være på plads. Men flere end hver ottende elev i dag forlader 9. klasse uden at have bestået folkeskolens afgangsprøve eller uden at have et karaktersnit på 2 i dansk og matematik, som i dag er minimumskravet til en ungdomsuddannelse. Det er afgørende, at vi får bragt det tal ned, og det kræver ambitiøse investeringer.

Vi skal have meget mere praktik og praksisfaglig undervisning i grundskolen. Så meget, så det faktisk bliver en reel integreret del af undervisningen. Væk med en masse halvabstrakte læringsmål og ind med meget mere praksis på en måde som kan omsættes af gode lærere til god undervisning.

Vi foreslår også, at mindst 20 pct. af undervisningen i 10. klasse skal være praktisk eller erhvervsrettet. Det gælder både i den kommunale folkeskole og efterskolernes 10. klasse. For vi skal sikre, at flere unge tidligere havner på den rette hylde. Alt for mange vælger for eksempel en gymnasial uddannelse, som for mange blevet en naturlig forlængelse af grundskolen. Sådan skal det ikke være.

Samtidig er det afgørende at øge anerkendelsen af vores erhvervsuddannelser ved at investere i at styrke dem. At vi får gjort det tydeligt for flere unge, at en faglært uddannelse både kan være vejen til et fedt job og en spændende karriere, men også kan være starten på videre uddannelse.

Vores udspil rummer tiltag på mange andre områder, blandt andet i forhold til forberedende tilbud til unge, beskæftigelsesindsatsen for unge, civilsamfundets rolle og værnepligten. I alt 75 konkrete forslag som det kommer for vidt at nævne her, men som vi foreslår at investere 3 mia. kr. i om året. Fordi vi tror på, at det er en god investering for os som samfund.

Dansk Erhverv og vores medlemsvirksomheder er klar til at smøge ærmerne op, så vi i fællesskab kan sikre, at langt flere unge kommer i uddannelse og job. Det må og skal lykkes.

Artiklens emner
Ledelse
Ledighed