Arbejdspladsen skal involveres, når stress rammer - og gerne før

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Emnet stress er her, der og allevegne. I medierne, i vores bevidsthed, i statistikkerne og i alle samfundslag. Stress forstået som et problem vel at mærke.

Og med god grund, for stress koster både den enkelte, familierne, virksomhederne og samfundet dyrt. Problemet er lige nu ikke kun kommet for at blive – over de seneste 15 år er problemet også vokset. I vores virksomhed genkender vi dette, bl.a. fordi stress er omdrejningspunktet for en tredjedel af de flere tusinde psykologsamtaler, vores 400 psykologer afholder hver måned.

Mange virksomheder har en stresspolitik og værktøjer til at håndtere stress. I praksis typisk når stressen erkendes i forlængelse af en sygemelding. Og det er godt. Men fordi stress er en tilstand, der i lang tid kan ligne travlhed – og nemt håndteres med fortrængning af alle parter – henvender de fleste sig først, når bunden rammes. Psykologsamtaler til den enkelte medarbejder er her et nøgleværktøj, som arbejdspladserne gør brug af for at hjælpe medarbejderen tilbage i arbejde igen.

Det er umiddelbart et godt værktøj, men det er ikke nok.

I vores samtaler med stressramte hører vi som psykologer ofte, at stress er blevet gjort til noget individuelt. Af den enkelte selv og af omgivelserne. At man skal lære at hanke op i sig selv og finde mestringsværktøjer. Men det er en fejlagtig antagelse. Ifølge det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø anfører 50 pct. af de stressramte, at stressen er arbejdsrelateret, 45 pct. anfører at det skyldes både arbejde og privatlivet, og kun 5 pct. anfører, at det alene skyldes private/andre udfordringer.

Stress og mistrivsel er derfor et fælles ansvar, og hvis ikke den ansatte med stress understøttes af arbejdspladsen, kan psykologsamtaler ikke bidrage til den ønskede effekt på sigt.

Forebyggelse er en underprioriteret indsats

Tidlig og fælles indsats kan forebygge på en måde, så der skal mindre hjælp og færre sygedage til at mindske stressen og styrke trivslen. Vi har med andre ord brug for løsninger, der tager højde for samspillet og kompleksiteten i stress samt behovet for at følge op på tidlige advarselstegn.

Vi har gode erfaringer med hotline-kald og trepartssamtaler. En hotline kan hjælpe folk med at få afklaret problemets karakter og hvilken slags hjælp, der eventuelt kan være behov for. Inden vi kommer til sygemeldinger og/eller psykologforløb. En hotline-samtale er en tidlig, individuel hjælp til dem, som når at erkende, at noget har brug for at blive vendt.

Trepartssamtaler er en fælles indsats, der involverer medarbejder, leder og psykolog. Sammen finder de brugbare løsninger, der forebygger stressens negative effekter for den stressramte medarbejder og for arbejdspladsen som helhed. Dette kan ske som en tidlig indsats, og det kan ske som led i en rehabilitering.

Trepartssamtaler er på sin vis også en forebyggende indsats, da lederen og arbejdspladsen lærer mere om, hvorfor stressen er opstået, og hvilke løsninger der skal til for at undgå, at det sker igen. For den enkelte og for afdelingen. Resultaterne af den tidlige indsats taler for sig selv. 85 procent af vores klienter oplever positive tiltag og forandringer i deres arbejde efter en trepartssamtale. Andre undersøgelser bekræfter effekten af forebyggende indsatser.

Alligevel er forebyggelse stadig en underprioriteret indsats. I Danmark udgør forebyggelse og sundhedsfremme ifølge Danmarks Statistik kun 5 pct. af de samlede sundhedsudgifter, mens 60 pct. går til behandling og rehabilitering. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) koster stress samfundet 55 mia. kr. i tabt velstand årligt.

Vi kommer som samfund aldrig af med den farlige version af stress. Men der er ingen tvivl om, at potentialet er stort, hvis vi formår at prioritere forebyggelse mere og bedre, end de vi gør i dag. Der kan arbejdspladspladsen spille en afgørende rolle, hvis vi formår at understøtte mere konsekvent med indsatser som trepartssamtaler. Det betaler sig for både den enkelte, familierne, virksomhederne og samfundet.