Brint er Skandinaviens nye olie
Danmark er i den globale elite, når det gælder udvikling af brintteknologi og sammen kan de tre skandinaviske lande få en betydelig rolle som brintleverandører og drivkræfter i luftfartens klimaomstilling.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Luftfartsindustrien står for 2-3 procent af al menneskeskabt CO2-udledning, og det er derfor nødvendigt at finde innovative løsninger, som kan reducere denne klimapåvirkning.
Både flyproducenter og luftfartsselskaber forsker målrettet i alternativer til det konventionelle brændstof, der sender flyene på vingerne i dag, og alle bolde er i luften. Én ting er helt sikkert: Luftfarten, som vi kender den i dag, vil forandre sig for altid.
Manges øjne er rettet mod bæredygtigt flybrændstof kendt som SAF (Sustainable Aviation Fuel), som har den store fordel, at det kan anvendes i den eksisterende flyflåde. SAF udgør dog blot én procent af brændstofforbruget i vores selskab. Det skyldes dels, at SAF har en betydeligt højere pris end konventionelt flybrændstof, som kun et begrænset antal kunder er parate til at betale, dels - og især - at der ikke produceres nok SAF.
SAF produceres af genanvendelige materialer som f.eks. brugt fritureolie og træflis, men selvom det findes i store mængder, er det slet ikke nok til at dække det globale behov. Hvis vi skal nå målet om, at luftfarten skal være emissionsfri i 2050, kræver det, at der produceres 450 milliarder liter SAF om året. I dag ligger produktionen på 600 millioner liter.
Selvom SAF er en helt nødvendig brændstofkilde på rejsen mod nul-emissions luftfart, er det således ikke en langtidsholdbar løsning, der kan stå alene. Det er derfor nødvendigt at udvikle nye flytyper og nye typer brændstof, og her er brint det mest interessante alternativ.
Fremtidens fly
I KLM forventer vi, at fremtidens luftfart vil bestå af et miks af flytyper. Inden for få år vil hybridfly, som kombinerer batterier og konventionelt eller bæredygtigt flybrændstof være klar til at betjene de korte indenrigsruter. På sigt vil disse erstattes af rene elfly. De længere strækninger vil blive fløjet af fly med brintmotorer eller e-fuels i tankene.
I 2035 forventer vi, at de første af denne type fly med plads til 75 passagerer vil være klar til takeoff, mens de større fly med en enkel midtergang af typen, som f.eks. flyver mellem destinationer i Europa, vil være klar i 2040. De helt store fly med dobbelt midtergang, som bruges på de oversøiske ruter, kan sandsynligvis ikke blive 100 procent emissionsfri, men vil blive erstattet af hybride modeller, som forventes at være på markedet inden 2043.
Med brint som omdrejningspunkt for luftfartens grønne omstilling tegner der sig en interessant rolle for de skandinaviske lande. Danmark ligger allerede i front med konkrete brintanlæg i støbeskeen flere steder i landet og håndgribelige planer om eksport af brint til Tyskland. Men også i Norge og Sverige er brint flyttet op på agendaen. I Norge arbejder Norsk E-fuel f.eks. på at kunne producere e-fuel inden 2030, mens Avinor, Swedavia, SAS, Airbus og Vattenfall for nyligt indgik en aftale om at udvikle en infrastruktur for brint i norske og svenske lufthavne.
Brint spiller en afgørende rolle
Med Danmarks rige muligheder for at udnytte vindenergi, Norges adgang til vandkraft og Sveriges energikilder inden for atom, vind og vand kan Skandinavien producere mere brint end til eget forbrug. De tre lande kan få en vigtig rolle som eksportører af den brint, der er afgørende for at reducere CO2-udslippet fra flyrejser.
Det kræver dog en væsentlig større og mere koordineret indsats end enkeltstående, lokale tilskyndelser til at øge brugen af bæredygtigt flybrændstof og indretning af lufthavne til fremtidens brintfly. Det er nødvendigt at etablere sammenhængende værdikæder omkring brint, herunder produktion, lagring, transport og distribution. Heldigvis ser vi de første skridt til at etablere disse værdikæder, som kan bane vejen for yderligere muligheder for eksport fra Skandinavien til luftfartsindustrien.
De skandinaviske lande kan ikke undvære fly. Tværtimod kan fremtidens emissionsfri fly skabe nye mobilitetsmønstre og være med til at binde landsdele tættere sammen. En fordel ved brint er, at det kan produceres lokalt, hvilket vi også ser med de mange brintanlæg, der er på tegnebrættet rundt omkring i Danmark.
Brinten behøver således ikke unødvendigt at blive fragtet over lange afstande. Brint som brændstofkilde til luftfarten har dermed potentiale til at skabe regional værdi og styrke den grønne konkurrencekraft, herunder lette adgangen til brint for andre sektorer som færgedrift, lastbiler og industri.
Der findes en stor konkurrencefordel og et stort potentiale i at understøtte en mere bæredygtig luftfart så hurtigt som muligt. Det kræver dog, at brint overtager den betydende rolle, olie hidtil har haft, og Skandinavien kan være en drivkraft i denne omstilling.
