Flere kanoner giver også højere renter

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Krigen i Ukraine betyder, at mange lande i Europa nu har fået travlt med at opruste og investere i deres forsvar. Hastværket er ikke blevet mindre, efter at tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat Donald Trump fortalte, at hvis det stod til ham, ville USA ikke hjælpe lande, der ikke opfylder Nato-aftalerne og bruger 2 procent af BNP på forsvaret.

Den kategori omfatter mange af de europæiske lande og altså også Danmark. Det bliver der nu rådet bod på med det nye forsvarsforlig, hvor forsvaret allerede i år bliver tilført godt 35 mia. kr. Over de næste år løber det op i hele 185 mia. kr. For de europæiske lande i Nato vil det ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg ende med at være svimlende 3.200 mia. danske kroner alene i 2024.

Så store investeringer kan ikke undgå også at lave ringe i vandet. På flere måder. Det vil i min optik trække i retning af, at renterne forbliver høje. Først og fremmest skal pengene lånes. Selv herhjemme i Danmark, hvor vi vel nærmest har de stærkeste offentlige finanser i Europa, er så stor en oprustning på så kort tid noget der kræver, at vi skal ud at låne flere penge. Det vil også være tilfældet i de andre lande i Europa.

I praksis betyder det, at regeringerne rundt omkring skal ud og sælge nogle store bunker af statsobligationer for at skaffe pengene. For år tilbage var det ikke noget problem, for i Frankfurt førte Den Europæiske Centralbank (ECB) en uhyre lempelig pengepolitik, der bl.a. indebar opkøb af statsobligationer. Derfor var det intet problem at låne pengene.

Det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt, og derfor skal pensionskasser og andre private investorer være villige til at købe obligationerne. Det kan lægge et opadgående pres på renterne. Særligt i de lande, hvor gælden i forvejen er høj, men det gælder sådan set i hele Europa.

Samtidig skal pengene ikke lånes for at samle støv i statskasserne rundt omkring. De bliver sendt ud i økonomierne igen, og det vil skabe travlhed på fabrikkerne og øge efterspørgslen efter både medarbejdere og en lang række råvarer. Det samme gælder selvfølgelig også i forsvaret, hvor langt flere skal ansættes over hele Europa.

Det er i sagens natur også inflationært. Vi så i kølvandet på pandemien, hvor store effekter finanspolitikken kan have på både inflationen og renterne. Det er særligt bemærkelsesværdigt, at centralbankerne i årevis havde forsøgt at løfte inflationen uden den store succes, men da politikerne og finanspolitikken kom på banen, fik vi både økonomisk vækst og inflation.

Så voldsomt bliver det næppe nu, for der er stor forskel på at bruge pengene på checks direkte til forbrugerne og på indkøb i industrien og flere ansatte i forsvaret. Det kan også mildne effekten på renterne, hvis man i EU kan blive enige om at finansiere det gennem fælles gæld, som vi også så det med genopretningsfonden efter pandemien.

Ikke desto mindre trækker de store investeringer i min optik i retning af mere inflation og højere renter. Det er en vigtig årsag til, at vi ikke forventer, at renterne skal komme tæt på de niveauer, vi så i årene op til pandemien lige foreløbig.