Åhhh, jeg har altså meget travlt for tiden …

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvornår har du sidst hørt dig selv småklage over, at du har lidt for travlt, lidt for meget i kalenderen, for mange vigtige møder, foredrag, leverancer eller andet, der tynger dig og gør dig småstresset?

For mit eget vedkommende er det ikke mere end et par timer siden, at jeg sidst gjorde det. Faktisk siger jeg det så tit, at jeg er blevet virkelig træt af at høre ordene komme ud af min mund. Jeg kan nærmest mærke, at jeg bliver en lille smule trættere, lige i det sekund det sker. Igen.

Og nu viser det sig, at det ikke kun er mig, der bliver trættere …

… det gør den, jeg taler med, også. Og ikke nok med det. Sandsynligheden for, at vedkommende ubevidst også tænker, at jeg er mindre kompetent og mindre sympatisk, end hvis jeg ikke havde sagt det, er også overhængende. Det viser et nyt studie foretaget af University of Georgia:

– Stresspraleri [”stress bragging”] har udtalt negative konsekvenser for dem, der gør det, da de bliver vurderet som mindre kompetente og mindre sympatiske af deres kolleger (Rodell: ”De relationelle konsekvenser af stresspraleri”, Personnel Psychology, March 2024).

Studiet – som var en kombination af et laboratorieeksperiment med simuleret spørgeskema og et feltstudie med observation af faktisk adfærd – viste desuden, at den slags adfærd ovenikøbet også gør andre mere stressede og faktisk også mindre tilbøjelige til at hjælpe den, der taler højt om sin travlhed og stress.

Der er altså mindst fire gode grunde til at lade være med at gå rundt og snakke om, hvor travl og småstresset man er.

Personligt føler jeg ikke, at jeg ligefrem praler (jeg fortæller jo bare, hvad der fylder lige i øjeblikket), men sagen er, at det kan blive opfattet som praleri. Modtageren kan tænke, at jeg måske gerne vil fortælle, at jeg er optaget af store projekter, vigtige leverancer og betydningsfulde optrædener, og at jeg på den måde prøver at formidle, at jeg er en halvvigtig type. Jessica Rodell, som står bag studiet siger, at:

»Det er en adfærd, vi alle har set, og som vi alle nok også har været skyldige i på et tidspunkt. Da jeg undrede mig over, hvorfor folk gør det, tænkte jeg, at vi måske taler om vores stress, fordi vi vil bevise, at vi er gode nok«. (Robinson: ”Fire grunde til, at stresspraleri kan være årsagen til, at dine kolleger undgår dig”, Forbes, juni 2024).

Man skal altså lige tænke sig om, inden man braser ud med, hvor travl eller stresset man er. Naturligvis kan vi alle have behov for at ventilere en gang imellem – og det er også sundt at undgå, at det hele hober sig op på indersiden – men det er værd at tænke over, hvem man gør det til, og hvordan man gør det.

Bill Murphy er ledelsesekspert og han foreslår, at man kan bruge en AI-coach på daglig basis, for her kan man frit læsse af, hvis det alene handler om en mental overbelastning, der skal slippes ud. Hvis det er mere alvorligt, og måske endda begyndelsen på egentlig stress, foreslår han, at man taler med en stressekspert.

»Måske kunne du overveje at opsøge en coach eller terapeut, der kan hjælpe dig med at håndtere det, uden at det går ud over din selvtillid eller gør dig mindre sympatisk i dit teams øjne«. (Murphy: ”Mennesker med høj emotionel intelligens indrømmer aldrig én bestemt sandhed på jobbet”, Inc.com, juni 2024)

De fleste mennesker oplever stressede perioder på arbejdet i et moderne arbejdsliv, ikke mindst på lederniveau, hvor en af fire siger, at de er seriøst stressede ifølge Lederne. Vi kunne alle rende rundt og sige til hinanden, at vi havde ih og åh så travlt, men det gør vi ikke. Mange holder sig i skindet, og det kan være et tegn på emotionel intelligens og evnen til at kontrollere sine impulser.

Når det er sagt, er det altid godt at have et højt niveau af ærlighed i teamet; det afspejler tillid og er med til at bygge psykologisk tryghed. Det afgørende er dog, at du kan strække din ”travlhed” ud i strakt arm og gøre den til objekt og ikke subjekt. Du har tænkt over og har en bevidsthed om hvordan, hvornår og til hvem, du taler – og ikke mindst hvorfor.

Sådan undgår du risikoen for, at dine kolleger opfatter dig som mindre kompetent og sympatisk. Og sådan kan du i stedet bidrage til at skabe en arbejdsplads med højere psykologisk tryghed, tillid og ærlighed.