ESG-rapporten er snart på plads. Husk at bruge den

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Blandt bæredygtighedsansvarlige i landets største virksomheder er der i disse måneder både udmattelse og forventningsfuldhed. De fleste af dem er i slutfasen af at udarbejde deres første ESG-rapport om indsatsen inden for miljø og klima, sociale forhold og adfærd/ledelse (Environment, Social og Governance) efter EU’s CSRD-regelsæt.

Et stort arbejde, som har involveret eksterne interessenter, workshops med seniorledelse, tolkning af kryptiske og evigt foranderlige manualer og arbejde i spreadsheets, hvis størrelse hidtil har været finanscontrollerne forundt.

Så udmattelsen er til at forstå. Men hvor kommer forventningsfuldheden fra? Fra håbet om at det store ESG-ryk endelig skaber det grundlag, der kan vise, hvor der er lighedstegn mellem at gøre godt og gøre forretning.

Det er vigtigt at skelne mellem ESG og bæredygtighed. Hvor bæredygtighed handler om at forbedre virksomhedens aftryk på verden, udspringer ESG fra behovet for at kunne informere især investorer om faktorer inden for miljø, sociale forhold og governance, der er relevante for at kunne foretage en korrekt risikovurdering af virksomhedens fremtidige værdi.

ESG er altså en transparensøvelse, som er tænkt eksternt. Men udført rigtigt fremtvinger arbejdet også en intern transparens af, hvad der er styr på, og hvor muligheder og risici ved bæredygtighed i en forretningsmæssig sammenhæng befinder sig. Indsigter i dén kobling er ofte ny for direktioner og bestyrelser.

ESG-rapportering i CSRD-versionen kan ses som det foreløbigt sidste skridt i den proces, der har handlet om at få bæredygtighed helt ind i kernen af dét at drive forretning. Den omfangsrige rapportering er som at rydde op i penalhuset, spidse blyanterne og have viskelæder og lineal klar. Måske endda skrive sit navn på første side af besvarelsen.

Men den egentlige eksamen starter bagefter, og opgaven, alle skal besvare, er: Med de muligheder og risici, som virksomheden har identificeret gennem ESG, hvad er strategierne for at øge sin robusthed, indtjening og relevans i en verden, der forandrer sig hurtigt?

En god besvarelse på dét spørgsmål kan se ud på mange måder, helt afhængig af hvad der blev konkluderet på analyserne. For en del virksomheder er der, som konsekvens af CSRD-arbejdet, endelig kommet gang i CO₂-reduktionerne. CO₂ er ikke længere noget, man bare måler på; det er blevet tydeligt, at det udgør en forretningsrisiko og omvendt en mulighed, hvis man kan reducere sine udledninger og udvikle produkter, der hjælper andre til det samme.

Rapporteringens værdikædefokus, både på klimarelaterede og sociale forhold, har medført større transparens om, hvor man er særligt udsat og bør reducere sine risici. Naturpåvirkninger er pludselig kommet på agendaen. Flere genovervejer deres public affairs-arbejde i en dybere erkendelse af, at lovgivning ofte afgør, om man kan drive forretning inden for planetære grænser.

Ngo’er fremstår som relevante samarbejdspartnere. En hyppigt forekommende erkendelse er, at det er en bedre strategi at fremrykke god lovgivning, der kan gøre ens virksomhed til en del af løsningen frem for at beskytte sin ret til at være en del af problemet. »Man skulle jo nødigt lave en Volkswagen,« som en direktør for nylig pointerede for mig.

Der er med andre ord mange måder at vinde på, hvis man beslutter sig for at høste frugterne af det ESG-slid, der undervejs kan forekomme meningsløst og virkelighedsfjernt. Arbejder man seriøst med de påvirkninger, risici og muligheder, man identificerede, bliver bæredygtighed forretningsrelevant og kan oversættes til en konkurrencemæssig fordel. Og man vil kunne demonstrere reelle fremskridt for den interesserede omverden, næste gang man skal vise penalhuset frem.

Gør man ikke det, er det blot en compliance-øvelse, som skal gentages år efter år. Det er skidt for virksomheder, der ender med at bruge dyrebare ressourcer på at rapportere data, de ikke agerer på.