Sådan tackles forandringer i virkelighedens verden
Hvis man skal undgå at dræne sin organisation i en tid med konstante forandringer, bør man begynde at tænke forandringer som noget andet end ønskværdige fremtidsscenarier, man sirligt er nået frem til gennem dialoger og analyser.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Der er stor forskel på at planlægge vejret og at planlægge ud fra vejret. Det siger sig selv. Spørgsmålet er bare, om ikke alt for mange forandringsinitiativer i virksomheder og organisationer sker ud fra en – måske ubevidst - formodning om, at man kan planlægge sig til vejret, altså planlægge fremtiden til trods for alle de bevægelige variabler, der ganske naturligt vil få betydning?
Det kan man måske også godt - i meget isolerede tilfælde. Men når virkeligheden for mange opleves hastig og foranderlig, er den væsentligste grund, at virksomheder og organisationer ikke lever eller agerer isoleret fra deres omverden. De er forbundet langt ud over deres matrikel og påvirkes på ofte uforudsigelige måder af handlinger og beslutninger, de aldrig har haft nogen indflydelse på.
Forandringer fjernt fra virkeligheden
Nu kan der være mange grunde til, at man holder fast i en forestilling om at kunne forudsige fremtiden. Måske fordi fem-trins-modeller postulerer at være værktøjet, der understøtter det? Måske man holder fast ud fra en forestilling om, at forandringer handler om at tænke stort og visionært – og selvsagt skabe noget nyt? Og så skal man jo gerne sandsynliggøre, at man kan nå derhen til den ønskede fremtid, hvilket så sker gennem konkretiseringer af fremtiden.
Med så megen fokus på fremtiden misser man det potentiale, der ligger lige foran næsen på én.Jacob Christoffer Pedersen
Jeg ved det ikke, men jeg er sikker på, at det rummer nogle markante udfordringer:
- Man har travlt med at tale om og nærmest være i fremtiden, mens medarbejderne bliver nødt til at være i nutiden. For opgaverne løses lige dér. Den konflikt dræner organisationen. Det er som at bede tennisspilleren begynde at serve på en ny måde, samtidig med at hun skal serve på den måde, der skaber de bedste resultater lige nu og her.
- Med så megen fokus på fremtiden misser man det potentiale, der ligger lige foran næsen på én. For meget ofte vil der være eksempler i organisationen på, at nogen arbejder på måder eller udviser den adfærd, der kan bringe organisationen i den ønskede retning. Og alt andet lige, er det nemmere – og i øvrigt også billigere, mere bæredygtigt, mere effektivt - at tage sit udgangspunkt i dét frem for at bruge en masse tid på at ’opfinde’ nye veje til fremtiden.
Levende forandringer i det små
Så hvad nu, hvis man tænkte forandringer mere jordnære, evolutionære og levende? Hvad nu, hvis man tænkte, at ens forandringer altid skal tage udgangspunkt i den nuværende virkelighed? Det ville være at planlægge ud fra vejret. Og så ville man måske gøre lidt i nedenstående dur. Altid tilpasset egen kontekst, for det er forståelsen af den, der for alvor giver succes, ikke de næste fire bullets:
- Man ville definere en retning, man gerne ville i. Lad os eks. sige, at forandringen handler om at forbedre trivslen i virksomheden efter den seneste APV-måling. Så kunne en retning være: ”Vi skal sammen skabe betingelserne for endnu bedre trivsel.”
- Man ville derpå gå på udforskning i organisationen efter eksempler på og fortællinger om trivsel, hvor nogen har gjort noget, der var med til at skabe betingelserne for bedre trivsel.
- Derpå ville man spørge, hvordan kan man gøre mere (ikke identisk, men lignende) af det, der synes at skabe positive mønstre, og hvordan man kan undgå det, der skaber uhensigtsmæssige mønstre? Noget vil bare være vilkår, man ikke kan ændre på, lad være med at bruge tid på det, det vil blot fastlejre de uhensigtsmæssige mønstre og hæmme positive dynamikker. Og det man så gør, skal betragtes som små forsøg. Ting man sætter i værk for at blive klogere på, om det er måden at bevæge sig i den ønskede retning på.
- Man ville samtidig være meget opmærksom på, hvad der sker, når man gør, det man gør. Skrue op og skrue ned, efterhånden som positive eller negative tegn viser sig. Og man ville være stærkt varsom med at forelske sig i egne antagelser om, hvad der sker, når man gør det, man gør. Det er nemlig afgørende for, at man holder øjnene i nutid i stedet for i fremtid.
Det kan måske lyde kedeligt på den måde at skulle lave forandringer i virkeligheden. Men når alt kommer til alt, var det sandsynligvis også jeres evne til at være i virkeligheden, tilpasse og zigzagge jer igennem den, og bevægeligt vippe med – der i sidste ende gjorde, at I lykkedes med jeres seneste forandring. Virkeligheden rummer lige præcis det potentiale. Det handler om at få øje på det.
