USA’s valg kan få skelsættende betydning for danske virksomheder

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er blevet sagt mange gange om valget mellem Donald Trump og Kamala Harris: Det er graden af fremtidig amerikansk nationalisme og protektionisme, der er på spil. Og for virksomheder i Danmark og resten af Europa vil der i høj grad også være potentielle forstyrrelser i eksportmarkedet at forholde sig til – uanset hvem, der er i Det Ovale Kontor.

Umiddelbart vil der komme flest handelsrestriktioner og tariffer med Trump i Det Hvide Hus. Dog skal man ikke glemme, at også Harris vil lade sin handelspolitik styre af indenrigspolitiske prioriteringer – med mulige protektionistiske tiltag som konsekvens. Taler vi om den grønne omstilling, der har stor betydning for danske eksportvirksomheder, vil den som udgangspunkt have klart bedre forudsætninger under Harris. Men omvendt skal Trump nok også fastholde en vis grøn omstilling. Ikke af hensyn til planeten, men af den simple grund, at der er forretning og arbejdspladser i den grønne omstilling.

Overvejelserne er mange, og i mangt et bestyrelses- og direktionslokale i Danmark har der naturligt nok længe foregået et intenst arbejde med at tage bestik af scenarierne for mulige økonomiske udsving – garneret med en dertilhørende indsats for at minimere sine risici.

Virksomheder, der vil sikre og udvikle sig på den lange bane, er imidlertid nødt til også at løfte blikket en tak op mod øverste hylde og se på de altafgørende spørgsmål, der vil rejse sig i kølvandet på præsidentvalget: Sikkerheds- og geopolitikken. USA’s valg af præsident spiller direkte ind i den øjeblikkelige verdens(u)orden, og når nu USA stadig fortsat er verdens største militære magt, vil landets fremtidige ageren på den sikkerhedspolitiske scene få konsekvenser for den globale orden – og dermed også for økonomien.

For de fleste virksomheder gælder, at de allerede har ændret deres tilgang til scenarieplanlægning i retning af at se på flere og større risici. Et skifte, der kom efter at Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Hvor scenarieplanlægning før mest handlede om at forberede sig på økonomiske udsving, kom der pludselige nye og mere dystopiske scenarier til.

I den aktuelle sammenhæng er der ingen tvivl om, at USA’s tilgang til Putin vil være forskellig afhængigt af, om Harris eller Trump vinder. Det vil få betydning for udgangen på krigen, i det omfang denne på nogen måde kan ses inden for overskuelig fremtid.

Men analysen stopper ikke med Ukraine. I dag er det nødvendigt at lægge adskillige flere store spørgsmål ind i planlægningen:

Hvor stor er risikoen for eskalering og totalkrig i Mellemøsten?

Hvad hvis Kina angriber Taiwan?

Og hvad hvis BRIKS-landene for alvor finder ud af at holde sammen?

Alle disse spørgsmål vil – uanset svarene – spille ind i verdensøkonomien. Og de vil hver for sig og sammen have skelsættende betydning for rækkevidden af den globalisering, vi engang troede var uafvendelig, men som nu står over for mulige yderligere begrænsninger.

I dag er der intet, der indikerer, at vi kan vende tilbage til globaliseringen, som vi kendte den før 2022. Det løb er formentlig kørt. Det store spørgsmål bliver, om vi får en verden, hvor vi politisk bekriger hinanden på kryds og tværs, men hvor handel alligevel kan forsætte på tværs af fjendelinjerne. Eller om vi får en meget mere blokopdelt verden, hvor vi vil være nødt til at holde det økonomiske samkvem regionalt og internt i de blokke, vi nu er i.

Vi ser allerede nu, at en del produktion og handel – ikke mindst, når vi taler om forsvarsindustrien eller energisektorerne – i stigende grad bliver holdt i kort snor af hensyn til forsyningssikkerhed og nationale interesser.

Mens vi i spænding følger valgkampen i USA, er det værd at huske på, at vi i EU og USA tilsammen kun er 750 millioner mennesker, mens BRIKS-landene har langt over 3 milliarder indbyggere. Lige nu klarer vi os i Europa og USA på grund af vores økonomiske styrke, men på et tidspunkt bliver vi de små, og hvad skal vi så?

Vi skal i hvert fald holde sammen i Europa, og virksomhederne må finde en robusthed her. Dertil må vi håbe, at den 47. amerikanske præsident forstår at fastholde koblingen på tværs af Atlanten. For virksomhederne bliver graden af amerikansk protektionisme vigtig at holde øje med. Men endnu vigtigere bliver det at væbne sig med skarp geopolitiske forståelse – uanset, om Harris eller Trump tager sejren.