Fortsæt til indhold

Make America Green Again: 7 grønne holdepunkter under præsident Trump

Selvom Donald Trump er fortaler for mere olie og mindre grøn energi, fortsætter klimakampen uden for Det Hvide Hus.

Debat
Astrid HaugImpact-kommentator og rådgiver

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Astrid Haug

Det amerikanske præsidentvalg var ikke en sejr for klimaet. En af Trumps velkendte paroler er »drill baby drill«. Han har svoret, at han igen vil trække USA ud af Paris-aftalen. Kort efter valgresultatet kom meldingen om, at 2024 er på vej til at blive det varmeste år nogensinde målt.

Så hvad gør man, når man allerede er bekymret for klimakrisen, og USA svarer igen med at vælge en klimafornægter som præsident?

Man kan lede efter grønne signaler i det ellers oliesorte mørke. Jeg har her samlet syv holdepunkter, som peger på, at der trods Trumps tordnen mod solceller, vindmøller og elbiler kan ske handling på klimaområdet de næste fire år.

Dette er ikke et forsøg på at skabe håb, for situationen synes vitterligt håbløs. Men der er tiltag, vi kan gøre både som individer, virksomheder og nation.

Det er afgørende, at vi i Danmark og EU står fast på, at klimakrisen skal afbødes hurtigst muligt. Vi er ilde stedt, når vi må sætte vores lid til en megalomanisk rigmand som Elon Musk.

1. Sociale bevægelser vil få medvind. Med en præsident, der er imod grønne tiltag, kan vi forvente, at klimasagen også vil opleve en bølge af aktivisme. Trump i Det Hvide Hus kan styrke fundraising til klimakampen, og aktivister vil i stigende grad rette deres kræfter mod virksomheder og initiere flere klimaretssager. Under Trumps første embedsperiode så vi både Metoo og Black Lives Matter udvikle sig til globale bevægelser.

2. Delstaterne kan lave skrappere miljøregler. Flere amerikanske delstater har mulighed for selv at føre en progressiv klimapolitik. Californien er det bedste eksempel, men også stater som Texas og New York kan fortsætte deres ambitioner om grøn energi og klimabeskyttelse. Historisk set har staterne vundet over Trump-administrationen i en række retssager om miljøregulering.

3. Amerikanske virksomheder skal følge EU’s grønne krav. Virksomheder, der vil handle med EU, skal leve op til de stramme grønne krav, der følger med EU’s Green Deal, eksempelvis CSRD-reglerne. Det betyder, at uanset hvilken klimapolitik, Trump fører nationalt, vil der stadig være et pres på erhvervslivet for at omstille sig til en grønnere profil.

4. Kinas grønne kapløb fortsætter trods Trump. Selvom Trump ofte retter kritik mod Kina og forsøger at begrænse kinesiske produkter med toldsatser, kan Kinas grønne satsning omvendt lægge pres på USA. Kina kan styrke sin position som førende inden for grøn teknologi, hvilket kan øge incitamentet for Trump til også at fremme amerikansk grøn industri for at kunne konkurrere.

5. Elon Musk som uforudsigelig allieret. Flere analytikere peger på, at Elon Musk kan have en positiv klima-indlydelse på Trump. Han har med Tesla populariseret elbiler, og Trump har ændret holdning til elbiler i takt med at pengene fra Musk rullede ind. Hvis Musk kan påvirke Trump til at se ren energi som en økonomisk mulighed, kan han potentielt spille en rolle i at skubbe USA mod grønne løsninger. Spørgsmålet er, om Musk tager en for holdet og dermed for klimaet eller udelukkende varetager egne forretningsmæssige interesser.

6. Dele af Bidens grønne plan kan overleve. Præsident Joe Bidens ambitiøse grønne plan, Inflation Reduction Act (IRA), har ført til massive investeringer i grøn energi og skabt arbejdspladser i flere republikanske stater. Selvom Trump har erklæret, at han vil afvikle IRA, kan han møde modstand. Afviklingen kræver kongresflertal, og republikanske politikere i stater, der nyder godt af IRA’s energiinvesteringer, kan modsætte sig en tilbagerulning af støtteordningerne.

7. Forbrugere vil efterspørge grønne produkter. Selvom et flertal af amerikanerne har stemt på Trump, betyder det ikke nødvendigvis, at den brede befolkning har opgivet klimakampen. Amerikanerne mærker klimakrisen på egen krop – med voldsomt vejr, tørke og orkaner – hvilket kan øge behovet for at stemme med pengepungen og efterspørgslen på grønne alternativer.

Artiklens emner
Ledelse
Astrid Haug