Når banken bliver en bremseklods for vækst og iværksætteri
Vi elsker at præsentere Danmark som en nation, der støtter selvstændige og iværksættere. Og hylder vækstvirksomheder, samtidig med at vi ønsker at tiltrække internationale investeringer til landet. Men virkeligheden er ofte noget andet.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I 2024 har vores virksomhed åbnet fitnesscentre i byer som Odense, Kolding, Aarhus og Hillerød og står snart klar med endnu et center i Lyngby. Alt i alt findes der nu 10 centre i Danmark. Væksten er i vores øjne eksplosiv og eksemplarisk – præcis sådan en succeshistorie, mange politikere elsker at sole sig i og ønsker flere af.
Men da Danske Bank blev opmærksom på, at kæden havde fået en udenlandsk investor, valgte de at bede virksomheden om at finde en ny bank. Dette skete på trods af, at al dokumentation var på plads, og alle regler var fulgt til punkt og prikke.
Beslutningen, truffet på baggrund af, hvem der støtter virksomheden, er fuldkommen unuanceret – men faktum er, at den skaber massive praktiske problemer for en virksomhed, der beskæftiger 40 mennesker. At skulle finde en ny bank i en sådan situation er ikke bare svært – det grænser til det umulige. Selv når andre banker angiveligt accepterer en ny kunde, stopper processen ofte i deres complianceafdelinger. Problemet? Udenlandske investorer skaber åbenbart en uoverstigelig barriere i bankernes egne interne systemer.
Bankerne bør være en støtte – ikke en forhindring – for dem, der tager chancer, skaber arbejdspladser og bidrager til fællesskabet.Michael Schewitsch
Løsningen for Kaatsu Fitness blev at skifte til Revolut – en løsning, der er ok, men langt fra optimal for en større dansk virksomhed, der befinder sig på et marked med en i forvejen skarp konkurrence. Hver betaling skal gennemføres som en udenlandsk overførsel – en proces, der er dyr og besværlig. Automatiserede betalinger (PBS, leverandørsevice, betalingsservice m.fl.) og betaling af girokort er ikke en mulighed, og det betyder ekstra administrative opgaver og endnu mere tabt tid.
Og så er der udfordringen med NemKontoen – noget så simpelt som at få adgang til en NemKonto bliver pludselig en kompleks opgave med lange udsigter, hvilket resulterer i, at virksomheden bl.a. ikke kan modtage den covid-19-kompensation, den ellers var berettiget til.
Denne historie er ikke unik. Den kaster lys over, hvordan selvstændige erhvervsdrivende og vækstvirksomheder ofte bliver fanget i bankernes net af regler og begrænsninger. Jeg siger ikke, at det ubetinget er bankernes skyld, men måske har vi strammet løkken mere, end hvad godt er. I hvert fald rammer vi ofte en masse uskyldige, som gerne vil drive virksomhed på fair vilkår.
På papiret støtter vi iværksætteri – men i praksis lader vi ofte dem, der skaber vækst og arbejdspladser, i stikken. Når vi ekskluderer virksomheder på grund af deres valg af investorer – trods fuld dokumentation og korrekt håndtering – sætter vi en kæp i hjulet på vækst og udvikling.
Det er på tide, at vi taler om, hvordan vi som samfund skaber rammer, der reelt understøtter vores selvstændige erhvervsdrivende. Bankerne bør være en støtte – ikke en forhindring – for dem, der tager chancer, skaber arbejdspladser og bidrager til fællesskabet.
