Plesner har hyret en advokat for at jagte vores kilder - her er vores svar

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Ved første øjekast ligner det et klassisk trusselsbrev fra en advokat.

Men det er ren camouflage. Reelt er det en klapjagt på vores kilder her på Finans og et angreb på den lovsikrede kildebeskyttelse. Det markerer et nyt lavpunkt i Plesners reaktion på vores afsløringer af et problematisk og grænseoverskridende arbejdsmiljø i det store advokathus.

Fredag i sidste uge modtog jeg et brev fra advokat Mikael Gundlach Thorstholm. Han var blevet hyret af advokatfirmaet Plesner til at undersøge mulighederne for at rejse en pressenævnssag samt “afdække, i hvilket omfang der kan rejses krav om straf, godtgørelse, mortifikation og erstatning, samt mod hvilke personer sådanne krav kan rejses.”

Anledningen er de artikler, som Finans har bragt siden nytår, hvor vi har afsløret en stærkt problematisk kultur hos Plesner ved hjælp af en lang række anonyme kilder. I øvrigt i et godt samarbejde med vores gode kolleger fra Advokatwatch.

Da den første artikel kom ud i januar kunne Plesner først “ikke genkende” beskrivelserne af en kultur præget af sexisme og mobning i en ejerpartners afdeling. Men forklarede at de naturligvis tog sager om grænseoverskridende adfærd alvorligt.

Få dage senere vendte Plesner-toppen på en tallerken og lempede den pågældende partner ud af bagdøren. Set udefra en mærkværdig slingrekurs, som efterlod Plesners troværdighed noget flosset.

Senest har vi afsløret, at det dårlige arbejdsmiljø ikke var begrænset til den pågældende partner, der røg ud i januar. Den problematiske kultur har også hersket et andet sted i det velrenommerede advokatfirma.

Onsdag morgen kunne vi bringe en historie om, at den vigtige M&A-afdeling også har været præget af sexisme og et seksualiseret sprogbrug fra 2017 til 2020.

Det var næppe nogen tilfældighed, at brevet om artiklerne fra januar fra Mikael Gundlach Thorstholm landede lige op til den afsløring. Få dage forinden havde vi nemlig delt vores fulde artikel med Plesner, så de havde et fair og ordentligt grundlag for at tage stilling til kritikken.

Formålet stod klart: At intimidere os eller vores kilder. Det lykkedes naturligvis ikke, og derfor bragte vi historien onsdag morgen.

Journalistik er en kontaktsport. Som medie ved vi, at vores historier kan have meget store konsekvenser for personer og virksomheder. Derfor tager vi vores ansvar meget alvorligt. Vi lever op til de presseetiske retningslinjer og vi bestræber os på en udstrakt fairness overfor dem, vi skriver om. Både når det er godt eller skidt. Netop derfor delte vi - noget usædvanligt - den fulde artikel med Plesner på forhånd, så de havde mulighed for at komme med indsigelser og kommentarer.

Fairness og ordentlighed er en afgørende del af at være et ansvarligt og troværdigt medie. Og i sidste ende må vores læsere vurdere, om vi lever op til den tillid.

Det er usædvanligt, at jeg omtaler korrespondance med en advokat om vores journalistik. Under normale omstændigheder, så kan man naturligvis korrespondere med os og klage over vores journalistik, uden at vi nødvendigvis skriver om det. Vi svarer på alle klager og stiller altid op, hvis der rejses kritik af os.

Når jeg gør en undtagelse her, så er det fordi, at brevene fra Plesners advokat er så usædvanlige. Og fordi Mikael Gundlach Thorstholm op mod og efter vores publicering onsdag bliver ved med at rykke for svar.

Derfor tænkte jeg, at det var nemmere og mere gennemsigtigt at svare offentligt, så alle kan læse med og selv vurdere sagen.

I det første brev fra i fredags har Plesners advokat 15 forskellige spørgsmål om, hvad kilderne har oplevet, hvem de er gået til med oplevelserne, præcis hvornår hændelserne er sket og en lang række andre spørgsmål, som tydeligvis kun har et formål: Nemlig at indkredse de modige kilder, der anonymt har fortalt om deres oplevelser hos Plesner.

Alle de relevante oplysninger, som Mikael Gundlach Thorstholm efterspørger, findes i artiklerne og i den meget grundige proces op til hver artikel, hvor Plesner har fået lejlighed til at se og svare på indholdet i artiklerne. Formålet med brevene må derfor være et andet.

På Finans tager vi kildebeskyttelsen meget alvorligt og kommer naturligvis ikke til at indgå i en diskussion med Plesner eller deres advokat, som på nogen måder kan kompromittere den beskyttelse, som vi har lovet vores kilder.

Det er næsten trivielt at skulle minde advokater om: Men i Danmark er det sådan, at kildebeskyttelsen er reguleret ved lov. Nærmere bestemt paragraf 172 i retsplejeloven.

Der er derfor både tungtvejende juridiske og journalistiske grunde til, at vi naturligvis ikke kan svare på advokatbreve om vores kilder. Uanset hvor mange rykkere, vi modtager.

Problemet med Plesners adfærd her er den dobbelte kommunikation. Udadtil siger man, at man tager problemerne alvorligt og tager afstand fra grænseoverskridende adfærd.

Men på de indre linjer og i kommunikationen med os på Finans, så skyer man ingen midler for at intimidere, miskreditere og jagte kilder samt så tvivl om problemet. Det vidner ikke om en ledelse, der tager sin opgave med at skabe et godt arbejdsmiljø alvorligt.

Simon Bendtsen er ansvarshavende chefredaktør på Finans.