Erhverv

Efter lang ventetid: Aftale skal sikre boom af milliardfonde

Mere end halvt årtis arbejde skal afslutte noget nær en generations tørke for nytilkommere til den gruppe af erhvervsdrivende fonde, der dominerer store dele af dansk erhvervsliv.

Regeringen er sammen med S og R blevet enige om en aftale, der skal sætte gang i stiftelsen af nye erhvervsdrivende fonde efter årtiers tørke på området. Her er det skatteminister Karsten Lauritzen (V). Foto: Nicolai Lorenzen

De kontrollerer nogle af landets tungeste virksomheder og deler milliarder ud. Men siden en skattepakke i slutningen af 1990’erne er der nærmest ikke kommet flere til af de erhvervsdrivende fonde, der bl.a. står bag virksomheder som Carlsberg og Novo Nordisk.

Det skal en ny aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venstre ændre på - bl.a. ved at gøre det skattefrit at lave nye fonde - lyder det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).

»Det er – langt om længe – lykkedes at finde en model, der kan få flere virksomheder til at overgå til fondseje. Vi har haft eksperter på fondsområdet med i arbejdsgruppen og mener, at det er en attraktiv ordning,« siger ministeren om aftalen, der bygger direkte på anbefalinger afleveret af en ekspertgruppe i sommer.

Arbejdet med at bane vej for flere fonde går tilbage til i hvert fald 2013, da der blev sat penge af til formålet.

Vi har villet sikre, at man ikke kan spekulere i at lave en fond i et andet EU-land for at slippe for skat, men også at man har nogle regler, der sikrer at der bliver oprettet fonde.

Skatteminister Karsten Lauritzen

Et forslag fra embedsværket blev skudt ned, og siden kom altså et med deltagelse af både forskere på området og repræsentanter for fondene selv i juni i år.

At aftalen først lander nu og ikke har et bredere flertal, skyldes, at ikke alle partier har været enige om også at åbne for nye fonde med base i andre EU-lande, som aftalen lægger op til.

»Grunden til, at der ikke er et bredere flertal, er, at kapitalens frie bevægelighed jo ikke kun gælder i Danmark, men i hele EU. Vi har villet sikre, at man ikke kan spekulere i at lave en fond i et andet EU-land for at slippe for skat, men også at man har nogle regler, der sikrer, at der bliver oprettet fonde. Vi synes, at vi har fundet balance mellem de to hensyn,« siger Karsten Lauritzen.

Ny model for erhvervsdrivende fonde
  • Overdragelse af aktierne til en erhvervsdrivende fond på tidspunktet for overdragelsen i sin helhed vil være skatte- og afgiftsfri.
  • Fonden beskattes dog fortsat ved eventuel senere afståelse af de modtagne aktier og/eller ved modtagelse af udbytter fra det overdragne selskab.
  • Udkastet til lovforslag om de nye regler vil blive sendt i høring i det nye år, og forventes vedtaget i 2019.
  • Aftalen ventes koste 300 mio. kr. i tabte indtægter om året for staten
Kilde: Skatteministeriet

På Københavns Universitet glæder professor Rasmus Feldthusen, der var en del af arbejdsgruppen bag modellen, sig over, at der nu er en bred aftale på plads. Frygten for en bølge af skattetænkte fonde giver han ikke meget for:

»Det er korrekt, at vores model giver mulighed for, at man også kan bruge fonde inden for EU. Det følger jo i forvejen af EU’s regler om fri etableringsret. Realiteten er dog, at man under de tidligere regler hverken har set nogen synderlig trafik ind eller ud af Danmark, heller ikke under den model, der er mulig lige nu (den såkaldte holding-model, red.),« siger professoren og peger på, at de tanker, man oftest har set bag stiftelserne af de fonde, man i dag kender, langt fra primært har været skattetænkning:

»Dem, der stifter sådanne fonde, giver jo uigenkaldeligt afkald på formuen til en fond og dermed et formål. Overvejer man skattetænkning som motiv, er det nok mere en teoretisk end praktisk løsning at bruge end fond, fordi der jo netop ligger en helt anden tankegang bag,« siger Rasmus Feldthusen.

BRANCHENYT
Læs også