Erhverv

Endnu et luftfartsselskab går konkurs og aflyser alle flyvninger

Adria Airways i Slovenien har mandag indgivet konkursbegæring, og derfor er alle selskabets 20 fly nu parkeret.

Adria Airways er seneste luftfartsselskab i Europa som kollapser. Foto: Jure Makovec / AFP.

Rækken af luftfartsselskaber i Europa, som må standse flyvningerne og erklære sig konkurs, vokser. Denne gang er det Adria Airways i Slovenien. Det har bl.a. rute mellem København og Ljubljana med fem ugentlige afgange.

Selskabet oplyser mandag eftermiddag på dets hjemmeside, at der er indgivet konkursbegæring, da det er insolvent. Skifteretten i Kranj har nu ifølge meddelelsen tre dage til at gennemføre konkursen.

Selskabet oplyser dog, at alle flyvninger er indstillet. Og myndighederne i landet oplyser samtidig - ifølge flere nyhedsbureauer, at tilladelserne til selskabets flyvninger også er inddraget.

Adria Airways blev grundlagt i 1961 og har været del af Star Alliance sammen med bl.a. SAS og Lufthansa.

Selskabet var tidligere statsejet, men blev i 2016 solgt til det tyske investeringsselskab 4K. Adria Airways har 20 fly i dets flåde.

Selskabet har i en periode forsøgt at lave en redningsplan og haft aflyst flyvninger den seneste uges tid. Men planen lykkedes ikke inden en tidsfrist udløb. Heller ikke regeringen i Slovenien har villet hjælpe Adria Airways med 500 ansatte ud af kniben, så nu er konkursen på vej.

De seneste år er en række andre luftfartsselskaber måtte bukke under – bl.a. islandske Wowair, danske Primera Air, tyske Germania og britiske Monarch. For en uge siden gik den britiske rejsegigant Thomas Cook, som ejede en række fly, også konkurs.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også