Postnord taber fortsat millioner i Danmark

Den danske del af den skandinaviske postkoncern Postnord har fortsat ualmindelig svært ved at tjene penge.

Det viser det årsregnskab for 2019, som Postnord har offentliggjort torsdag morgen.

Postnord i Danmark kommer ud af året med et underskud på driften på 91 mio. svenske kroner, hvilket omregnet til danske kroner svarer til 64,3 mio.

Underskuddet skal dog ses i relation til sidste års driftsresultat, der gav et underskud på hele 421 mio. svenske kroner, hvilket svarer til knap 300 mio. danske kroner.

For hele Postnord-koncernen som helhed, som også omfatter postforretningen i Sverige, Norge og Finland, er der også fortsat røde tal på bundlinjen.

Selv om koncernen har formået at vende driftsresultatet fra et minus på 855 mio. svenske kroner sidste år til et plus på 184 mio. kr., så lander årets resultat stadig med et minus på 239 mio. svenske kroner.

Det er dog stadig en klar forbedring i forhold til 2018-regnskabet, hvor underskuddet lød på mere en 1 mia. svenske kroner.

Det er især de faldende brevmængder, der gør det svært for Postnord at skabe et overskud. I 2019 faldt brevmængden samlet med 7 pct. – heraf med 13 pct. i Danmark og 6 pct. i Sverige.

Det har bl.a. tvunget Postnord herhjemme til at reducere antallet af medarbejdere betragteligt.

»I Danmark, hvor brevmængderne er faldet med 75 pct. gennem de seneste 10 år, har vi med succes ændret måden at arbejde med brevdistribution på. Vi har siden 2016 reduceret bemandingen svarende til ca. 4.000 heltidsstillinger,« siger Annemarie Gardshol, koncernchef i Postnord.

Det nødlidende Postnord har gennem den seneste tid været omdrejningspunkt for en ophedet debat på Christiansborg.

Postnord blev stiftet i 2009 som en fusion af det danske Post Danmark og det svenske Posten AB, og siden har den danske regering ejet 40 pct. af Postnord, mens den svenske regering ejer de øvrige 60 pct.

Men som Finans kunne skrive i sidste uge, åbner flere politikere nu muligheden for, at det danske ben af koncernen bør trækkes ud for igen at befinde sig på danske hænder.

Ifølge et notat fra Transportministeriet skal det senest i marts undersøges, hvilke konsekvenser det vil have at udskille den danske del af Postnord – både hvad angår økonomi og personale.

»Overordnet set er jeg ikke sikker på, at den nuværende konstruktion er den bedste for fremtiden,« lød det bl.a. fra Venstres postordfører Kristian Pihl Lorentzen.