Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Lufthansa parkerer 150 fly som led i kriseplan

Luftfartsselskaber på stribe skærer ned i flyvningerne som konsekvens af coronavirus, der brat har sænket salget af flybilletter.

Corona rammer verden
Lufthansa reagerer på coronavirus og manglende rejselyst i denne tid med store nedskæringer Foto: AP Photo/Martin Meissner Foto: Martin Meissner/AP

Det tyske luftfartskoncern Lufthansa Group parkerer 150 ud af 770 fly. Det er en direkte konsekvens af en kriseplan i selskabet udløst af, at hele rejsebranchen er blevet hårdt ramt af nedgang i salget efter at coronavirus hærger.

Lufthansa oplyste allerede søndag, at koncernen den kommende tid ville skære op mod 25 pct. af flyvningerne væk. Men en talsmand i selskabet oplyser onsdag til nyhedsbureauet Reuters, at planen betyder, at 150 fly parkeres indtil videre.

»Vi justerer planen dynamisk så vi følger den ekstraordinære situation,« udtaler talsmanden til Reuters.

25 af de parkerede fly bruges til langdistance på de oversøiske ruter. I søndags var meldingen, at 23 af disse fly skulle tages ud af drift i en periode men antallet er altså øget siden. Lufthansa Group omfatter ud over det tyske selskab også luftfartsvirksomhederne Swiss, Brussels og Austrian.

Luftfartsselskabet SAS reagerer også kraftigt på den dødelige coronavirus, der har sendt rejselysten rundt om i verden i frit fald.

Og en lang række andre luftfartsselskaber har reageret med nedskæringer som konsekvens af coronavirus.

SAS meddelte således tirsdag, at det skandinaviske selskab reducerer i kapaciteten på korte ruter og suspenderer flyvninger til Hongkong og Norditalien. SAS har i forvejen suspenderet alle flyvninger til Kina. Samtidig reducerer selskabet omkostningerne på forskellig vis og indfører bl.a. ansættelsesstop.

»Luftfartsselskaberne er de første til at mærke økonomisk turbulens, og coronavirussen rammer direkte ind i kerneforretningen hos SAS og andre luftfartsselskaber,« skrev investeringsøkonom Per Hansen tirsdag i en kommentar til den beslutning.

SAS har desuden valgt at tilbagetrække selskabets prognose for dets økonomiske udvikling i 2019/20, da der er stor usikkerhed lige nu i relation til coronavirus påvirkning på efterspørgslen af flyrejser.

Frygten for coronavirus har medført et markant dyk i salget af flybilletter og pakkerejser. På samme tid har store dele af erhvervslivet i mange lande skåret drastisk ned på rejseaktiviteten - en lang række store messer, konferencer og møder er således aktuelt blevet aflyst.

BRANCHENYT
Læs også