Redaktørerne har talt: Her er, hvad du bør vide om den første uge i et coronalukket land

Da dronningen tonede frem på skærmen, var alvoren ikke længere til at overse.

Det skete tirsdag aften i bedste sendetid og lige efter, at statsministeren havde indført et forsamlingsforbud, finansministeren havde spændt et sikkerhedsnet ud under SAS, og sundhedsministeren havde talt om en ustoppelig epidemi.

»Jeg kan godt forstå, at mange er urolige og bekymrede. For vores virkelighed og vores hverdag er blevet vendt på hovedet,« sagde dronning Margrethe med et sammenklipset manuskript i hænderne og en skulptur af et hjerte båret af to hænder bag sig.

Den aften sad Esben Østergaard ved sit køkkenbord i et villakvarter i Odense og så talen i fjernsynet, mens Natasha Friis Saxberg fandt vej til sofaen i sin lejlighed i København.

Stifteren af Universal Robots og direktøren for IT-Branchen lyttede begge ængsteligt til budskabet. De havde i lighed med alle andre forretningsfolk kunnet se finansmarkedet kollapse så hurtigt som et højhusbyggeri efter en kontrolleret sprængning – bortset fra, at der ikke virkede til at være noget som helst kontrolleret ved denne situation.

Derfor var Esben Østergaard bekymret for, om myndighederne testede for coronasmitte i et tilstrækkeligt stort omfang, alt imens Natasha Friis Saxberg funderede over, om det mon var slutningen på en erhvervsepoke.

»Vask hænder. Hold afstand. Undgå fysisk kontakt. Bliv hjemme,« lød det formanende fra dronningen i fjernsynet.

Hendes ord var rettet mod de danskere, der indtil da havde trodset myndighedernes anbefalinger ved at opsøge større forsamlinger. Men samtidig omfavnede regenten også et alment behov for at stoppe i fem minutter og ridse situationen op midt i kaosset.

Denne artikels forehavende er på tilsvarende vis at rekapitulere, hvad vi allerede ved, og at præsentere det i en letforståelig form. Bare med afsæt i erhvervslivets kamp.

For at kunne levere det mest fyldestgørende overblik har fagredaktørerne på Finans hver især bidraget med en stribe pejlemærker inden for dækningen af virksomhedernes ve og vel, finansmarkederne og makroøkonomien i den forgangne uge.

Så lad os gennemgå dem i den rækkefølge.

Virksomhederne var naturligvis de første til at mærke det, da statsminister Mette Frederiksen for 10 dage siden lukkede de fleste af landets offentlige institutioner og kulturelle samlingssteder midlertidigt og ved samme lejlighed opfordrede det private erhvervsliv til at lade de ansatte arbejde hjemmefra i videst muligt omfang.

Sidenhen blev grænserne, luftfarten og færgeruterne også lukket for al ikke-afgørende trafik.

Det førte - stik imod formaningen fra Christiansborg - til en øjeblikkelig hamstring af toiletpapir, håndsprit og andre fornødenheder. Af samme grund blev forsyningen af dagligvarebutikker og sammenholdet på tværs af supermarkedskæder et billede på coronavirussens udbrud herhjemme.

Detailhandlen og de fleste andre brancher blev derimod ramt så hårdt af kundefald og ordrestop, at Dansk Industri allerede efter få dage estimerede, at coronakrisen kan komme til at koste Danmark 50.000 arbejdspladser.

Fra første færd lancerede regeringen derfor stribevis af hjælpepakker, der i sig selv satte en ny standard. Betalingsfristerne blev udskudt, den kontracykliske kapitalbuffer blev frigivet, dagpengeordningen blev lempet, lønkompensationen blev skruet i vejret, og statsgarantierne blev underskrevet - blot for at nævne en håndfuld initiativer.

Det forhindrede dog ikke Fredericia Teater i at gå konkurs, for som revisionshuset EY gjorde opmærksom på, er mange spillesteder, restauranter og hoteller i forvejen hårdt pressede.

Spørgsmålet er så, hvem der skal reddes - og hvor langt staten bør strække sig? Det har været et andet pejlemærke for virksomhedsredaktøren de seneste dage.

Et tredje pejlemærke i dækningen var og er de hundredetusindvis af danskere, der nu må arbejde hjemmefra på ubestemt tid side om side med ægtefællen og børnene. Hvad det indebærer for familierne på godt og ondt er et kapitel for sig, men det betyder i hvert fald, at risikoen for et cyberangreb på virksomhederne er steget markant.

»Det ville være en katastrofe oven i katastrofen,« konstaterede forsvarsminister Trine Bramsen i ugens løb i forlængelse af sin anbefaling om at opdatere it-udstyret jævnligt og undlade at åbne beskeder fra ukendte afsendere.

Midt i alvoren viste det danske samfundssind sig dog frem som en sommerfugl på en forårsdag. Folk bragte mad ud til karantæneramte borgere, tog takeaway med hjem fra tomme restauranter, købte gavekort til butikker og støttede streamede arrangementer.

Topchefen for Grundfos, Mads Nipper, trådte også i karakter ved at opfordre sine kolleger i landets toneangivende selskaber til at fremrykke deres leverandørbetalinger og dermed hjælpe de mindre spillere.

»Hvis sådan et initiativ skal have gang på jord, skal det sættes i system, så det er mange virksomheder, der står sammen om det. Lego, Novo Nordisk, Grundfos, Danfoss, og hvad vi ellers hedder alle sammen,« sagde Mads Nipper, der ligesom så mange andre direktører handlede ud fra en forventning om, at coronavirussen er en sejlivet fætter.

Jagten på en vaccine er derfor selvsagt også et pejlemærke, for antallet af medicinske studier har nu rundet 100 på verdensplan. Australien og Frankrig ser ud til at være længst fremme, mens den danske medicinalindustri endnu er på det indledende stadie.

Gennembruddet lader dog vente på sig.

Foruden at koste flere og flere liv, kan det alt sammen føre til en dyb recession, altså en økonomisk nedtur i stil med finanskrisen i slutningen af 00’erne.

Dengang spillede bankerne som bekendt en lidet flatterende rolle, fordi de i det store og hele var årsag til boligmarkedets sammenbrud - men nu bør bankerne være velpolstrede nok til at kunne gøre en positiv forskel, og det er det første pejlemærke for finansredaktøren.

Sydbank ser da heller intet til hinder for at komme virksomhederne til undsætning.

»Der er kapital, likviditet og solvens i banksektoren. Alle stresstests viser, at vi kan klare enormt store stød uden at komme i problemer. Så udgangspunktet er bedre end måske nogensinde før,« sagde bankdirektør Bjarne Larsen dagen efter nedlukningen af landet.

I første omgang har brancheforeningen Finans Danmark dog haft behov for at drøfte med Finanstilsynet, hvordan bankerne kan og skal håndtere de sunde erhvervskunder med midlertidige problemer uden selv at blive straffet for det prompte.

Den forrige krise affødte nemlig en strammere regulering af sektoren med skærpede krav om at nedskrive værdien af usikre udlån for at gøre bankforretningerne mere gennemsigtige.

Coronavirussen er imidlertid ikke kun en udfordring udadtil for finanssektoren, men også indadtil, stod det hurtigt at aflæse i den forgangne uge.

I lighed med utallige andre selskaber suspenderede Danske Bank eksempelvis sin forventning til 2020 og udskød ved samme lejlighed sin generalforsamling, hvilket betyder, at aktionærerne ikke kan få deres udbytte vedtaget lige foreløbig.

Som om det ikke var slemt nok at være aktionær i forvejen. Siden den 19. februar er C25-indekset således faldet med 25 pct., og ifølge strategerne i Jyske Bank, Nordea og Sydbank er vi nu nået til den tredje af de fem faser, som et markedskollaps består af.

Den kaldes for panikfasen og er kendetegnet ved, at traditionelt sikre havne som stats- og realkreditobligationer kommer under pres, hvilket er præcis, hvad Danmark har oplevet i den forgangne uge, fordi de udenlandske investorer ikke længere bruger os som et tilflugtssted.

Det har gjort kronen så svag over for euroen, at Nationalbanken torsdag så sig nødsaget til at hæve sin toneangivende rente fra -0,75 til -0,6 pct. Dermed har vi bevæget os over i økonomiredaktørens pejlemærker og ud på den store verdensscene.

I den sammenhæng er det svært at komme uden om USA’s præsident, Donald Trump, der nu har erklæret national krisetilstand efter at være blevet kritiseret i ugevis for at affærdige virussen som et kinesisk fænomen og handle derefter. Med den konsekvens, at der efter alt at dømme findes et stort mørketal af smittede amerikanere.

På et pressemøde tirsdag lod præsidenten dog forstå, at han hele tiden har fulgt den samme plan og taget de logiske skridt hen ad vejen.

»Jeg har følt, at det var en pandemi længe før, at det blev kaldt en pandemi,« forklarede Donald Trump, som ud over at lukke grænserne og bede borgerne om at blive hjemme lægger op til at understøtte USA’s økonomi med 850 mia. dollars.

Til trods for at hjælpepakkerne i disse dage sendes afsted i samme tempo som jagerfly på et hangarskib, medfører coronakrisen sammen med oliepriskrigen, at forventningen til den verdensøkonomiske vækst er blevet sænket til det laveste niveau i 40 år.

Vores virkelighed og vores hverdag er så sandelig vendt på hovedet.