Erhverv

Boligportal: Antallet af lejeboliger stiger markant under coronakrisen

Boligportal har oplevet tocifret vækst i udbuddet under coronakrisen. De nye ledige lejeboliger kan komme fra projektmarkedet og Airbnb, mener en ekspert.

Artiklens øverste billede
Antallet af udbudte lejeboliger er stigende hos Danmarks største formidler på det marked. Arkivfoto: Thomas Borberg

Coronakrisen påvirker markedet for ejerboliger med stigende renter, færre fremvisninger og et markant mindre udbud.

Modsat ser det ud til, at antallet af varer på hylden forholder sig helt anderledes på markedet for lejeboliger.

Det fortæller Anders Hyldborg, adm. direktør i Boligportal, der er Danmarks største formidler af lejeboliger, men dog langt fra repræsenterer hele lejeboligmarkedet.

»Under Danmarks nedlukningsperiode har vi oplevet tocifret vækst i udbuddet sammenlignet med samme periode i fjor. Det er både fra private og professionelle udlejere. Samtidig er efterspørgslen pæn og på enkelte dage bedre, end den var i marts sidste år,« siger han.

Boligportal har dog oplevet faldende aktivitet i dagene omkring store udmeldinger under coronakrisen. Som da statsminister Mette Frederiksen (S) delvist lukkede landet ned, eller da Dronning Margrethe gav en opsang til befolkningen.

I maj 2019 kom det frem, at antallet af ledige lejeboliger var på et rekordhøjt niveau ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Hos Boligportal har man også lige nu rekordmange boliger.

»I mart er det bare accelereret, så lejerne har en god mulighed for at finde deres drømmebolig. Der er dog mange lejere på markedet, så der skal gøres et stykke arbejde som altid,« siger Anders Hyldborg, som forklarer, at det er muligt at få digitale fremvisninger af boliger i disse corona-tider.

Curt Liliegren, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, ser med interesse på udviklingen hos Boligportal, også selvom han understreger, at portalen kun dækker en del af markedet for lejeboliger.

Ifølge ham kan det forhøjede udbud hos Boligportal være udtryk for, at projektsalg er blevet konverteret til lejemål.

»Der kan være sket en panikreaktion, fordi ejere af projektsalg nu har opgivet at sælge og i stedet lejer boligen ud. Hvis krisen varer ved og bider sig fast, vil vi se mere af det, for udlejning er en måde at begrænse tabet for en ejer af et projektsalg. Det var også en tendens, vi så efter finanskrisen,« siger han.

Udlejere af Airbnb-boliger kan ifølge Curt Liliegren også have spillet ind på det øgede udbud af lejeboliger på Boligportal.

»Kunderne til Airbnb-segmentet er væk, fordi grænserne er lukket. De mennesker, der har tjent penge på at leje et værelse ud gennem Airbnb, har altså nu mistet den indkomst. Derfor kan de have brug for at finde nye veje til at tjene penge,« siger han.

De mange ledige lejeboliger de seneste år har ført til, at udlejere har givet gratis husleje i måneder, nedslag i den forudbetalte husleje eller lignende.

»Det vil man måske se mere af på den anden side af denne krise. Men jeg tror ikke, at man vil se udlejere begynde at sænke huslejen særlig meget, hvis der er tale om nyere lejligheder. Det er noget andet, man eventuelt vil give rabat på,« siger Curt Liliegren.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.