Erhverv

Airbnb hjælper udlejere med milliardstøtte

Airbnb har givet lejere hjælp til at komme skadesfri ud af indgåede aftaler, og nu får udlejerne også en økonomisk håndsrækning til dækning af tabt indkomst.

Artiklens øverste billede
Airbnb 3D-logo. Illustration: Dado Ruvic/Reuters

Mandag udsendte medstifter af og øverste chef for Airbnb, Brian Chesky, et brev til sine værter verden over med et tilsagn om støtte for tabte lejeindtægter.

For sammen med rejse- og hotelbranchen lider også deres ”ærkefjende” Airbnb hårdt under coronakrisen.

Den deleøkonomiske platform for udlejning af private boliger tillod for tre uger siden, at gæster uden omkostninger kunne annullere og få refunderet hele betalingen for reservationer placeret før 14. marts og med indtjekning frem til 14. april.

Den periode blev mandag forlænget til 31. maj.

I skrivelsen til sine værter erkender deleplatformen, at lempelsen rettet mod gæsterne har ramt udlejerne så økonomisk hårdt, at Airbnb derfor nu lancerer en hjælpepakke i form af 250 mio. dollars, der svarer til 1,7 mia. kr., til at afbøde skaderne som følge af afbestillinger i forlængelse af pandemiudbruddet.

»Vi besluttede, at vi var nødt til at tillade dine gæster at annullere og få en refundering på 100 pct. Dette blev gjort for at beskytte hele befolkningen. Det var det rigtige at gøre, men jeg er ked af, at vi tog beslutningen uden at høre dig. Vi ved godt, at vi kunne have været en bedre partner,« skriver Brian Chesky undskyldende i brevet til værterne og tilføjer:

»Når din forretning lider, så lider vores forretning. Vi ved, at mange af jer kæmper og har brug for vores indsats og hjælp – ikke bare med ord.«

Airbnb tilbyder at betale værterne 25 pct. af beløbet, som under normale forhold ville være udbetalt efter en annullering. Og pengene vil komme ud i løbet af april.

Desuden afsætter Airbnb en pulje på knap 70 mio. kr., der skal hjælpe de såkaldte superværter gennem krisen. Den hjælp er møntet på værter, som udlejer hele deres hjem og kan have brug for støtte til at betale enten leje eller afdrag på realkreditlån.

Brian Chesky fortæller også, at initiativet til at hjælpe i alt 100.000 ansatte indenfor sundhedsområdet med gratis ophold, der blev iværksat for en uge siden, har været en succes.

Over 40.000 Airbnb-udlejere har indtil videre tilbudt gratis ophold til folk, der hjælper med pleje af patienter ramt af coronavirus.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.