Erhverv

Handelsbanken om Ambu: Endnu en opjustering kan ikke udelukkes

Artiklens øverste billede
Opjusteringen skete med henvisning til et øget salg, hvoraf dele kan henføres til udbruddet af coronavirus. Arkivfoto

En stribe finanshuse har ændret syn på Ambu-aktien, efter at selskabet mandag opjusterede forventningerne.

Et af disse er Handelsbanken, som har hævet kursmålet til 215 kr. fra 175 kr. og gentaget anbefalingen "køb".

Opjusteringen skete med henvisning til et øget salg, hvoraf dele kan henføres til udbruddet af coronavirus.

På den baggrund venter Ambu nu en vækst på 26-30 pct., hvor forventningen før var en vækst på 16-22 pct.

I en analyse peger Handelsbanken på, at det ikke kan udelukkes, at Ambu opjusterer igen senere på året.

- Dette afhænger udelukkende af udviklingen i udbredelsen af coronavirusset i løbet af andet halvår 2020.

- Således vurderer vi, at den solide omsætningsudvikling formentlig fortsætter i maj og april drevet af en eksplosiv stigning i efterspørgslen på engangsendoskoper i USA, lyder vurderingen.

Handelsbanken vurderer som minimum, at efterspørgslen på engangsendoskoper er intakt resten af året.

Næste store fokuspunkt for aktien er ifølge banken lanceringen af engangsendoskopet Acope Duo.

Mandag forlød det, at lanceringen går efter planen, og at det ventes klar til lancering i USA senere på året.

- Vi vurderer, at omsætningen fra Acope Duo potentielt kan nå 2 mia. kr. i 2023/24, hvilket vil sikre Ambu en solid markedsposition.

- Vi venter samtidig, at Ambu vil have en årlig procentvis vækst i de kommende fem år på omkring 20 pct. i visualiseringsdivisionen, mens nye produktlanceringer vil understøtte overskudsgraden med 100-300 basispunkter, vurderer Handelsbanken i analysen.

Ambu-aktien har været i enestående form i 2020, hvor aktien er steget 77,8 pct. i et ellers negativt marked.

I samme periode er C25-indekset faldet omkring 8 pct. Onsdag morgen handles aktien til 198,65 kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.