Erhverv

Luksuskæde for de kendte og kongelige på randen af kollaps

Den gældstyngede stormagasinkæde Neiman Marcus kæmper for livet.

Artiklens øverste billede
Neiman Marcus blev grundlagt i 1907 og har 43 luksuriøse stormagasiner. Foto: Mark Lennihan/AP

Jorden vakler for alvor under flere af USA's hæderkronede stormagasinkæder, der lider voldsomt under coronakrisen.

Først var det 118 år gamle JC Penney, der tidligere på måneden missede et afdrag og nu risikerer at gå i rekonstruktion. Nu er turen kommet til Neiman Marcus, der driver en række luksuriøse stormagasiner i USA.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er Neiman Marcus kun få dage fra at søge om såkaldt konkursbeskyttelse under de amerikanske Chapter 11-konkursregler.

Det svarer til det, man herhjemme kender som betalingsstandsning med henblik på en rekonstruktion.

Neiman Marcus har lukket alle sine butikker i USA og fyret ca. 14.000 ansatte. Samtidig har kæden - ligesom JC Penney - måttet undlade at betale afdrag på et millionlån, skriver Reuters.

Både internationale stjerner og kongelige går i tøj fra Neiman Marcus, men selvom man har prominente kunder, er man ikke en selvskreven økonomisk succes.

Neiman Marcus slæber rundt på en 30 mia. kr. stor gæld og er lige nu i forhandlinger med sine kreditorer om et nødlån, der kan holde stormagasinet kørende under en rekonstruktion.

Neiman Marcus blev grundlagt i 1907 og har 43 luksuriøse stormagasiner. Selskabet har også butikker under navnene Last Call og Bergdorf Goodman.

De to ejere af Neiman Marcus, private equity-selskabet Ares Management og Canada Pension Plan Investment Board, har ikke ønsket at kommentere situationen til Reuters.

Allerede inden coronapandemien var Neuman Marcus, ligesom flere andre af USA's stormagasinkæder, presset på økonomien. Det skyldes bl.a. den hårde konkurrence fra nethandlen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.