Erhverv

Coronakrisen redder Nordens største sportskæde

Blandt coronakrisens vindere tæller den store sportskæde XXL, der ellers var på randen af konkurs og levede på bankernes nåde. Både salget og aktiekursen er braget op.

Artiklens øverste billede
XXL sport og villmark er stiftet i år 2000 af nordmanden Øyvind Tidemandsen. Foto: Screenshot fra XXL kvartalsrapport, Q2 2020

Det er ganske få måneder siden, at den store nordiske sportskæde XXL med hovedsæde i Norge måtte gå tiggergang hos bankerne og bede om nye lån for at kunne overleve.

Men nu har coronavirusssen gjort sit til, at sportskæden er blevet en af de helt store vindere.

Alene i Norge er kædens salg gået op med 35 pct. i årets andet kvartal i forhold til samme periode sidste år.

Det skriver det norske erhvervsmedie Dagens Næringsliv.

»Vi er vendt 180 grader og gået fra fuldt stop til fuld fart,« lød det fra XXL-koncernens øverste chef, Pål Wibe, da han præsenterede virksomhedens resultat for årets andet kvartal.

Det seneste regnskab viser, at lønsomheden er markant forbedret.

De positive takter i salget har også givet udslag i XXL’s aktiekurs. Siden den 25. marts i år er den tidligere så hårdt ramte aktie steget med ikke mindre end 550 pct.

Før skat viste kvartalsregnskabet et overskud på 139 mio. norske kr., og selve driftsresultatet før af- og nedskrivninger endte på rekordniveauet 385 mio. kr.

»Dette er det bedste kvartal nogensinde,« udtaler Pål Wibe med henvisning, at XXL aldrig har præsteret et bedre driftsresultat.

Omsætningen endte på 2,9 mia. norske kr., hvilket er næsten 700 mio. kr. mere end den sammenlignelige periode i 2019.

På trods af de positive takter vil XXL fortsætte med at trimme sine omkostninger.

»Vi har fortsat meget at forbedre,« påpeger XXL-chefen.

Baggrunden for de stærke regnskabstal skal primært findes i coronapandemien, hvor folk både under og i kølvandet på den har haft brug for sportsudstyr til at kunne røre sig under samfundsnedlukningen.

At glæden for fremgangen er stor hos XXL skal ses i lyset af, at de i de seneste år har oplevet en nærmest endeløs nedtur.

En aggressiv oversatsning med lav profit i jagten på at vinde markedsandele i et allerede mættet marked, et problemfyldt indtog i Østrig og en blødende aktiekurs har bare været nogle af problemerne, der var tæt på at trække benene væk under virksomheden.

Alt sammen elementer, som opstod længe inden, at coronapandemien gjorde sit globale indtog.

Først på året var koncernen desuden i fare for at måtte bryde bankernes lånebetingelser, men med en ny finansieringsløsning, en aktieudvidelse og nu igen en indtjening, er konkursfaren helt drevet over.

»XXL har en stærk balance nu. Gælden er minimeret, og vores likviditetsreserve er god,« siger Stein Eriksen, økonomidirektør i XXL.

Med rundt regnet 60 varehuse i Norge, Sverige, Finland og Østrig er XXL den største aktør i Norden inden for sportsudstyr og -tøj. I Danmark har kæden ikke fysiske butikker, men sælger via nettet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.