Erhverv

Danskejet kæmpelandbrug taber over 200 mio. kr.

Scandinavian Farms er for andet år i træk ramt af et trecifret millionunderskud. Scandinavian Farms har kapacitet til at producere over 300.000 grise om året, men selskabets enorme stalde i har i lang tid stået gabende tomme.

Artiklens øverste billede
Det voldsomme udbrud af svinepest i Kina tvang i 2019 Scandinavian Farms til at tømme sine stalde for grise. Det har resulteret i et kæmpe underskud. Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix.

Den danskejede landbrugskoncern Scandinavian Farms har i 2019 haft et underskud på mere end 200 mio. kr.

Selskabet har etableret en kæmpe svinefarm på Kinas østkyst, og frem til 2017 leverede bedriften solide millionoverskud, mens produktionen gradvist blev øget til 300.000 slagtesvin årligt.

I 2018 begyndte tingene imidlertid at køre skævt for Scandinavian Farms: Svineprisen var på det tidspunkt historisk lav i Kina, og samtidig blev selskabets grise flere gange ramt af smitsomme sygdomme, der svækkede produktiviteten. Det gik helt galt i slutningen af 2018, da svinepesten begyndte at sprede sig som en steppebrand i Kina. Scandinavian Farms blev ikke direkte ramt, men en stribe udbrud i lokalområdet medførte, at selskabets stalde flere gange endte i karantænezoner, hvilket i perioder gjorde det umuligt at sende grise til slagtning.

Til sidst blev situationen så uholdbar, at Scandinavian Farms besluttede at tømme staldene og nedslagte hele besætningen inklusive 15.000 søer. I 2018 bogførte Scandinavian Farms et koncernunderskud på 110 mio. kr. og varslede, at nedslagtningen af besætningen ville »medføre et besætningstab i niveauet 150 mio. kr.«, som indgår i 2019-regnskabet.

Scandinavian Farms Invest har endnu ikke offentliggjort sit 2019-regnskab, men udviklingen i indtjeningen og egenkapitalen fremgår af det nye regnskab fra selskabets storaktionær, grovvarekoncernen Sønderborg Korn, der er ejet af brødrene Claus og Hans Otto Ewers.

I ledelsesberetningen fra Sønderborg Korn oplyses det, at »en associeret virksomhed med aktivitet i Kina har haft udfordringer, som har medført et underskud, hvilket påvirker koncernens resultat.«

Af regnskabet fremgår det, at der er tale om Scandinavian Farms Invest, som er noteret for et underskud på 198 mio. kr. og en egenkapital, som nu er negativ med 144 mio. kr.  Koncernunderskuddet i Scandinavian Farms er imidlertid større end de 198 mio. kr., da der også er minoritetsinteresser i selskabet.

Claus Ewers, der er direktør i Sønderborg Korn og Scandinavian Farms Invest, vil først kommentere resultatet i Scandinavian Farms Invest, når selskabet har offentliggjort et selvstændigt regnskab.

Scandinavian Farms er netop begyndt at sætte nye avlsdyr ind i staldene, der har stået tomme i snart halvandet år. I netop den periode har svinepriserne i Kina været højere end nogensinde før, fordi udbruddet af svinepest i løbet af 2019 kostede 200 mio. grise livet og halverede Kinas svinebestand. Svinekødsnoteringen til landmændene har kortvarigt været over 50 kr. pr. kg., svarende til en samlet betaling på omkring 5.000 kr. pr. gris.

Denne historiske pristop nåede Scandinavian Farms ikke at profitere af. Svinekødsprisen er stadig høj i Kina, men det vil tage lang tid for Scandinavian Farms at geare produktionen op til det oprindelige niveau på over 300.000 slagtesvin.

Sønderborg Korn ejer 33,7 pct. af Scandinavian Farms Invest. En anden storaktionær er selskabet Thoraso, der er ejet af Hougaard-familien anført af Henrik Hougaard. Han er tidligere ejer af landbrugskoncernen Skiold, som blev solgt til en kapitalfond i 2018. Derudover har selskaberne J.B. Møller Holding og Højvangen Private Equity aktieposter i Scandinavian Farms Invest.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.