Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Norske ansatte får penge for at gå eller cykle på arbejde

Flere norsker selskaber belønner medarbejderne kontant for at droppe den kollektive trafik, når de skal til og fra arbejde.

Corona rammer verden
Norske medarbejdere får op til 1.000 kr. om ugen for at droppe den kollektive trafik under coronakrisen. Arkivfoto: Valdemar Jørgensen

Ansatte i Norge kan få op mod 1.000 norske kr. ekstra om månenden, hvis de vælger at springe på cyklen eller gå til og fra arbejde frem for at benytte den kollektive trafik.

Det oplyser flere norske virksomheder til Dagens Næringsliv.

Ifølge mediet kommer tiltaget, i forbindelse med at landets regering har opfordret nordmændene til at bruge mundbind i den kollektive trafik i Oslo og Indre Østfold, som er særlig hårdt ramt af coronavirus. Ligesom det tidligere på ugen blev varslet, at den kollektive trafik i Oslo kunne riskiere at blive lukket ned.

»Vi har gjort det i fem-seks uger nu. Ikke nok med at vi biddrager til at holde smittespredningen nede ved at opfordre ansatte til at undgå kollektiv trafik til og fra job, så har cykling eller gang også en klar sundheds- og miljøgevinst,« siger Magne Lilloe, der er daglig leder i det norske byggefirma Muncitori Bemanning, til mediet.

Selskabet, der årligt har en omsætning på omkring 100 mio. norske kr. om året, tilbyder sine ansatte 1.000 kr. om ugen for at cykle til og fra arbejde.

Også det norske selskab Obos belønner sine ansatte for at droppe den kollektive trafik. Her får medarbejderne 750 kr. om måneden, hvis de cykler, tager løbehjul eller går på arbejde.

»Det er ikke en konkurrence om at give mest. Obos har været i en situration, hvor vi har måtte skære drastisk i vores udgifter. Den sum, som vi giver vores ansatte for at cykle, gå eller bruge løbehjul, er mere symbolsk. Hensigten er, at beløbet skal ligge på niveau med et månedskort,« siger Obos’ chef, Daniel Kjørberg Siraj, til Dagens Næringsliv.

Ifølge Magne Lilloe er det dog kun få ansatte i Oslo og Indre Østfold, der har taget imod virksomhedens tilbud om de ekstra penge for en gå- eller cykeltur. Derfor håber han, at endnu flere de kommende uger vil følge trop.

Det er usikkert, hvor længe de norske selskaber vil fortsætte med at punge ud for de ansattes transportvaner.

BRANCHENYT
Læs også