Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Regeringen vil udvide hjælpepakkerne til erhvervslivet

Der er behov for at fortsat at støtte danske virksomheder økonomisk, slår finansminister Nicolai Wammen fast efter yderligere restriktioner fredag.

Corona rammer verden
»Når restriktionerne rammer flere, vil vi også sikre, at vi kan hjælpe - ved at forlænge og udvide adgangen til hjælpepakker,« sagde finansminister Nicolai Wammen fredag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Om få timer mødes regeringen med de øvrige af Folketingets partier for at forhandle en aftale om økonomisk støtte til de danske virksomheder, der fortsat er præget af coronakrisen og de restriktioner, som regeringen fredag forlængede og tilføjede flere af.

Det slår finansminister Nicolai Wammen fast på et pressemøde lørdag.

Ifølge finansministeren er der forsat er behov for at passe godt på danske virksomheder og dansk økonomi i tak med, at smitten stiger i Danmark, og coronakrisen fortsat er alvorlig. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne op til at forlænge den økonomiske hjælp til danske virksomheder frem til 2. januar 2021 og samtidig udvide og forberede de allerede eksisterende kompensationsordninger.

»Vi ser meget klart, at den vigtigste opgave er at få Danmark trygt igennem coronakrisen. Vi skal passe på danske arbejdspladser og økonomi.«

»Vi ønsker at holde Danmark mest muligt åbent samtidig med, at vi holder smitten under kontrol,« lød det fra Nicolai Wammen på pressemødet.

Konkret lægger regeringen op til, at både selvstændige og virksomheder får adgang til kompensation gennem de eksisterende kompensationsordninger for selvstændige og faste omkostninger, hvis de oplever en tilstrækkeligt stor omsætningsnedgang i forbindelse med det skærpede forsamlingsforbud samt forbuddet mod at sælge alkohol efter kl. 22, oplyser Erhvervsministeriet.

Samtidig foreslår regeringen, at det også omfatter direkte leverandører med cvr-nr. til arrangementer, der aflyses med henvisning til det skærpede forsamlingsforbud.

»Vi havde alle håbet, at vi ikke behøvede at indføre nye restriktioner, men vi må tage fat nu, så smitten ikke løber løbsk. Det er hårdt nu, men en klog investering,« siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Foruden finansministeren og erhvervsministeren, deltager også beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og kulturminister Joy Mogensen i lørdagens pressemøde, der kommer i forlængelse af, at statsminister Mette Frederiksen fredag aften præsenterede en række nye coronarestriktioner, der skal bremse den stigende smittespredning i samfundet.

Allerede i den forbindelse udtalte Nicolai Wammen fredag, at regeringen ønsker at øge virksomhedernes adgang til hjælpepakker, der ifølge finansministeren skal sikre, at pressede virksomheder får hjælp, når restriktionerne rammer flere.

Lørdag formiddag lød det ligeledes fra en række erhvervsorganisationer, at der er brug for at skrue op for hjælpepakkerne for at sikre danske virksomheder overlevelse på den anden side af krisen.

»Alt opsparing i virksomhederne er brugt op, så der er ikke noget at stå imod længere. Alle udgifter til drift af virksomheden og løn til ansatte bliver vi nødt til at få en dækning for. Ellers risikerer vi, at de ikke lever på den anden side af nytår,« lød det bl.a. fra Jakob Brandt, der er administrerende direktør for SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 mindre virksomheder.

Også Dansk Industri og Dansk Erhverv har sagt, at der er behov for at gentænke hjælpepakkerne.

»Det er simpelthen en bunden opgave, at der nu kommer hurtig og dækkende hjælp til alle de job og virksomheder, som bliver voldsomt ramt af de nye restriktioner. Der er brug for at forlænge, udvide og forbedre hjælpen« lyder det fra Lars Frelle-Petersen, der er medlemsdirektør i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

Torsdag blev der ifølge Statens Serum Institut registeret 859 ny coronasmittede, hvilket er det højeste registrerede smittetal i Danmark, siden man begyndte at teste for corona.

BRANCHENYT
Læs også