Erhverv

Det er slut i Danmark: Global minkproduktion rykker til Kina

Minkavlere i Rusland og Kina ventes at øge produktionen nu, hvor den globale markedsleder Danmark er knockoutet. Man får nu flyttet produktionen til lande, hvor de veterinære kontrolsystemer er svagere, advarer en ekspert.

Artiklens øverste billede
Den store danske pelsindustri er ved at lukke ned. Alle dyr skal aflives, og avlere i andre lande står klar til at overtage markedet. Foto: Casper Dalhoff

Dansk minkproduktion er udraderet om få uger, og producenter i Kina, Østeuropa og Rusland står på spring for at fylde det enorme hul, de danske avlere efterlader på verdensmarkedet.

»Sandsynligvis vil produktionen af mink især stige i Kina og Rusland. Begge disse lande satser strategisk på at øge produktionen og kan bakke ambitionerne op med statslige midler. Kina har længe haft et mål om at kopiere den danske produktionsmodel, hvor avlere og auktionshus er samlet i en stor værdikæde,« fortæller Henning Otte Hansen, seniorrådgiver og forsker på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet

Danmark har hidtil været verdens største producent af minkskind, og avlernes salgsselskab, auktionshuset Kopenhagen Fur, har været global markedsleder.

For en uge siden besluttede regeringen imidlertid, at alle mink i Danmark skal aflives, fordi man frygter, at coronavirus kan mutere i minkene, sprede sig til mennesker og svække virkningen af kommende vacciner.

Der er imidlertid stadig en stærk efterspørgsel på minkskind i lande som Kina, og når den globale markedsleder – Danmark – nu bliver udraderet, vil produktionen givetvis blot stige tilsvarende i andre lande, vurderer Henning Otte Hansen.

»Intet tyder på, at der samlet set vil blive færre mink i verden efter lukningen af den danske produktion. Det man opnår er at flytte produktionen til nogle lande, hvor de veterinære kontrolsystemer er svagere, og der er ringere mulighed for at opdage og begrænse spredningen af sygdomme,« siger Henning Otte Hansen.

Han påpeger, at coronavirus også kan mutere i mink på kinesiske farme.

»Jeg har ingen forudsætninger for at vurdere, om de mutationer er farlige for mennesker. Jeg kan bare konstatere, at hvis produktionen flytter til andre lande, så kan mutationerne opstå der, og vi vil få dem lige i nakken via eksempelvis turister. Set i det lys er det uklart, hvad Danmark helt præcis får for de mange milliarder, som nu bruges på at lukke minkbranchen,« mener Henning Otte Hansen.

Finans har talt med en række kilder i og omkring minkbranchen, som ligeledes vurderer, at knockouten af dansk minkproduktion især vil åbne for øget produktion i Kina og Rusland samt Baltikum og enkelte andre lande i Østeuropa.

»Det mest sandsynlige er, at vi vil se produktionen stige i Kina og Rusland samt nogle lande i Østeuropa. Vi oplever lige nu stærkt stigende efterspørgsel fra Kina, som er på vej ud af coronakrisen. Markedsprisen på danske minkskind er fordoblet siden september. Nogle af de kinesiske garverier, der købte danske skind i september, sidder nu på varerne og afviser at sælge dem videre, fordi de venter yderligere prisstigninger,« fortæller Jesper Lauge Christensen, adm. direktør for Kopenhagen Fur.

Kina er verdens største marked for minkskind. Landets økonomiske vækst har hidtil i høj grad været drevet af produktion og eksport, men man satser nu strategisk på en mere forbrugsdrevet vækst. Det kan sætte endnu mere fart i salget af luksusvarer som minkkåber, vurderer Jesper Lauge Christensen.

Han understreger, at hverken de kinesiske, russiske eller østeuropæiske minkavlere er i stand til at kopiere den kvalitet, som har gjort de danske minkavlere til globale markedsledere. De danske skind er gennem mange år solgt til de højeste priser på verdensmarkedet. Efter nyheden om, at de 2,5 mio. danske avlsdyr skal aflives, står kunderne i kø for at sikre sig de få millioner danske minkskind, der endnu er tilgængelige.

Formanden for brancheorganisationen Danske Minkavlere, Tage Pedersen, vurderer, at det primært vil blive kinesiske avlere, der fylder det hul, som Danmark nu efterlader på verdensmarkedet.

I den store følgeindustri omkring dansk minkavl har flere virksomheder en betydelig eksport og dermed indsigt i udviklingen på verdensmarkedet.

»Man vil formentlig især se produktionen stige i Kina, Letland, Hviderusland, Ukraine, Rumænien og Grækenland. Når den store danske produktionen nu bliver udraderet, er det klart, at priserne vil gå igennem loftet, hvilket skaber masser af motivation for at udvide i andre lande,« vurderer Rudi Pedersen, adm. direktør for Minkpapir A/S, som leverer plast- og papirvarer, der bruges i forbindelse med pelsdyrproduktionen. Virksomheden har i denne niche haft en global markedsandel på 65-70 pct. og producerer også maskiner til minkavlerne.

Ifølge Rudi Pedersen kan der være udsigt til gyldne tider for de minkavlere, der får deres avlsdyr levende gennem den kommende vinter.

»I mange andre lande har man ikke systematisk testet minkene for corona. I det omfang, man har fundet smitten, vælger man generelt en mere pragmatisk tilgang og holder farmene isoleret, til minkene er pelset, og der kun er avlsdyrene tilbage. På lidt længere sigt kan man også vaccinere minkene mod corona, men det kommer selvfølgelig for sent for den danske minkbranche, som til den tid er lukket,« siger Rudi Pedersen.

Ifølge Reuters er 15.000 mink de seneste måneder døde af covid-19 i USA, men her nøjes man med at isolere og overvåge farmene. Andre lande med smittede mink har valgt samme, mere defensive tilgang. Det skal dog understreges, at Danmark har verdens største bestand af mink.

WHO har endnu ikke anbefalet, at minkavl bør indstilles på verdensplan. EU’s center for sygdomsforebyggelse er på vej med en risikovurdering.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.