Erhverv

Formuen er rekordstor: Bestseller-ejer er nu Danmarks rigeste

Anders Holch Povlsens formue sætter rekord ifølge Bloombergs anerkendte liste over verdens rigeste. Han er netop blevet øverste dansker på listen.

Artiklens øverste billede
Anders Holch Povlsen, ejer af og adm. direktør for Bestseller-koncernen, er nu Danmarks rigeste ifølge en anerkendt liste. Foto: PR

Danmark har fået en ny person som landets rigeste.

I hvert fald hvis man skal tro den anerkendte liste over verdens rigeste hos Bloomberg, som dagligt opdaterer listen. Her har Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen torsdag overhalet Coloplast-arvingen Niels Peter Louis-Hansen som den øverste dansker.

Holch Povlsen er nummer 254 på listen med en anslået formue på 53,1 mia. kr., mens Louis-Hansen vurderes god for 53 mia. og er nummer 255.

Anders Holch Povlsen, der ud over at være ejer af Bestseller er adm. direktør samme sted, ønsker ikke at kommentere hverken Bloombergs eller andre lister over udvikling i formuer.

»Det er papirpenge. Vi har været op og ned ad sådanne lister masser af gange,« siger han.

Bestseller-ejerens formue er ifølge Bloomberg i øjeblikket større, end den nogensinde har været, og er steget med knap 14 mia. kr. hidtil i år.

Endda i et år, hvor presset på Holch Povlsens formue på et tidspunkt var stort.

Kevin Magnussen er blandt Anders Holch Povlsens mere spektakulære investeringer. Her ses de to sammen til et Formel 1-løb. Arkivfoto: Jan Sommer

Krisen betød, at formuen skrumpede i en grad, så Anders Holch Povlsen på to uger røg fra en placering som nummer 392 på Bloombergs liste over verdens rigeste til helt at ryge ud af listen, der tæller 500 personer.

Hver arbejdsdag dengang kostede Bestseller 100 mio. kr. i forpligtelser til huslejer, leverandører og lignende.

»Vi ser ind i en helt anden fremtid, end vi troede for et par uger siden. Bestseller er en dansk virksomhed, som arbejder internationalt. Lige nu er der ingen omsætning eller indtægter hos en masse butikker og kunder. (...) Det kan mærkes dybt,« sagde Anders Holch Povlsen dengang.

Men siden er bøtten altså vendt både for modebranchen og for Holch Povlsens store investeringer i børsnoterede selskaber som Asos og Zalando, hvis aktier er steget med henholdsvis 37 og 80 pct. i år.

Netop udviklingen i aktiekursen hos Asos og Zalando kunne ikke aflæses direkte i det regnskab, som Holch Povlsens holdingselskab Heartland for nylig sendte på gaden. Et regnskab, der bød på et stort fald i overskuddet.

»Vores regnskabspraksis er indre værdis metode, så den aktuelle aktiekurs i sådanne investeringer kan ikke ses,« forklarede Lise Kaae, adm. direktør i Heartland, i november.

Anders Holch Povlsen har ejerandele i et utal af virksomheder både i Danmark og udlandet. Blandt de mest profilerede er det digitale supermarked Nemlig.com og butikskæden Normal, som begge i 2020 har oplevet massiv fremgang.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.