Erhverv

Danskerne genoptog grænsehandlen, da grænserne åbnede igen

Grænsehandlen fortsatte ufortrødent, da grænsen til Tyskland i sommer blev genåbnet. Hver tredje husstand grænsehandlede i de efterfølgende måneder.

Store besparelser på især slik, sodavand og øl har i mange år gjort, at danskerne har været vilde med at køre bilen til grænselandet mellem Danmark og Tyskland for at spare momsen.

De seneste 10 år har omkring halvdelen af danskerne hvert år grænsehandlet, og derfor opstod en stor interesse for netop danskernes grænsehandel, da grænsen til Tyskland blev lukket i midten af marts og frem til den 12. juni. Fra 12. juni og frem til starten af november bød muligheden for grænsehandel igen.

Nu viser en analyse fra Dansk Erhverv, at danskerne i høj grad genoptog grænsehandlen, efter grænsen var lukket fra den 16. marts til den 12. juni.

Hver tredje husstand grænsehandlede i månederne efter genåbningen, og generelt vendte danskerne tilbage til de samme grænsehandlende vaner som før nedlukningen.

Henrik Hyltoft, markedsdirektør for handel i Dansk Erhverv, er overrasket over, hvor hurtigt vi er nået tilbage til samme niveau.

»Danskerne jagter lave priser, og når man kan slippe for at betale pant og afgifter, er det attraktivt at køre over grænsen for at købe dagligvarer,« siger han.

Hvad, der også er overraskende for Dansk Erhverv, er, at det ikke kun er danskere beboende i de grænsenære område, der kører syd for den danske grænse.

I Danmark ville man jo aldrig gå i supermarkedet og købe 10 kasser sodavand eller 10 kg. Matador-mix.

Henrik Hyltoft, markedsdirektør for Dansk Erhverv.

32 pct. af vestjyderne kørte efter genåbningen til grænsen, mens det gjaldt 26 pct. af nordjyderne.

»Man kan blive lidt overrasket over, at folk fra Nordjylland orker ulejligheden med at bruge al den tid på at grænsehandle. Når man kommer nord for Kolding, er det svært at se balancen mellem tidsforbrug og økonomi i sådanne ture. Jeg tror, det er et kulturelt fænomen, at folk får en ”oplevelse” ud af at tage til Tyskland med det fælles formål at fylde bilen op med dåseøl og -sodavand.«

Seneste tal fra Skatteministeriet viser, at den samlede traditionelle grænsehandel beløb sig til 8 mia. kr. i 2018. Det svarer til, at hver eneste dansker i gennemsnit handler for ca. 1.400 kr. om året i grænseområdet.

De mest populære varer er de såkaldte nydelsesmidler som slik, sodavand og spiritus. Henholdsvis 83 pct. og 82 pct kører til grænsen for at fylde vognen med slik og sodavand.

Det er helt som forventet, fortæller Henrik Hyltoft. De populære grænsevarer er fortsat afgiftsbelagte med 25,97 pct.

Selvom Danmark i 2014 afskaffede sodavandsafgiften, er læskedrikken stadig en populær type vare i Tyskland.

Henrik Hyltoft efterlyser »fair vilkår« og nævner især pant på tyske emballager som et område, der bør sættes ind på.

»I resten af Tyskland betaler man pant, og hvis der også kom det på tyske dåser, ville det være anderledes lige vilkår. Det vil være mindre attraktivt for langt de fleste danskere, der ikke naturligt ville køre retur og aflevere emballager igen,« siger han.

Hyltoft nævner desuden »lagereffekten« , at danskerne opbygger et lager af sodavand og slik, som signifikant for danskernes forbrug.

»Analysen bekræfter det, vi hele tiden har sagt: At der er en massiv lagereffekt i grænsehandelsvarer, og vi ved, at når først du har store mængder liggende, forbruger du også mere. Vi tror, det er med til at øge danskernes forbrug. Sænker man afgifterne i Danmark, vil danskerne få et mere jævnt forbrug, fordi de ikke køber så uforbeholdent store mængder. I Danmark ville man jo aldrig gå i supermarkedet og købe 10 kasser sodavand eller 10 kg. Matador-mix.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.