Erhverv

Anders Holch Povlsen er ude af klimavenlig tekstilvirksomhed

Håbet var, at Pond Textiles klimavenlige tiltag skulle udbredes til Bestsellers forretningsområder.

Artiklens øverste billede
Anders Holch Povlsen er ikke længere en del af tekstilvirksomheden Pond Textile A/S. Foto: PR

Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen og den danske tekstilvirksomhed Pond Textile A/S, der står bag en klimavenlig teknologi, som kan erstatte nylon og polyester i tøj, er gået hvert til sit.

Det oplyser Lise Kaae, adm. direktør i Besteller-koncernen Heartland, der gennem investeringsselskabet Invest FWD ejede omkring halvdelen af Pond Textile.

»Parterne har valgt at gå hver til sit og har i fællesskab fundet en løsning, der gør det muligt for Pond (Textile A/S red.) at fortsætte sin videre rejse,« lyder det i skriftligt svar til Finans.

Lise Kaae har i forbindelse med Holch Povlsen-selskabets udtrædelse ikke ønsket at kommentere sagen nærmere eller svare på, hvorfor Invest FWD og den bæredygtige iværksættervirksomhed ikke længere skal deles om ejerandelene i den aarhusianske virksomhed.

Der var ellers store forventninger til partnerskabet, da Bestseller-koncernen for første gang købte sig ind i Pond Textile i 2018, og flere gange efterfølgende skød kapital i selskabet.

Dengang havde både Anders Holch Povlsen og stifterne af Pond Textile, Thomas Brorsen Pedersen og Martin Jensen, store forventninger til partnerskabet.

Bl.a udtalte Lise Kaae, at hun håbede på, at samarbejdet kunne gøre en forskel for Bestsellers bæredygtighedsprofil og være med til at trække flere klimavenlige materialer ind i tøjproduktionen.

»Vi håber, at dette samarbejde kan hjælpe til med at realisere Ponds vision om bæredygtige materialeløsninger. Løsninger, som vi håber på sigt at kunne udbrede til andre af vores forretningsområder i Heartland, herunder selvfølgelig særligt Bestseller,« sagde hun til Børsen i 2018, da Brightfolk købte sig ind i Pond Textile.

Thomas Brorsen Pedersen og Martin Jensen har ligeledes tidligere udtalt, at partnerskabet med Heartland skulle være med til at sikre, at Pond Textile kunne ekspandere hurtigt og udvikle forretningen. Ligesom selskabet forventede, at Bestseller-koncernens markedsindsigt ville gavne den relativt nyetablerede virksomhed.

Det har i forbindelse med Holch Povlsens exit ikke været muligt at få en kommentar fra Pond Textile A/S.

Selskabet tabte ifølge det seneste offentliggjorte regnskab for 2019/2020 over 4 mio. kr. efter skat mod 2,6 mio. kr. i samme periode i regnskabsåret forinden.

Egenkapitalen lød i seneste regnskab på 47,4 mio. kr.

Det er ikke første gang i år, at Anders Holch Povlsen opgiver ejerandele i et af sine danske selskaber.

I begyndelsen af året forlad han de danske golftvillinger Rasmus og Nicolai Højgaards selskaber med begrundelsen, at det var »gået så godt sportsligt, at de ikke længere har brug for en ekstern medejer«.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.