Erhverv

EU indleder "tilbundsgående undersøgelse" af statsstøtte til Postnord

Dansk statsstøtte til Postnord på 225 mio. kr. sidste år er muligvis ikke lovlig. Europa-Kommissionen åbner nu større undersøgelse af sagen.

Konkurrenter til Postnord har flere gange klaget over statsstøtten til Postnord. Nu tager Europa-Kommissionen sagen op og indleder en fuld undersøgelse. Foto: Benjamin Nørskov

Det har måske været ulovligt, at den danske stat har holdt hånden under Postnord med et tilskud på 225 mio. kr. i 2020. Sådan lyder meldingen fra Europa-Kommissionen, der nu indleder en tilbundsgående undersøgelse af sagen.

I første omgang har Kommissionen kørt en indledende undersøgelse, og den pegede altså i retning af, at EU’s regler om statsstøtte blev overtrådt med støtten til Postnord - eller Post Danmark, som det danske datterselskab stadig hedder officielt.

Problemet er – som det tidligere har været oppe – at Postnord har flere forretningsområder: Pakkelevering i konkurrence med mange andre, og brevpost, hvor konkurrencen er ret begrænset. Samtidig giver staten Postnord et tilskud, mod at selskabet skal levere til alle borgere i Danmark - den såkaldte befordringspligt.

Ved siden af brev-forretningen leverer Postnord pakker i skarp konkurrence med mange andre, og spørgsmålet er derfor, om noget af statsstøtten er gået til at hjælpe Postnord til at kunne tilbyde kunstigt lave priser på andre områder.

Den kritik har konkurrenter ført frem i årevis, og der har også været gennemført en række forskellige undersøgelser af sagen.

I januar konkluderede Rigsrevisionen, at der ikke var blevet ført godt nok tilsyn med Postnords regnskaber fra Transportministeriets side. De to dele af Postnords forretning blev stadig ikke opdelt klart nok. Det er denne rapport, som Europa-Kommissionen har taget udgangspunkt i. Her var det årene til og med 2019, som blev undersøgt.

»På nuværende tidspunkt sætter Kommissionen på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen spørgsmålstegn ved Post Danmarks fordeling af omkostninger mellem posttjenester, der er omfattet af befordringspligten, og posttjenester, som ikke er, og dermed spørgsmålstegn ved Danmarks beregning af nettoomkostningerne ved befordringspligten på grundlag af denne omkostningsfordeling,« skriver Europa-Kommissionen.

En af de brancheorganisationer, der har klaget over støtten til Postnord, er DTL - Danske Vognmænd. Her håber direktør Erik Østergaard på en afklaring efter mange år og en række undersøgelser.

»Det glæder mig, at Kommissionen nu virkelig går i dybden i sagen om de statsmidler, der bliver tilført Postnord. Så kan vi forhåbentligt få afklaret en gang for alle, hvad der er op og ned på det her,« siger han.

I en skriftlig melding er der også begejstring hos en anden brancheorganisation på fragtområdet, ITD:

»Vi er glade for, at Europa-Kommissionen tager sagen meget alvorligt og har annonceret, at de mener, at der er behov for en tilbundsgående undersøgelse af statsstøtten til Postnord. Vi har i ITD på vegne af vores medlemmer ført en årelang kamp ved netop EU-systemet for at få stoppet den urimelige statsstøttede konkurrence, som private aktører på et hårdt konkurrenceudsat marked for pakke- og stykgods bliver udsat for af Postnord,« skriver Jens Hvid Bang, chefkonsulent hos ITD.

Den danske stat havde fået grønt lys fra EU til at yde støtte til Postnord, så længe det handler om at sikre befordringspligten for brevpost. Men i maj måned blev den tilladelse annulleret af EU-Domstolen, som fandt fejl i EU-systemets arbejdsgang.

Rigsrevisionens rapport og EU-Domstolens afgørelse handlede om årene frem til 2019, mens Europa-Kommissionens nye undersøgelse tager fat i den støtte, som Postnord modtog i 2020.

Diskussionen om statsstøtte til Postnord og datterselskabet Postnord Danmark har kørt i mange år, og undervejs har EU også tidligere været inde og se nærmere på sagen. I maj 2018 lød konklusionen, at støtten til Postnord lå inden for reglerne om statsstøtte i EU.

Disclaimer: Bladkompagniet, som er en konkurrerende virksomhed til Postnord, er ligesom blandt andre Finans ejet af JP/ Politikens Hus. Medarbejdere på Finans har redaktionel frihed og publicistisk pligt til at dække alle virksomheder under JP/ Politikens Hus på samme vilkår, som gælder for alle andre virksomheder, og plejer ikke omgang med ansatte på Bladkompagniet.

Læs også