Erhverv

Mia Wagner investerer i nyt dansk hudplejebrand, uden at det har solgt et eneste produkt

Virksomheden Nordic Female Founders, som serieinvestor Mia Wagner og Anne Stampe Olesen står bag, er for første gang gået ind i et dansk start-up, inden det har haft en reel omsætning.

Artiklens øverste billede
Nanna Kirkebjerg, praktiserende læge og speciallæge i Almen Medicin, står bag det danske hudplejebrand Lucia Care. Foto: PR

Den danske serieinvestor Mia Wagner, der er kendt for sin rolle i DR-programmet ”Løvens Hule”, har gennem sit selskab Nordic Female Founders investeret i det danske hudplejebrand Lucia Care.

Det sker allerede inden, at brandet har solgt sit første produkt og derfor for alvor har fået testet sine produkter blandt forbrugerne.

»Det er usædvanligt, at vi går ind så tidligt. Vi plejer jo gerne at ville have, at virksomheden har tidligere erfaringer med markedet, inden vi bliver en del af det. Når vi har valgt at gå tidligt ind, er det fordi, vi mener, at vi har de kompetencer, der skal til for at løfte produkterne ud på markedet,« siger Mia Wagner, medstifter og direktør i Nordic Female Founders.

Lucia Care er stiftet af praktiserende læge og speciallæge i almen medicin Nanna Kirkebjerg, der har brugt de seneste fem år på at udvikle brandet.

Lucia Care bygger på en holistisk og bæredygtig tilgang og vil gennem sine hudplejeprodukter forsøge at »skabe balance via naturen« for på den måde at bidrage til bl.a. forebyggelse af stress.

»De tanker og den viden, som Nanna (Kirkebjerg, red.) har lagt i produkterne, er helt unik. Der er masser, masser af hudplejeprodukter på markedet, og derfor er jeg normalt også lidt tilbageholdende med at gå ind i den slags virksomheder, fordi jeg ved, at det kan være en stor kamp, men jeg synes, at produkterne og den lægefaglige baggrund skiller sig ud,« siger Mia Wagner om sin investering i Lucia Care. Foto: PR

I første omgang lancerer Lucia Care syv hudplejeprodukter, men på sigt er planen at udvide sortimentet med endnu flere produkter.

»Som praktiserende læge har jeg set, hvor meget stress i vores samfund og hos den enkelte påvirker. Det er virkelig skræmmende og indgribende. Derfor vil vi gerne være med til at inspirere til en sund, balanceret hverdag. Ikke bare i huden, men i hele livet. Det lyder måske stort, men det er det, der er den helt store drivkraft bag Lucia Care,« siger Nanna Kirkebjerg.

Ifølge CVR-registeret har holdingselskabet bag Lucia Care i juni fået tilført kapital på omkring 1,5 mio. kr., mens der i samme periode blev kastet knap 2 mio. kr. efter driftsselskabet.

Ingen af investorerne ønsker at bekræfte, hvilke beløb de er kommet med. Nanna Kirkebjerg bekræfter dog, at kapitaltilførslerne udover hende selv og Nordic Female Founders kommer fra speciallæge Christian Bøving og hudplejevirksomheden Dermapharm, der ligeledes ejer en mindre del af Lucia Care ApS.

»Jeg tør slet ikke tænke på, hvis jeg skulle have stået alene med det her. Jeg er nødt til at have et team, som er stærkt de steder, hvor jeg ikke selv er det. Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at få gode investorer med om bord, og vi vil arbejde hårdt for international succes de kommende fem år og udvikle nye produkter,« siger Nanna Kirkebjerg.

»For mig som tidligere stressramt har det været skelsættende at lære Nanna (Kirkebjerg, red.) at kende. Jeg har selv været i behandling hos Nanna og har oplevet, hvad hun kan. Jeg har et helt oprigtigt ønske om, at den tilgang, som hun har til mennesker, bliver udbredt. Det at vi laver hudplejeprodukter er bare første skridt. I takt med at Danmark får øjnene op for det, Nanna repræsenterer, kommer vi til at lave meget mere, og det er vigtigt for mig, fordi jeg ved, at det kan gøre en forskel,« siger Mia Wagner, der ejer en tredjedel af Lucia Holding ApS.

Betyder det, at din investering er gjort mere med hjertet end de investeringer, du eksempelvis laver i ”Løvens Hule”, i og med, at du også er gået så tidligt ind, og brandet ikke har solgt nogen produkter endnu?

»Jeg investerer altid med hjertet, men jeg har heldigvis også resten af mig med. Vi laver gode forretninger, og det skal vi blive ved med. Jeg går ind i Lucia Care, fordi brandet dækker et relevant behov, som jeg er overbevist om, nok skal blive en rigtig god forretning,« siger serieinvestoren.

Hun vil ikke sætte konkrete tal på, hvor meget brandet forventer at omsætte for eller hvor mange produkter, det håber at kunne sælge i løbet af de første fem år, hvor selskabet forventer at have spredt sig til hele Norden.

»Jeg forventer, at Lucia Care bliver en god forretning fra start. Det er klart, at der er nogle etableringsomkostninger, som skal hentes hjem, men jeg forventer, at vi tjener penge fra start,« siger Mia Wagner.

Tidligere har Mia Wagner investeret i større virksomheder som bl.a. Decofarver.dk, Eyda og Locked, der alle har kunnet fremvise ambitiøse vækstplaner og gode erfaringer med markedet.

Webshoppen Decofarver sikrede sig eksempelvis sit første millionoverskud i 2020, samtidig med at det omsatte for 35 mio. kr. Virksomheden blev stiftet i 2013 og nåede derved at være i luften i længere årrække, inden Mia Wagner gik ind i januar i år.

Sportsbrandet Eyda og virksomheden Locked blev begge etableret i 2018. Derved nåede også de at skabe omsætning og overskud, inden Nordic Female Founders kastede penge efter virksomhederne.

Driftsselskabet bag Lucia Care blev stiftet den 29. juni i år og har derfor endnu ikke fremlagt nøgletal.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.