Erhverv

Danske RareWine sælger vin for trecifret millionbeløb

Millionerne har gennem mange år regnet over vinkoncernen RareWine, men i år har coronakrisen sørget for at banke både omsætning og resultat op på et historisk højt niveau

Artiklens øverste billede
Rasmus Nielsen er direktør og stifter af den danske koncern RareWine Group. Foto: PR.

Danskernes daglige alkoholforbrug steg markant under coronakrisen, og det har lagt guld på kistebunden hos mange spiritusforhandlere.

Men det er imidlertid ikke derfor, at den danske vinforhandler RareWine Group tjener flere penge end nogensinde før. Her forhandler man nemlig eksklusive og sjældne vine i en prisklasse, der ikke egner sig til at blive taget hul på under en almindelig middag en helt almindelig onsdag.

I særlige tilfælde kan prisen for en flaske vin komme op at ramme 3 mio. kr.

Vinkoncernen tilskriver alligevel pandemien en del af æren for i år at ramme en rekordomsætning på 690 mio. kr. og heraf et overskud på 33,5 mio. kr. før skat.

»Corona-pandemien har i den grad sat sit præg på markedet, og det forgange regnskabsår er positivt påvirket heraf. Vi er enormt stolte af den indtjening som vi har præsteret, men vi er også opmærksomme på, at markedet sandsynligvis bliver gradvist normaliseret igen efter et vildt år med corona,« siger Rasmus Nielsen, adm. direktør i RareWine Group, i en pressemeddelelse.

I regnskabet understreger koncernens ledelse, at man ikke havde forventet den enorme fremgang. Til sammenligning lå RareWine Groups omsætning på godt 434 mio. kr. året forinden.

Koncernen, der er knap fem år gammel, tæller selskaberne RareWine Trading, RareWine Invest og Nordic Freeport, hvor der tilsammen er godt 50 ansatte.

»Vi er nok ikke den normale vinhandler. Vi er også et udviklingshus og har på et tidligt tidspunkt satset på wine-tech, som vi kalder det. Så vi har arbejdet benhårdt på at digitalisere og konceptualisere vores forskellige forretningsområder,« forklarer Rasmus Nielsen.

Ud over at være stifter og adm. direktør er han også hovedaktionær i Rare Wine Group, men har - ifølge koncernen - forsøgt at gøre en dyd ud af ikke at være en del af den daglige drift.

»Vi har samlet det rette hold og uddelegeret ansvar til de enkelte medarbejdere, så koncernen i dag er selvkørende, uden jeg nødvendigvis behøver at blande mig. Det betyder, at jeg næsten er ude af den daglige drift og i stedet kan fokusere på de ting, hvor jeg skaber mest værdi som eksempelvis forretningsudvikling,« siger han afslutningsvist.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.