Erhverv

Øget coronasmitte spiller ind på virksomheders julefrokoster

Danfoss aflyser store julefrokoster for medarbejdere af frygt for smitte, mens modekoncernen DK Company kræver, at alle festdeltagere bliver testet for at deltage i julefesten.

Artiklens øverste billede
Danfoss har ca. 5.000 ansatte her i landet og samlet 37.000 på globalt plan. Arkivfoto

Heller ikke i 2021 bliver en del af erhvervslivets traditionsrige julefrokoster fuldstændig, som før coronapandemien ramte Danmark.

Trods et stigende smittetal og en hverdag, hvor ansatte formentlig snart kan blive afkrævet coronapas for at blive lukket ind på arbejdspladser, er der helt åbent for at gennemføre de traditionelle julefrokoster rundt om på landets virksomheder.

Danmarks største industrikoncern Danfoss har dog ud fra den aktuelle smitteudvikling valgt at reagere.

Koncernen med hovedsæde på Als og afdelinger rundtom i landet har netop besluttet, at en række store julefrokoster, der traditionelt holdes med mange medarbejdere samlet op til højtiden, afblæses i år.

»Fokus er at sikre vores medarbejderes sikkerhed og sundhed, og vi følger derfor myndighedernes anbefalinger og vejledninger tæt. Da store forsamlinger som julefrokoster kan udgøre en risiko for spredning af smitte, har vi besluttet at aflyse de store julefrokoster,« siger pressechef Mikkel Thrane, Danfoss. Han fortsætter:

»Derudover henstiller vi til, at man venter med at afholde større arrangementer, indtil smitten igen er aftaget. Der er stadig mulighed for at mødes til sociale arrangementer i mindre grupper med kollegaer, som man i forvejen arbejder sammen med i løbet af arbejdsdagen.«

Stigende coronasmitte medførte, at der i den forløbne uge blev indført krav om coronapas i visse dele af samfundet. På samme tid er der åbnet for, at virksomheder kan kræve dette af medarbejderne. 

På samme tid er det dog tydeligt, at bekymringen om smittefare, når mange samles til eksempelvis de traditionsrige julefrokoster i virksomhederne, er rykket ind på direktionsgangene.

Hos Grundfos med hovedsæde i Bjerringbro er planen i øjeblikket at holde fast i at gennemføre flere større julefrokoster den kommende tid.

Koncernledelsen skriver dog i en mail til Finans, at den stigende smitte bliver fulgt nøje, og julefrokosterne hos Grundfos kun bliver en realitet, hvis det »vurderes sundhedsmæssigt forsvarligt«. Desuden skal alle deltagere fremvise et gyldigt coronapas.

Jens Poulsen er chef for og hovedaktionær i DK Company. Ikast-koncernen er næststørst i den danske tøjbranche. Foto: Stine Bidstrup

Modekoncernen DK Company holder, som tingene ser ud lige nu, på samme måde fast i den kommende tid at afvikle julefrokoster for alle ca. 1.000 danske ansatte. Frem for én stor fest er den dog delt tre steder i landet – Ikast, Vejle og København.

Derudover har ledelsen besluttet, at alle festdeltagere skal have taget en frisk PCR-test og være negativ i denne for at kunne være med. Det vanlige coronapas er ikke tilstrækkeligt.

»Vi følger smitteudviklingen helt tæt. Aktuelt har vi valgt at gennemføre vores julefester for medarbejderne, men kravet er en negativ test, så vi skaber en eller anden tryghed ved arrangementerne,« siger koncernchef Jens Poulsen. Han siger samtidig:

»Med de her test af alle får vi jo også mulige mørketal over eventuelt smittede i virksomheden frem. Det er til gavn for os alle.«

Hos slagterikoncernen Danish Crown lyder meldingen fra pressechef Jens Hansen, at koncernen følger udviklingen med coronasmitte nøje.

Det gælder også den kommende tids julearrangementer på koncernens fabrikker og lokationer. For nuværende er der dog ikke truffet beslutning om hverken aflysninger eller mulige ekstra tiltag for at begrænse smitten.

Også i dagligvarekoncernerne Coop Danmark og Salling Group er ledelserne meget opmærksomme på stigende smittetal, bl.a. i relation til de ansatte og højtidens julefrokoster.

»Vi vurderer tingene fra dag til dag, men har ikke for nuværende truffet beslutning om eventuelle aflysninger af den slags aktiviteter,« siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop.

Hos Salling Group siger pressechef Jacob Krogsgaard, at der løbende er en vurdering af, »hvordan julefrokoster skal afholdes, men som det ser ud p.t., kører de som planlagt med krav om fremvisning af coronapas. Vi er dog meget opmærksomme på udviklingen og læner os op ad myndighedernes anbefalinger.«

Hos erhvervsorganisationen Horesta, som organiserer bl.a. restauranter og hoteller, lyder meldingen, at der er bred bekymring lige nu for coronasmittens udbredelse.

»Meldingerne fra vores virksomheder lyder heldigvis kun på få aflysninger af bestillinger. Til gengæld er der mange spørgsmål om, hvordan en stor julefrokost kan holdes sikkert og forsvarligt. Det er vi heldigvis eksperter i. Men corona skaber en vis usikkerhed lige nu,« siger Kristian Nørgaard, politisk direktør i Horesta.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.