Erhverv

Højgaard-brødrene leverede plus trods tilbagekøb af kapitalandele fra Anders Holch Povlsen

Brødrene Højgaard, der har købt Anders Holch Povlsen ud af deres selskaber, har begge vundet en turnering på Europaturen i 2021. Præmiepengene fra disse sejre er dog endnu ikke med i regnskaberne.

Artiklens øverste billede
Rasmus Højgaard (tv.) og Nicolai Højgaard (th.) har begge noteret overskud trods køb af kapitalandele. Arkivfoto: Jens Dresling

Golftvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard har gennem deres virksomheder brugt millionbeløb på at købe Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen ud.

Det fremgår af helt nye regnskaber fra Højgaard-brødrenes virksomheder.

I 2020 kunne Finans fortælle, at Anders Holch Povlsen i begyndelsen af 2019 havde investeret i golftvillingerne, som er blandt verdens største golftalenter. Holch Povlsen havde skudt 700.000 kr. ind i startkapital i hvert af de to golfselskaber.

Men som Finans også har beskrevet, blev 2021 året, hvor tvillingerne begge valgte at købe Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen ud af deres respektive selskaber.

Rasmus Højgaards virksomhed har købt Holch Povlsens anparter for 2,2 mio. kr., mens Nicolai Højgaards virksomhed har brugt lidt over 1 mio. kr. på at ændre ejerstrukturen.

»Egne anparter er erhvervet som led i de tilbageværende anpartshaveres opnåelse af 100 pct. kontrol over selskabet,« som der står i de nye regnskaber fra Højgaard-brødrene.

Udover at afsløre prisen for at købe Anders Holch Povlsen ud, viser de nye regnskaber fra golfkometerne også pæne overskud.

Bedst så det ud for Rasmus Højgaard, der gik ud af året med et overskud på over 1,7 mio. kr., mens Nicolai Højgaard endte med lidt over en halv million i overskud. Indtægterne i selskaberne stammer bl.a. fra præmieindtægter og sponsorater.

Anders Holch Povlsen, ejer af og adm. direktør i Bestseller, driver ikke længere selskaber med golftvillingerne Rasmus og Nicolai Højgaard. Foto: Jens Dresling

Regnskabsåret for begge selskaber løb frem til den 31. juli 2021 - altså før Rasmus og Nicolai Højgaard i henholdsvis august og september vandt på Europatouren i Schweiz og Italien, hvilket sikrede dem store pengepræmier.

De blev med sejrene det første brødrepar nogensinde til at vinde en turnering hver lige efter hinanden. Først sejrede Rasmus Højgaard i Omega European Masters, og ugen efter hev Nicolai Højgaard pokalen hjem ved DS Automobiles Italian Open.

Det var Nicolai Højgaards første sejr på Europaturen, mens det var tredje gang, Rasmus Højgaard tog en titel. Han blev som bare 18-årig i øvrigt den tredjeyngste nogensinde til at vinde på Europaturen.

Præmien for sejren i Omega European Masters var på over 3,4 mio. kr. til Rasmus Højgaard, mens Nicolai Højgaard indkasserede lidt over 3,6 mio. kr. for sejren i DS Automobiles Italian Open.

De to tvillinger er nummer 93 og 96 på verdensranglisten. Af danskere er kun Marcus Helligkilde placeret bedre som nummer 80 i verden.

På golf-tvillingernes hjemmesider fremgår det, at de begge er sponsoreret af golfmærket Taylormade og tøjkæmpen Adidas, mens bl.a. danske Ejner Hessel også skyder penge i kassen.

I deres amatørkarrierer vandt de to Højgaard-tvillinger VM for hold i både junior- og seniorrækken. Derudover vandt de EM for hold, ligesom det for Nicolai Højgaards side blev til en individuel EM-titel. Det førte til, at han blev kåret til Årets Fund i 2018 af Politiken.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.