Erhverv

Skatteguiden får tilført millionbeløb i “Løvens Hule“

Serieinvestor Jesper Buch har købt 12,5 pct. af Skatteguiden, der vil indtage Norden indenfor de næste år.

Artiklens øverste billede
Jesper Buch har gennem tv-programmet “Løvens Hule“ købt sig ind i Skatteguiden, der står bag den populære app af samme navn. Foto: Per Arnesen/DR

På knap 12 måneder har den hurtigtvoksende app Skatteguiden fået mere end 90.000 brugere.

Platformen hjælper danskerne med alt fra glemte skattefradrag til tidlige bud på årsopgørelsen. Nu drømmer selskabet bag om at udbrede funktionerne til Sverige, Norge og Finland.

En drøm, der måske nu er et skridt nærmere. Skatteguiden har nemlig netop deltaget i DR-programmet ”Løvens Hule” og fået serieinvestor Jesper Buch med ombord.

»Jeg er uddannet økonom og kunne ikke engang selv finde ud af at fikse min årsopgørelse. Det synes jeg egentlig er meget sigende, og derfor gik jeg i gang med at undersøge mulighederne og gøre skat mere simpelt for danskerne,« siger Nikolai Høgskilde, der i 2017 stiftede Skatteguiden ApS.

Han afviser at kommentere selskabets medvirken i ”Løvens Hule”, da han ifølge DR’s retningslinjer først må udtale sig, når det har været sendt torsdag aften. Afsnittet er dog allerede tilgængeligt på DR’s hjemmeside.

Her fremgår det, at Skatteguiden sælger 12,5 pct. af selskabet for 1,5 mio. kr. til Jesper Buch.

Også i cvr-registeret har Jesper Buchs investeringsselskab Guerilla Capital siden december været registeret som medejer af Skatteguiden.

Skatteguiden har eksisteret siden 2017 og blev stiftet af Nikolai Høgskilde. Selskabet har tidligere modtaget støtte fra Vækstfonden og Innovationsfonden. PR-foto: ratio.studio

Allerede for 10 år siden købte Nikolai Høgskilde domænet til Skatteguidens hjemmeside. Ideen til selskabet fik han, da han som studerende så flere og flere af sine studiekammerater betale store dele af deres SU retur, fordi de havde tjent for meget ved siden af studiet.

»Jeg havde overhovedet ingen viden om skat eller apps, men jeg kunne ganske enkelt ikke se rationalet i, at så mange af mine venner skulle betale flere tusinde kroner retur. Størstedelen af danskerne forstår ikke, hvad halvdelen af deres indkomst går til, eller hvorfor de betaler den skat, de gør. Det synes jeg er ærgerligt, og det vil vi gerne gøre op med,« siger Nikolai Høgskilde.

Oprindeligt startede Skatteguidens rejse på et værtshus i København. Som studerende havde Nikolai Høgskilde nemlig ikke den nødvendige kapital til at investere i projektet. Derfor købte han et billigt værtshus, som han brugte til at generere en beskeden indkomst, mens han satte sig ind i det danske skattesystem og udviklede teknologien bag Skatteguiden.

I takt med at selskabet voksede, trak stifteren sig fra værtshusdriften.

I dag har Skatteguiden 15 ansatte og fem funktioner, der kan hjælpe brugerne med bl.a. at opdage glemte skattefradrag, undgå tilbagebetaling af SU og give et overblik over, hvordan ens skattekroner bliver brugt. Udover Skatteguiden er der flere platforme, som kan rådgive danskerne om skat. Det er eksempelvis SparSkat, TaxHelper, Taxmate og SimpelSkat.

Indtil videre er Skatteguidens app gratis, men planen er ifølge Nikolai Høgskilde, at selskabet skal udvikle så stort et univers, at det kan forsvares at tage penge for dets funktioner. Derudover tjener Skatteguiden penge på samarbejder med bl.a. forsikrings- og pensionsselskaber, der betaler for at være til stede på selskabets platforme.

»Når vi bevæger os ind i nye lande, bliver vores fokus også meget mere kommercielt. Vi drømmer stort, og det går virkelig hurtigt. For at realisere drømmene vil vi gerne rejse flere penge på sigt,« siger Nikolai Høgskilde, der fortæller, at Skatteguiden arbejder på funktioner, der løbende kan generere en dynamisk skatteopgørelse, en oversigt over topskat og viser, hvornår det giver mening at justere sit aktiedepot.

Skatteguiden har tidligere modtaget støtte fra Vækstfonden og Innovationsfonden.

Ifølge Skatteguidens seneste årsregnskab tabte selskabet omkring 180.000 kr. efter skat i 2020.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.