Erhverv

Novo Nordisk Fonden går sammen med Bill Gates: »Det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår den næste pandemi rammer«

Novo Nordisk Fonden skyder sammen med Bill & Melinda Gates Foundation og Open Philantropy satsningen på et pandemiberedskab i gang. I første omgang med op til omkring 600 mio. kr.

Artiklens øverste billede
Mads Krogsgaard Thomsen (th), adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, går nu til kamp mod fremtidens dræbersygdomme sammen med Bill Gates. Illustration: Anders Thykier

Mens frygten for coronavirus er sparket til hjørne i Europa, så er Kina i alarmberedskab efter endnu et covid-udbrud. Derfor er det også en yderst aktuel problemstilling, nogle af verdens mest magtfulde fonde nu går sammen om at løse: De vil forberede verden på fremtidens pandemier.

»Det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår den næste pandemi rammer, og hvor slem den bliver,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden.

Han har på vegne af fonden i tæt samarbejde med Bill & Melinda Gates Foundation og Open Philantropy i første omgang afsat i alt ca. 600 mio. kr., der skal støtte udviklingen af ny medicin til håndtering af fremtidens pandemier. Et projekt, der sagtens kan vokse sig væsentligt større.

Partnerne vil i første omgang særligt fokusere på projekter inden for tre forskellige områder, da de vurderes at udgøre den største risiko i forhold til den næste pandemi. Det drejer sig om coronavirus, orthomyxovirus og paramyxovirus. De grupper indeholder tilsammen en lang række sygdomme, der f.eks. tæller sars, mers, influenza og mæslinger.

For to år siden sad Mads Krogsgaard Thomsen selv som koncerndirektør med ansvar for forskning og udvikling i medicinalselskabet Novo Nordisk sammen med en række ligesindede medicinalchefer verden over og kiggede ud over den pipeline af lægemidler, der kunne modvirke coronavirus. I tæt samarbejde med de øverste chefer for f.eks. de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

»Selvom Pfizer/Biontech og Moderna er kommet med noget ret godt på vaccinefronten, så er det meget lidt i den samlede industri-pipeline, der egentlig er kommet ud af det i forhold til antallet af projekter. Det viser, at der skal mange projekter til for bare at lykkes med et enkelt,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Derfor er det også helt centralt, at verden ved den næste epidemi, eller i værste fald pandemi, ikke bare er forberedt på vaccinefronten. Man skal også være bedre til at hjælpe de mennesker, der har fået sygdommen.

»Vi har brug for noget, der er tabletbaseret, lettilgængeligt og så varmestabilt, at det kan komme ud i alle lande – også de lande, hvor der er meget varmt og få økonomiske midler,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Netop opbevaringen af vaccinerne har været en stor udfordring, da Modernas vaccine i begyndelsen helst skulle opbevares ved minus 20 grader celsius, mens Pfizer/Biontechs skulle opbevares ved omkring minus 70 grader celsius.

Siden er situationen forbedret, da de kan opbevares ved væsentligt højere temperaturer i op til 30 dage.

»Det kunne være en skøn ting med det, man kan kalde et pancoronalægemiddel, som virker på alle varianter. Der er rigtig mange dyr, der render rundt med coronavirus, som nemt kan springe over på mennesker,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han erkender, at der allerede er meget i gang inden for coronaområdet, og derfor bliver alle æggene heller ikke lagt i den kurv.

»Hvis der kommer noget helt nyt og radikalt anderledes, vil vi dog gerne støtte det,« siger Mads Krogsgaard Thomsen om coronavirus, der som samlet gruppe også dækker over de langt mere dødelige sygdomme sars og mers.

Vi bliver klogere og klogere på de virus, der giver pandemier.

Søren Riis Paludan, professor i virologi

Et andet fokuspunkt kommer til at være orthomyxovirus, der tilhører den samme ”familie” som influenza, hvor den spanske syge nok er den mest kendte.

»Vi må erkende, at alene influenza har slået vanvittigt mange millioner mennesker ihjel igennem tiderne, og influenza springer nogle gange fra høns og grise til mennesker. Her har vi ikke lægemidler med særlig høj effekt, og der er samtidig ofte også udviklet resistens imod dem,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

»Influenzavirus skal man altid være bange for. Det er kun et spørgsmål om tid, før den springer fra en eller anden dyreart, der er så fremmed for mennesket, at vores immunsystem enten ikke kan reagere eller overreagerer.«

Og så kommer vi til det, der har potentiale til at blive rigtig grimt: Paramyxovirus, som bl.a. tæller mæslinger.

En sygdom, der hvert år slog millioner af mennesker ihjel, da den nu 60-årige Mads Krogsgaard Thomsen var dreng. I dag er vi fri for den i vores del af verden, fordi vi som børn bliver vaccineret mod den og flere andre sygdomme, f.eks. fåresyge.

»Der er f.eks. en frygtelig virus som Nipah-virus, der kan dræbe helt op til tre fjerdedele af dem, der bliver smittet. Lige nu er der en lille epidemi af den i det sydlige Indien. Tænk, hvis den slap bredere løs i verden med en dødelighed værre end sars og mers,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Nipah-virus har en dødelighed på mellem 40 og 75 pct. og findes i dag hovedsageligt i troperne. Det er en virus, der kommer fra flagermus og kun har været kendt siden Anden Verdenskrig.

Sygdommen giver tårnhøj feber, muskelsmerter, opkast og ekstremt ondt i halsen. I de slemme tilfælde fører det til, at patienten bliver mere og mere døsig, mister bevidstheden, får hjernebetændelse og kramper og i sidste ende dør.

Derfor var verden på sin vis egentlig både heldig og uheldig med coronavirus.

»Coronavirussen har smittet med høj hastighed, men trods alt ”kun” med en dødelighed på ca. 1 pct. Forestil dig, hvis vi blev ramt af en sygdom, hvor selv raske smittebærere måske smittede to, tre eller fire personer, og sygdommen samtidig havde en dødelighed på 20 eller 30 pct. Hvor havde vi så stået i dag?« spørger Mads Krogsgaard Thomsen retorisk.

Novo Nordisk Fonden vil med den nye satsning enten direkte støtte projekter inden for de nævnte områder eller gøre det i selve satsningen med parterne.

Det kan være i form af økonomisk støtte til den helt tidlige forskning med f.eks. en helt ny virkningsmekanisme til, hvordan man kan angribe en virus.

Det kan også være investeringer i projekter, der har vist effekt i mus eller rotter. Eller det kan være projekter, der er klar til fase 1 og de første test i raske mennesker, hvor man særligt kigger på sikkerheden ved midlet.

Ifølge Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, er det en rigtig god idé at forberede sig på den næste pandemi. Vi var nemlig for dårligt forberedt, da coronapandemien ramte for godt to år siden.

»Efter sars i 2003 blev der startet en masse ting op, men de blev hurtigt lukket ned igen. Man skulle have fortsat de udviklingsprogrammer, så havde man været bedre forberedt,« siger Søren Riis Paludan og peger på forberedelse på samfundsniveau med et hurtigt handlende beredskab i forhold til værnemidler og i sundhedssystemet, hvor man kan lave handlingsplaner til øget belastning.

Men den reelle forberedelse er netop at være klar til hurtigt at have god behandling og gode vacciner.

»Vi bliver klogere og klogere på de virus, der giver pandemier, så hvis vi kan få noget bredspektret – enten vacciner eller behandling, så har vi noget på hylderne, man kan starte ud med fra dag et,« siger han.

Jeg synes, vi har grund til at være bekymrede.

Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør, Novo Nordisk Fonden

Mads Krogsgaard Thomsen er lige kommet hjem fra London, hvor bl.a. folk som den amerikanske regerings øverste coronarådgiver Anthony Fauci var repræsenteret.

Det var den ifølge Mads Krogsgaard Thomsen »geniale kvinde« Mariana Mazzucato, økonom ved University College London, også. Hun har bl.a. gjort en dyd ud af at sige, at missionen fremover ikke bør være at lave en vaccine, der virker. Missionen bør være at lave en vaccine, der virker og er tilgængelig for alle på kloden.

»Det har hun i den grad en solid pointe i,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det har bl.a. fået Moderna til at ville etablere fem mRNA-fabrikker i Afrika, den første i Kenya.

Pointen her er, at Novo Nordisk Fonden i sit nye initiativ stiller krav om, at der skal være tale om tabletbaserede løsninger på potentielle pandemier i fremtiden.

Det skal også være relativt billigt, fordi det skal kunne være tilgængeligt for lav- og mellemindkomstlande.

»Hvis du først har en sygdom, og du skal forhindre alvorlig sygdom, indlæggelse eller i værste fald død, skal det kunne transporteres nemt rundt på en knallert, scooter eller cykel og distribueres i små landsbyer,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Projekterne skal gøres klar til fase 2, det næstsidste skridt inden et lægemiddel typisk kommer på markedet. Når partnerne ikke kan gøre projekterne klar til fase 3, den sidste udviklingsfase, skyldes det, at det ikke kan lade sig gøre at køre studierne, før der opstår en epidemi.

Derfor handler det om at få gennemført fase 1-forsøgene. De skal vise, at der sker alle de rigtige immunologiske ting i kroppen, at alle de rigtige celler virker, og at lægemidlet er sikkert. Når det er lykkedes, kan projektet lægges på hylden, og dermed er der sparet rigtig meget tid.

Resten kan så gennemføres på få måneder, hvis katastrofen indtræffer.

Det er jo frygteligt at se, hvordan de vestlige regeringer har overhamstret, så lande pludselig har fem gange så mange vacciner liggende, som de har brug for.

Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør, Novo Nordisk Fonden

»Det kan sagtens være, at firmaer som Pfizer eller Merck skal overtage udviklingen af lægemiddelkandidaten, hvis epidemien kommer, men så stiller vi som krav, at det bliver tilgængeligt til produktionsprisen til alle lav- og mellemindkomstlande,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

»Vi har det helt fint med, at de så i givet fald tjener penge på det i Danmark, USA og resten af Vesten, fordi der jo også er store udgifter forbundet med udviklingen og det at lave fabrikker etc.,« siger han.

Hvordan sikrer I så, at de første mange sendinger ikke bare bliver solgt til de rigeste lande, som vi har set med coronavaccinerne?

»Det er jo frygteligt at se, hvordan de vestlige regeringer har overhamstret, så lande pludselig har fem gange så mange vacciner liggende, som de har brug for, og så begynder at sende dem ud til lav- og mellemindkomstlandene, når de nærmest har passeret udløbsdatoen. Det er ikke hensigtsmæssigt, det er vaccinenationalisme, og det skal vi undgå,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Derfor vil man kontraktmæssigt sikre sig, at en del af de første sendinger skal gå til lav- og mellemindkomstlande, hvilket vil blive en del af eventuelle kontrakter. Det kommer sandsynligvis desværre til at blive aktuelt.

»Jeg ved godt, at alle taler om klimakrise, men lur mig, om vi ikke også kommer til at flyve rigtig meget i fremtiden. Mennesker kommer hinanden mere og mere ved på tværs af landegrænser, og samtidig bor vi tættere og tættere på dyrene, der er presset tættere og tættere på byzoner som følge af alt det landbrug, der er,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

»Jeg synes, vi har grund til at være bekymrede.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.