Erhverv

Krig og forsyningsproblemer: Volkswagen melder udsolgt af elbiler efter fire måneder

Flere producenter af biler er hårdt pressede af forsyningsproblemer. Nu melder den tyske gigant VW alle elbiler udsolgt for 2022.

Artiklens øverste billede
Volkswagen har meldt udsolgt af sine elektriske biler for 2022. Foto: REUTERS/Matthias Rietschel/Arkivfoto

Volkswagen (VW) har meldt udsolgt af sine batteridrevne modeller i USA og Europa for hele 2022. Det skriver Financial Times.

Nyheden om, at den tyske bilproducent, som er den anden-største elbilsproducent i verden, melder tomme hylder efter årets blot fire første måneder skyldes, ifølge Financial Times, forsyningsproblemer og flaskehalse, der har sat en stopklods for den globale produktion.

VW-koncernen dækker udover Volkswagen-mærket, også kendte bilmærker som Porsche, Audi og Škoda.

Koncernen har i løbet af årets første tre måneder solgt 99.000 elbiler, men er nu især ramt af manglen på såkaldte semiconductors og ledningsnet, som før krigen blev produceret i Ukraine.

Til Financial Times fortæller adm. direktør Herbert Diess, at bilkoncernen fra Wolfsburg har en ordrebog på 300.000 elektriske biler alene i Vesteuropa, hvilket betyder, at de kunder, der bestiller en elbil i Europa eller USA, ikke kan forvente at få leveret deres nye bil før 2023.

Samtidig er efterspørgslen fortsat robust, fortæller topdirektøren. I Kina er efterspørgslen endda stigende i et marked, der ellers har været hårdt ramt af corona, og hvor salget for VW har haltet efter målet om 140.000 elbiler solgt i 2022 i Kina med blot 28.800 solgte i første kvartal.

I årets første kvartal har markedslederen Tesla solgt knap tre gange så mange elbiler som VW, skriver Financial Times. I løbet af 2022 var det VW’s plan, at sælge omtrent 700.000 elbiler i et forsøg på at vinde markedsandele fra konkurrenten.

Krigen i Ukraine har ikke blot ramt VW. I krigens første dage sagde adm. direktør i De Danske Bilimportører, at krigen kunne betyde, at der ville blive færre biler at vælge imellem for danskere, der havde planer om en ny bil.

»Vi er vidne til en dybt ulykkelig situation. Men det er også en situation, der vil bringe den europæiske bilindustri i knæ,« sagde adm. direktør Mads Rørvig dengang.

Ukrainske underleverandører spillede før krigen en stor rolle i den europæiske bilindustri. Tal fra De Danske Bilimportører viser, at 38 fabrikker i det vestlige Ukraine i dag er underleverandører til bilfabrikker rundtom i Europa med i alt 36.000 ansatte. Her har både BMW, Hyundai og VW-koncernen, herunder Skoda og Porsche, haft stillestående samlebånd.

I onsdags meldte den tyske industrikoncern Bosch, der er Europas største leverandør til bilindustrien, at målet om, at producere til 88 mio. biler i 2022 »nok ikke bliver nået,« skriver Financial Times.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.