Erhverv

Den varmeste dag nogensinde kan være på vej: Sådan er dine rettigheder i varmen

Er du på arbejde, når den danske varmerekord forventes at blive slået? Så kan du tillade dig at kræve lidt ekstra af arbejdspladsen.

Artiklens øverste billede
Allerede kl. 11 er temperaturen i Danmark ifølge DMI over 30 grader. Arkivfoto

Hedebølgen ruller indover Europa, og vejrudsigten spår, at der i løbet af onsdagen kan blive sat varmerekord i Danmark med temperaturer op mod 36 grader.

Har du skubbet din ferie væk fra industriferien, kan du derfor godt forvente en ekstra varm arbejdsdag.

Men bliver det varmt nok til, at du kan få fri?

Meget høje temperaturer kan ofte resultere i koncentrationsbesvær og generelt ubehag, og derfor kan netop det spørgsmål blive et vigtigt spørgsmål onsdag.

Det korte svar er nej. I Danmark er retten til varmefri ikke reguleret i Arbejdsmiljøloven.

Der er dog alligevel håb for en kortere arbejdsdag. Det fremgår nemlig af Arbejdsmiljøloven, at retten til varmefri kan være forhandlet gennem overenskomst eller øvrige aftaler med ens arbejdsgiver, og derfor kan du være en af dem, der har ret til varmefri eller en kortere arbejdsdag.

Selvom din chef ikke er vejrgud og derfor ikke evner at afværge en hedebølge, er det alligevel chefens pligt at tage visse forholdsregler, når temperaturen stiger så meget, at det kan være til fare for sikkerhed og sundhed.

Under normale klima- og arbejdsforhold bør temperaturen ved stillesiddende arbejde holdes på 20-22 grader, og den må ikke overstige 25 grader.

I situationer som en hedebølge kan det dog være umuligt at holde temperaturen nede, hvilket typisk normalt accepteres af Arbejdstilsynet. Men meget høje temperaturer kan give gener og udgøre en helbredsrisiko, og derfor bør man tage visse forholdsregler, lyder det fra Arbejdstilsynet.

Medarbejdere kan også gøre krav på flere pauser, hvis temperaturen er over 35 °C og luftfugtigheden mellem 40 og 60 pct.

Også hvis medarbejderne er iført uniform skal deres pauser være længere. Derudover skal de have rigeligt adgang til drikkevand.

Gravide, ældre og medarbejdere med hjerte- eller lungesygdomme befinder sig i en særlig risikogruppe for hedeslag, og derfor skal de også tildeles længere pauser eller helt undgå at blive udsat for de høje temperaturer.

Sidste gang varmerekorden blev slået var den 10. august 1975. Dengang nåede temperaturen 36,4 grader i Holstebro.

Allerede kl. 11 er temperaturen i Danmark ifølge DMI over 30 grader.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.