Erhverv

Novo-ejer vil slå techgiganter og kineserne i jagten på verdens første kvantecomputer

Novo Nordisk Fonden vil med milliardinvestering sikre, at Danmark får den første fuldt funktionelle kvantecomputer. Det kan revolutionere alt fra lægemiddeludvikling til bekæmpelse af klimaproblemer, lyder det fra direktør Mads Krogsgaard Thomsen.

Artiklens øverste billede
Foto: Adobe. Collage: Anders Thykier

Novo Nordisk Fonden ruller nu en dristig milliardsatsning ud i Danmark. Med knap 1,5 mia. kr. vil den stenrige fond sikre, at vi i Danmark kommer til at blive de første, som får en fuldt funktionel kvantecomputer.

»En fuldt funktionel kvantecomputer vil fuldstændig kunne revolutionere life science-industrien,« siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, der også mener, at det vil give verden helt nye muligheder for at komme den store globale klimakrise til livs.

Med milliardbevillingen skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet nu i gang med at arbejde målrettet mod at gøre det, som techgiganter og stormagter som f.eks. Kina endnu ikke er lykkedes med.

»Kvanteforskningen i Danmark står så stærkt, at vi allerede er i top 5 i verden. Det gør, at lillebitte Danmark har en chance for at kunne være med helt fremme den dag, verden går fra at være styret af konventionel kunstig intelligens til noget, som arbejder i en helt anden liga. Her vil man kunne løse problemer, der i dag er helt uløselige,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det er imidlertid ikke alle, der er enige i, at en kvantecomputer er løsningen på mange problemer.

Nikita Gourianov, der er fysiker på Oxford Universitet og arbejder med kvantefysik, har f.eks. i et langt indlæg i Financial Times kaldt de mange kvantecomputer-satsninger med store investeringer til følge for en boble.

Han er også stærkt tvivlende over for, om det overhovedet kan lade sig gøre at bygge en kvantecomputer, som rent faktisk kan løse de problemer, der tales så meget om.

Tre større børsnoteringer inden for feltet har også indtil videre været skidt kørende. Selskaberne IonQ, Rigetti og D-Wave er alle blevet børsnoteret i 2021. Senest D-Wave i august 2021.

De tre aktier er siden de respektive noteringer faldet med henholdsvis 50, 77 og 39 pct.

»Tiden er moden. Det der findes ude i verden i dag på kvanteområdet, er fyldt med fejl. Man kan sagtens købe sig ind hos store techvirksomheder og øve sig, men det er ikke fuldt funktionelle kvantecomputere, som kan løse komplicerede gåder,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

I brancheforeningen Dansk Biotek er der glæde over den nye satsning.

»Det er super spændende, at Novo Nordisk Fonden nu satser på dette område, som flugter fint med NATO’s valg af Danmark til et kvantecenter. Kvantecomputere har uden tvivl også en rolle i fremtidens life science-forskning, så det er glimrende, at Danmark får mulighed for at være i førertrøjen,« udtaler formand Hans Schambye i en skriftlig kommentar.

I løbet af de første syv år vil forskerne og ingeniørerne udvikle materialer og hardware til kvantecomputeren og sideløbende videreudvikle de i dag tre mest udbredte kvanteteknologiplatforme for at bestemme, hvilken eller hvilke dele af forskellige teknologier der er mest egnede at bygge videre på.

»Vi ved ikke på forhånd, om det er x, y eller z teknologi, der vinder. Når noget er meget vigtigt, skal du som forsker arbejde med en række forskellige strategier, for de fleste lykkes ikke,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det adskiller sig væsentligt fra andre store satsninger verden over, hvor alle har lagt sig fast på én platform, som de prøver at gøre så god som mulig.

Konkurrencen er dog fortsat benhård. Men ifølge Mads Krogsgaard Thomsen er der også stor international interesse for, hvad der foregår på kvanteområdet i Danmark.

»Vi kommer nok til at samarbejde med en del udenlandske parter, f.eks. med MIT (et af verdens førende universiteter, red.) i USA. Der vil være central viden og teknologi, som skal være helt vores egen, men der vil også være delområder, hvor vi kan samarbejde med andre til gavn for alle parter,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Satsningen, der bærer navnet ”Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme”, byder også på etableringen af Quantum Foundry P/S. Det er et partnerskab, der placeres i forbindelse med programmet. Selskabet er en fabrikationsenhed, som leverer materialer og hardware til forskerne i programmet, og som arbejder meget tæt sammen med resten af programmet.

»Hovedparten af centret, måske 80 pct., er indlejret på KU. Den forskning etc. kan patenteres, og det er vigtigt, men det er ikke den hellige gral. Den hellige gral er fabrikationsdelen, altså stedet hvor du skal lave selve hardwaredelen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Mads Krogsgaard Thomsen er adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, den ultimative ejer af bl.a. medicinalselskabet Novo Nordisk og biotekselskabet Novozymes. Nu vil fonden bruge lige knap 1,5 mia. kr. på at få bygget en kvantecomputer i Danmark. Foto: Gregers Tycho

Når man udvikler en kvantecomputer, arbejder man bl.a. med udvikling af følsom teknologi, som kan være nødvendigt at beskytte. Derfor er programmet opbygget sådan, at Novo Nordisk Fonden kommer til at eje Quantum Foundry.

»Det skal bl.a. sikre, at den viden og de teknologier, der udvikles, ikke kommer de forkerte steder hen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

En fuldt funktionel kvantecomputer vil nemlig også kunne bruges til ting, vi i vores del af verden så absolut ikke har lyst til.

»Første gang nogen har en fuldt funktionsdygtig kvantecomputer, kan de hacke alle krypteringskoder på få sekunder. Der er nogle forsvars- og sikkerhedsmæssige ting, jeg ikke skal blande mig i. Hvis vi kommer som nummer 2, 3 eller 4 efter nogen, der ønsker os ondt, så er Danmark og for den sags skyld hele vores del af verden i en meget slem situation,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det danske projekt skal, hvis det lykkes, først om fremmest bruges inden for life science.

»Med en kvantecomputer kan man f.eks. udvikle ny medicin på en helt anden måde, end vi kan i dag med både bedre effekt og færre bivirkninger, fordi vi helt ned på elektronniveau vil kunne se, hvordan molekylernes energilandskab er i forhold til hinanden,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Det vil også kunne bruges inden for f.eks. forståelse af menneskets mikrobiom, der består af alle de mikroorganismer, f.eks. bakterier og svampe, der befinder sig på og i kroppen.

Om mennesket har et sundt eller usundt mikrobiom, er afgørende for, om man risikerer at få slemme mave-tarm-sygdomme, stofskiftesygdomme eller hjerte-kar-sygdomme som f.eks. blodpropper eller slagtilfælde.

»Det er et meget hot område, men ikke engang de dygtigste forskere i verden forstår det i dag fuldt ud, fordi antallet af bakteriearter i vores tarm er så højt. Vi ville kunne lægge millioner af data ind i en kvantecomputer, og så ville vi pludselig kunne forstå sammenhængene på en helt anden måde,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Også i Lægemiddelindustriforeningen (Lif) bliver satsningen modtaget positivt. Ifølge koncernchef Ida Sofie Jensen er det en rigtig god nyhed for danske patienter og udviklingen af nye lægemidler.

»Vi kan forkorte udviklingsprocessen betydeligt med kvantecomputere og dermed få nye, effektive lægemidler langt hurtigere ud til patienterne end nu til at forebygge og behandle sygdomme,« udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Mulighederne er også store inden for klimaløsninger.

»Verden lider under en forfærdelig global opvarmning, men der er så mange datapunkter i forhold til f.eks., hvorfor temperaturen stiger tre en halv grad et sted på jorden og det ikke regner i halvandet år, at man har brug for en kvantecomputer for at forstå kompleksiteten,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

En andet attraktivt område er inden for gødning. I dag kræver det meget fossilt brændstof, fordi processen med at lave kvælstofgødning kræver opvarmning til 500-600 grader celsius.

»Hvis du kan forstå processen ned på elektronniveau, kan du spare alle de fossile brændstoffer, fordi du måske kan producere ved næsten helt normale temperaturgrader og dermed imødegå klimaopvarmning,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han er fuldt ud klar over, at der »vil blive drevet rovdrift på den«, hvis det lykkes. Derfor handler det også om, at enten Novo Nordisk Fonden eller andre i landet får afsat midler til, at Danmark bliver førende på området bredt set og måske også får indgået internationale samarbejder.

Den hellige gral er fabrikationsdelen, altså stedet hvor du skal lave selve hardware-delen.

Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden

Selskaber i Danmark er ifølge direktøren også nødt til at få ansat nogle mennesker, der kan forstå sproget i teknologien og dermed potentielt også vil kunne indgå i dialog med folkene i satsningen om eventuelle anvendelsesmuligheder.

»På en skala fra 1-10 er jeg tæt på 11 i begejstring. Det er jeg, fordi missionen er skåret helt ud i pap, og fordi der er store muligheder for at skabe arbejdspladser, vækst og velfærd. Det er et ægteskab mellem to områder, der står rigtig stærkt herhjemme, så det ligger lige til højrebenet,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Ida Sofie Jensen fra Lif mener, at den slags investeringer vækker opsigt, også i udlandet. Hun er derfor også sikker på, at det vil komme tilbage i form af flere udenlandske forskningsinvesteringer, og dermed arbejdspladser, i Danmark.

»Hvis og når det lykkes, vil tilbagebetalingen til samfundet nok være endnu større, end hvad vi forventer med nogle af de andre centre. De forsker også i spændende områder og vil helt sikker komme med mange vigtige resultater. Det er bare ikke som her sandsynligt, at der kommer en decideret revolution ud af det. Her ligger det i kortene, at vi kan skabe et paradigmeskifte i forskningsverdenen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.